Bankkollaps vælter Paraguays præsident
Et dramatisk bankkollaps har kastet Paraguay ud i politisk kaos. Millioner af mennesker er blevet afskåret fra deres penge, og præsident Peña er blevet afsat og anholdt.

Daniel Duarte / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Paraguays præsident Santiago Peña tilbød torsdag at træde tilbage efter sammenbruddet i storbanken Ueno.
- Fredag afsatte Senatet ham med 44 stemmer ud af 45 mulige.
- Peña er nu i husarrest og efterforskes for blandt andet magtmisbrug og økonomiske uregelmæssigheder.
- Omkring 2,9 millioner bankkunder er berørt af krisen, der har udløst voldsomme demonstrationer.
Fra præsidentpaladset til husarrest på blot få dage. Paraguays præsident Santiago Peña er blevet afsat efter et spektakulært bankkollaps, der har efterladt millioner af mennesker uden adgang til deres opsparing.
Fredag stemte 44 ud af Senatets 45 medlemmer for at fjerne præsidenten fra magten. Kort efter blev han sat i husarrest, skriver CNN og nyhedsbureauet AP.
Krisen begyndte tirsdag, da Paraguays centralbank greb ind over for den digitale storbank Ueno. Banken havde alvorlige økonomiske problemer, og dens næsten tre millioner kunder mistede adgangen til deres konti.
Det udløste raseri i gaderne. Tusindvis af demonstranter strømmede gennem hovedstaden Asunción med krav om at få deres penge tilbage og stillet de ansvarlige til regnskab.
Samtidig voksede mistanken mod præsidenten. Ifølge AP havde Peña tidligere økonomiske interesser i et selskab med tilknytning til banken, der under hans regering modtog hundredvis af millioner dollar i offentlige midler.
Oppositionen beskylder ham for interessekonflikter og for at have misbrugt sin politiske indflydelse til at beskytte banken. Peña afviser anklagerne.
Torsdag tilbød han at træde tilbage for at skabe ro. Men politikerne afviste at lade ham slip