Som barn blev Sihaam Mohamoud sendt på genopdragelsesrejse til Somaliland. Her gik hun på koranskole, og da hun vendte tilbage til Danmark, bar hun tørklæde og havde taget islamistiske forestillinger til sig.

I dag har hun lagt det liv bag sig. Og da SF-borgmesteren Serdal Benli for nylig foreslog at forbyde muslimske tørklæder i folkeskolen, var hendes reaktion usædvanlig positiv.

"Det giver mig et smil på læben," skrev hun i et opslag på Facebook.

Hun mener, at den danske folkeskole alt for længe har accepteret religiøse regler, som begrænser pigers frihed. Y har talt med hende om, hvorfor hun ønsker et forbud, og hvad hun mener, at danske skoler har svigtet.

Hvorfor mener du, at det islamiske tørklæde skal forbydes i folkeskolen?

"Fordi skolen skal være et fælles rum, hvor piger og drenge kan deltage på lige fod. I de miljøer, jeg kender, hænger tørklædet sammen med et kønssyn, hvor piger fra en tidlig alder lærer, at de skal dække sig til og holde afstand til drenge. Jeg har selv set piger sætte sig ud på sidelinjen i idræt, fordi de ikke kunne komme i en gruppe kun med piger."

Hvad tænker du om, at lige netop Serdal Benli foreslår det?

"Jeg blev oprigtigt glad, da jeg læste hans udmelding. Det er efterhånden nemt at sige, at man er bekymret for negativ social kontrol. Det kræver mere at lægge navn til et konkret forslag og stå på mål for det, når debatten bliver hård. Jeg synes også, det betyder noget, at det kommer fra en SF-borgmester. Pigers frihed i folkeskolen burde kunne samle os på tværs af partier."

Hvad ville du sige til de piger, der siger, at de ikke føler sig ufrie ved at have tørklæde på i skolen, men at det giver dem en følelse af stolthed og identitet?

"At jeg tror på dem. Har man set sin mor, sin bedstemor eller andre kvinder, man ser op til, bære det, kan det føles naturligt og meningsfuldt selv at vælge det. Jeg forstår godt, at et forbud i skolen vil opleves som en begrænsning af det valg."

"Jeg støtter alligevel et forbud, fordi jeg mener, at vi som det første skal forholde os til, hvad tørklædet symboliserer, og hvilke regler der kan følge med."

"Jeg ønsker ikke et symbol som også fungere som en politisk manifestation af islam afspejlet i et klasseværelse. Vi skal væk fra at tale om tørklædet som om det bare er et religiøst symbol eller et stykke stof."

Hvad kan du fortælle om din egen opvækst, der måske kunne give modstandere af et forbud et nyt perspektiv?

"Jeg voksede op i en konservativ muslimsk familie, hvor man mente, at en pige skulle begynde at gå med tørklæde som syvårig. Så det gjorde jeg. Det var et krav hjemmefra. Tanken var, at jo tidligere en pige vænnede sig til at leve efter familiens religiøse regler, desto sværere ville det være for hende at sige fra senere."

"Jeg kan stadig huske, hvordan tørklædet klemte mine krøller flade, og hvordan nålen stak mig under hagen. Jeg følte mig som en reklamesøjle for mine forældres værdier. Der fulgte regler med for, hvordan jeg skulle opføre mig som pige. Jeg måtte ikke tale for højt, sidde med spredte ben eller se på drenge uden for familien."

"Når vi taler om en piges frihed til at tage det på, synes jeg, vi skal stille det omvendte spørgsmål lige så ofte. Hvor frit står hun, hvis hun en morgen har lyst til at lade det ligge derhjemme?"