Signe Munks overraskende exit er et stort tab for regeringen. Signe Munk gav regeringen et ungt ansigt og også en stemme fra det vestjyske, som er eftertragtet i disse tider, hvor man snakker en anelse syrligt om Københavns verdensfjerne saloner.

Signe Munk afløses af den erfarne parlamentariker Karina Lorentzen. Så regeringen kører videre uden større problemer.

Til gengæld er Munks afgang et endnu større problem for SF.

Signe Munk har været en myreflittig politiker, siden hun blev valgt ind i 2019. Hun har vist et talent og et drive, der landede hende den centrale post som politisk ordfører.

Og så er hun en af de politikere, som har været med til at sikre, at SFs vælgere er blevet væsentligt yngre. Unge vælgere er et undervurderet gode for politiske partier. Venstre og Socialdemokratiets vælgere er generelt langt oppe i alderen, hvilket gør det sværere at bygge partierne op igen på sigt.

Signe Munk er således en af de politikere, som SF kan bygge en fremtid på. Hun har været politisk ordfører, men anden del af sin politiske dannelse - nemlig en ministerpost - må hun nu udskyde.

Kilder i SF siger, at Signe Munk dog har formået at trække stikket i tide, inden hendes stresssygdom slog helt igennem. I partiet regner man derfor med, at hun vender tilbage.

SF har haft en hård start som regeringsparti. Især med indrømmelser på SU-området, som partiet ellers er inderligt imod, og den bizarre sag med Pia Olsen Dyhrs krænkende rådgiver, som har skabt et sår på SF, som ikke heler foreløbigt.

Signe Munks afgang er endnu et nederlag for SFs regeringsperiode.