115 milliarder euro: EU's cloudlov kan blive seks gange dyrere end lovet
En ny EU-lov om cloud-suverænitet kan blive langt dyrere end hidtil antaget, viser undersøgelse betalt af tech-lobbyen.

Yves Herman / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- ECIPE-undersøgelse anslår CADA's samlede omkostninger til 115 milliarder euro over ti år.
- Kommissionens eget øvre skøn lød på 18 milliarder euro.
- Cirka 80 milliarder euro ventes at ramme private virksomheder.
- Danmark er blandt de hårdest ramte lande med 856-905 euro per person.
EU's foreslåede cloudlov, Cloud and AI Development Act (CADA), kan koste Europa 115 milliarder euro over ti år. Det er hovedscenariet i en undersøgelse fra tænketanken ECIPE i Bruxelles. Tech-lobbygruppen CCIA Europe, hvis medlemmer tæller Amazon, Google og Meta, har betalt for den, skriver mediet TNW.
Ifølge undersøgelsen er tallet den økonomiske eksponering fra 2027 til 2036. Det er det midterste af tre scenarier. Det snævre løber op i 35,6 milliarder euro, mens det brede rammer 233 milliarder. Europa-Kommissionens eget øvre skøn lød på 18 milliarder euro.
Tre scenarier, én regning
"Det er skatteydere og virksomheder, der kommer til at betale regningen, og alligevel missede den officielle vurdering 70 procent af CADA's reelle effekt," siger Mitchell Rutledge, politisk chef i CCIA Europe, i en udtalelse.
Forslaget opdeler cloud-tjenester til offentlige myndigheder i fire suverænitetsniveauer. De to øverste begrænser kontrol fra selskaber uden for EU.
Flytning og omskrivning af software udgør omkring 69 procent af de 115 milliarder euro, mens højere cloud-priser står for cirka 30 procent. Omkring 80 milliarder euro vil ramme private virksomheder i sektorer som energi, bank og sundhed.
Danmark blandt de hårdest ramte
Målt per person i den arbejdsdygtige befolkning rammer regningen hårdest i Luxembourg med omkring 1.711 euro. Danmark ligger lige efter med 856 til 905 euro.
Undersøgelsen sætter ikke værdi på den sikkerhed og strategiske autonomi, loven skal give, og skal ikke læses som en fuld cost-benefit-analyse, understreger forfatteren.
115 milliarder euro: EU's cloudlov kan blive seks gange dyrere end lovet
En ny EU-lov om cloud-suverænitet kan blive langt dyrere end hidtil antaget, viser undersøgelse betalt af tech-lobbyen.

Yves Herman / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- ECIPE-undersøgelse anslår CADA's samlede omkostninger til 115 milliarder euro over ti år.
- Kommissionens eget øvre skøn lød på 18 milliarder euro.
- Cirka 80 milliarder euro ventes at ramme private virksomheder.
- Danmark er blandt de hårdest ramte lande med 856-905 euro per person.
EU's foreslåede cloudlov, Cloud and AI Development Act (CADA), kan koste Europa 115 milliarder euro over ti år. Det er hovedscenariet i en undersøgelse fra tænketanken ECIPE i Bruxelles. Tech-lobbygruppen CCIA Europe, hvis medlemmer tæller Amazon, Google og Meta, har betalt for den, skriver mediet TNW.
Ifølge undersøgelsen er tallet den økonomiske eksponering fra 2027 til 2036. Det er det midterste af tre scenarier. Det snævre løber op i 35,6 milliarder euro, mens det brede rammer 233 milliarder. Europa-Kommissionens eget øvre skøn lød på 18 milliarder euro.
Tre scenarier, én regning
"Det er skatteydere og virksomheder, der kommer til at betale regningen, og alligevel missede den officielle vurdering 70 procent af CADA's reelle effekt," siger Mitchell Rutledge, politisk chef i CCIA Europe, i en udtalelse.
Forslaget opdeler cloud-tjenester til offentlige myndigheder i fire suverænitetsniveauer. De to øverste begrænser kontrol fra selskaber uden for EU.
Flytning og omskrivning af software udgør omkring 69 procent af de 115 milliarder euro, mens højere cloud-priser står for cirka 30 procent. Omkring 80 milliarder euro vil ramme private virksomheder i sektorer som energi, bank og sundhed.
Danmark blandt de hårdest ramte
Målt per person i den arbejdsdygtige befolkning rammer regningen hårdest i Luxembourg med omkring 1.711 euro. Danmark ligger lige efter med 856 til 905 euro.
Undersøgelsen sætter ikke værdi på den sikkerhed og strategiske autonomi, loven skal give, og skal ikke læses som en fuld cost-benefit-analyse, understreger forfatteren.