Boafgift: Regeringen vil sætte nordisk rekord
Det skal være dyrere at dø for de velhavende. Skatteministeren er tavs om sit rekordforsøg, mens Enhedslisten står og hepper
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Når forældre dør og efterlader deres opsparing til børnene, er statens boafgift vidt forskellig i de nordiske lande.
Nu vil den siddende regering gøre Danmark til det dyreste land i Norden at dø i, hvis man efter mange år som skattebetaler har formået at efterlade et dødsbo på over 10 millioner. Det beløb svarer cirka til værdien af en villa i Brønshøj.
"Regeringen vil gøre det dyrere at dø i Danmark end noget andet sted i Norden — og samtidig belønner man dem, der når at forære formuen væk i tide. Det er en rød misundelsesafgift, der straffer pludselig død," siger Venstres skatteordfører Marie Brixtofte til Y.dk med henvisning til, at det er muligt at nedbringe sit bo gennem skattefrie årsgaver til børnene, så længe man er i live.
Sverige har ingen arveafgift. Det har Norge heller ikke: Her blev afgiften afskaffet med virkning for dødsfald fra 1. januar 2014.
I Danmark vil regeringen nu ændre reglerne i to retninger. Flere penge skal kunne gå videre til børnene uden boafgift, hvis arven er beskeden, mens større dødsboer beskattes hårdere. Det fremgår af Skatte- og Vækstministeriets faktaark til finanslovsforslaget for 2027, offentliggjort 9. oktober.
Efter de gældende danske regler er den almindelige boafgift ved arv til børn 15 procent af beløbet over et bundfradrag på 392.300 kroner i 2026. Regeringen foreslår nu et bundfradrag på 566.000 kroner opgjort i 2027-niveau, men samtidig skal der lægges yderligere 15 procent i boafgift på den del af boet, der overstiger 10 millioner kroner.
Altså en fordobling af den nuværende sats. Generationsskifte af erhvervsvirksomheder skal dog undtages fra det nye trin.
I Norge og Sverige er selve arveafgiften nul. Det betyder dog ikke, at arvede værdier er fri for enhver senere skat. Ved salg af arvede svenske aktier skal arvingen eksempelvis bruge den tidligere ejers anskaffelsesoplysninger til at beregne en eventuel skattepligtig gevinst.
Finland har beholdt arveafgiften, men beregner den hos den enkelte arving. Fra 2026 er en arveandel under 30.000 euro skattefri. Ved 30.000 euro eller derover anvendes en skala. For børn går marginalskatten fra 7 til 19 procent. Den højeste sats gælder den del af arven, som overstiger én million euro.
Island bruger en anden model. Her er arveafgiften 10 procent, og i 2026 er de første 6.789.790 islandske kroner af boets afgiftsgrundlag fritaget. Fradraget gælder uanset antallet af arvinger.
Regeringens forslag forventes at komme til afstemning i det nye år, hvor Enhedslisten står klar til at sikre skatteministeren den nordiske rekord.
"Beskatning af arv er et vigtigt redskab til omfordeling og øget lighed i samfundet. Derfor er vi i Enhedslisten glade for, at Danmark med den varslede ændring vil gå forrest," siger partiets skatteordfører Lisbeth Torfing til Y.dk.
Skatteminister Jakob Engel-Schmidt siger derimod ingenting, lyder meldningen fra hans presseafdeling, da Y.dk beder om svar på disse spørgsmål:
"Hvorfor vil regeringen gøre dødsboer over 10 millioner til de hårdest beskattede i Norden for de børn, der skal arve, og hvordan fandt I frem til, at jeres forslag skulle lande på et skæringsbeløb på 10 millioner kroner og en fordobling fra 15 til 30 procent?"
Boafgift: Regeringen vil sætte nordisk rekord
Det skal være dyrere at dø for de velhavende. Skatteministeren er tavs om sit rekordforsøg, mens Enhedslisten står og hepper
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Når forældre dør og efterlader deres opsparing til børnene, er statens boafgift vidt forskellig i de nordiske lande.
Nu vil den siddende regering gøre Danmark til det dyreste land i Norden at dø i, hvis man efter mange år som skattebetaler har formået at efterlade et dødsbo på over 10 millioner. Det beløb svarer cirka til værdien af en villa i Brønshøj.
"Regeringen vil gøre det dyrere at dø i Danmark end noget andet sted i Norden — og samtidig belønner man dem, der når at forære formuen væk i tide. Det er en rød misundelsesafgift, der straffer pludselig død," siger Venstres skatteordfører Marie Brixtofte til Y.dk med henvisning til, at det er muligt at nedbringe sit bo gennem skattefrie årsgaver til børnene, så længe man er i live.
Sverige har ingen arveafgift. Det har Norge heller ikke: Her blev afgiften afskaffet med virkning for dødsfald fra 1. januar 2014.
I Danmark vil regeringen nu ændre reglerne i to retninger. Flere penge skal kunne gå videre til børnene uden boafgift, hvis arven er beskeden, mens større dødsboer beskattes hårdere. Det fremgår af Skatte- og Vækstministeriets faktaark til finanslovsforslaget for 2027, offentliggjort 9. oktober.
Efter de gældende danske regler er den almindelige boafgift ved arv til børn 15 procent af beløbet over et bundfradrag på 392.300 kroner i 2026. Regeringen foreslår nu et bundfradrag på 566.000 kroner opgjort i 2027-niveau, men samtidig skal der lægges yderligere 15 procent i boafgift på den del af boet, der overstiger 10 millioner kroner.
Altså en fordobling af den nuværende sats. Generationsskifte af erhvervsvirksomheder skal dog undtages fra det nye trin.
I Norge og Sverige er selve arveafgiften nul. Det betyder dog ikke, at arvede værdier er fri for enhver senere skat. Ved salg af arvede svenske aktier skal arvingen eksempelvis bruge den tidligere ejers anskaffelsesoplysninger til at beregne en eventuel skattepligtig gevinst.
Finland har beholdt arveafgiften, men beregner den hos den enkelte arving. Fra 2026 er en arveandel under 30.000 euro skattefri. Ved 30.000 euro eller derover anvendes en skala. For børn går marginalskatten fra 7 til 19 procent. Den højeste sats gælder den del af arven, som overstiger én million euro.
Island bruger en anden model. Her er arveafgiften 10 procent, og i 2026 er de første 6.789.790 islandske kroner af boets afgiftsgrundlag fritaget. Fradraget gælder uanset antallet af arvinger.
Regeringens forslag forventes at komme til afstemning i det nye år, hvor Enhedslisten står klar til at sikre skatteministeren den nordiske rekord.
"Beskatning af arv er et vigtigt redskab til omfordeling og øget lighed i samfundet. Derfor er vi i Enhedslisten glade for, at Danmark med den varslede ændring vil gå forrest," siger partiets skatteordfører Lisbeth Torfing til Y.dk.
Skatteminister Jakob Engel-Schmidt siger derimod ingenting, lyder meldningen fra hans presseafdeling, da Y.dk beder om svar på disse spørgsmål:
"Hvorfor vil regeringen gøre dødsboer over 10 millioner til de hårdest beskattede i Norden for de børn, der skal arve, og hvordan fandt I frem til, at jeres forslag skulle lande på et skæringsbeløb på 10 millioner kroner og en fordobling fra 15 til 30 procent?"