Briterne i arktisk-alliance med Danmark
Storbritannien rykker politisk tættere på Grønland og Færøerne og det glæder Udenrigsministeriet
Peter Platou / Pexels
Storbritannien vil styrke samarbejdet med Danmark, Grønland og Færøerne.
I en ny opdatering af landets arktiske politik udpeges rigsfællesskabet som en partner inden for sikkerhed, forskning og handel. Briterne ønsker både en aftale med Grønland og en partnerskabserklæring med Færøerne.
Samtidig understreger den opdaterede politik respekten for Kongerigets suverænitet og territoriale integritet samt retten til selvbestemmelse.
Det er rammen om et samarbejde, der ifølge briterne bygger på fælles ambitioner om velstand, bæredygtighed og sikkerhed i Arktis og Nordatlanten.
Y.dk har fået følgende reaktion på briternes udmelding fra Udenrigsministeriet: "Storbritanniens opdaterede strategi “UK and the Arctic” vidner om et stærkt og vigtigt engagement i Arktis fra en af Kongerigets tætte samarbejdspartnere i regionen."
Storbritannien giver sin fulde støtte til Kongerigets formandskab for Arktisk Råd og målet om at bevare stabilitet og konstruktivt samarbejde.
"Kongeriget varetager frem til maj 2027 formandskabet for Arktisk Råd. Vi noterer os med stor tilfredshed Storbritanniens udelte støtte til formandskabet og til Arktisk Råd. Storbritannien er en vigtig og værdsat observatør i Rådet," fastslår Udenrigsministeriet.
Bag ønsket om tættere forbindelser ligger en skærpet sikkerhedspolitisk vurdering: Arktis er afgørende for briternes egen sikkerhed. Dokumentet beskriver, hvordan Rusland har øget sin militære tilstedeværelse og moderniseret baser, mens Kina søger større indflydelse i regionen.
Forholdet til Danmark indgår derfor i et større forsvarssamarbejde. Landene er allierede i NATO og i den britiskledede Joint Expeditionary Force, JEF, som samler ti nordeuropæiske lande.
Ifølge dokumentet skal samarbejdet styrke NATO’s nordlige flanke og øge afskrækkelsen.
Briterne fremhæver fælles sikkerhedsinteresser i farvandet mellem Grønland, Island og Storbritannien, kendt som GIUK-gap’et. Her vil Storbritannien gennemføre maritime patruljer. Beskyttelse mod sabotage af undersøiske kabler og rørledninger indgår også i den bredere britiske indsats i nord.
Over for Grønland går ambitionerne videre end forsvar. Storbritannien ønsker hurtigst muligt at afslutte forhandlingerne om en partnerskabs-, handels- og samarbejdsaftale, som skal uddybe de økonomiske og politiske forbindelser.
Dokumentet oplyser, at genoptagelsen af forhandlingerne blev annonceret i oktober 2025. Aftalen beskrives fortsat som et mål.
Forskning er et andet bindeled. Dokumentet fremhæver et forskningsstøtteprogram i 2023-2025 og et britisk program på 81 millioner pund, som med grønlandske og internationale partnere skal udvikle tidlig varsling af klimatiske vendepunkter. Beløbet gælder programmet samlet og er altså ikke en bevilling alene til Grønland.
Desuden fremhæves lanceringen i 2026 af en grønlandsk Chevening-stipendieordning som led i det voksende uddannelsessamarbejde.
Færøerne får en kortere, men selvstændig omtale. Storbritannien ønsker at underskrive en bilateral partnerskabserklæring, der skal styrke samarbejdet på en række områder af fælles interesse. Dokumentet oplyser hverken en dato eller konkrete projekter.
Samlet tegner den opdaterede politik for Arkitisk et britisk ønske om tættere forbindelser til alle tre dele af rigsfællesskabet: gennem forsvarsalliancerne, direkte aftaler og samarbejde om forskning og uddannelse.
"Strategiens brede fokus på befolkningen i Arktis, klima og miljø, forskning og fælles velstand viser en mangefacetteret tilgang til Arktis," lyder vurderingen fra Udenrigsministeriet.
Briterne i arktisk-alliance med Danmark
Storbritannien rykker politisk tættere på Grønland og Færøerne og det glæder Udenrigsministeriet
Peter Platou / Pexels
Storbritannien vil styrke samarbejdet med Danmark, Grønland og Færøerne.
I en ny opdatering af landets arktiske politik udpeges rigsfællesskabet som en partner inden for sikkerhed, forskning og handel. Briterne ønsker både en aftale med Grønland og en partnerskabserklæring med Færøerne.
Samtidig understreger den opdaterede politik respekten for Kongerigets suverænitet og territoriale integritet samt retten til selvbestemmelse.
Det er rammen om et samarbejde, der ifølge briterne bygger på fælles ambitioner om velstand, bæredygtighed og sikkerhed i Arktis og Nordatlanten.
Y.dk har fået følgende reaktion på briternes udmelding fra Udenrigsministeriet: "Storbritanniens opdaterede strategi “UK and the Arctic” vidner om et stærkt og vigtigt engagement i Arktis fra en af Kongerigets tætte samarbejdspartnere i regionen."
Storbritannien giver sin fulde støtte til Kongerigets formandskab for Arktisk Råd og målet om at bevare stabilitet og konstruktivt samarbejde.
"Kongeriget varetager frem til maj 2027 formandskabet for Arktisk Råd. Vi noterer os med stor tilfredshed Storbritanniens udelte støtte til formandskabet og til Arktisk Råd. Storbritannien er en vigtig og værdsat observatør i Rådet," fastslår Udenrigsministeriet.
Bag ønsket om tættere forbindelser ligger en skærpet sikkerhedspolitisk vurdering: Arktis er afgørende for briternes egen sikkerhed. Dokumentet beskriver, hvordan Rusland har øget sin militære tilstedeværelse og moderniseret baser, mens Kina søger større indflydelse i regionen.
Forholdet til Danmark indgår derfor i et større forsvarssamarbejde. Landene er allierede i NATO og i den britiskledede Joint Expeditionary Force, JEF, som samler ti nordeuropæiske lande.
Ifølge dokumentet skal samarbejdet styrke NATO’s nordlige flanke og øge afskrækkelsen.
Briterne fremhæver fælles sikkerhedsinteresser i farvandet mellem Grønland, Island og Storbritannien, kendt som GIUK-gap’et. Her vil Storbritannien gennemføre maritime patruljer. Beskyttelse mod sabotage af undersøiske kabler og rørledninger indgår også i den bredere britiske indsats i nord.
Over for Grønland går ambitionerne videre end forsvar. Storbritannien ønsker hurtigst muligt at afslutte forhandlingerne om en partnerskabs-, handels- og samarbejdsaftale, som skal uddybe de økonomiske og politiske forbindelser.
Dokumentet oplyser, at genoptagelsen af forhandlingerne blev annonceret i oktober 2025. Aftalen beskrives fortsat som et mål.
Forskning er et andet bindeled. Dokumentet fremhæver et forskningsstøtteprogram i 2023-2025 og et britisk program på 81 millioner pund, som med grønlandske og internationale partnere skal udvikle tidlig varsling af klimatiske vendepunkter. Beløbet gælder programmet samlet og er altså ikke en bevilling alene til Grønland.
Desuden fremhæves lanceringen i 2026 af en grønlandsk Chevening-stipendieordning som led i det voksende uddannelsessamarbejde.
Færøerne får en kortere, men selvstændig omtale. Storbritannien ønsker at underskrive en bilateral partnerskabserklæring, der skal styrke samarbejdet på en række områder af fælles interesse. Dokumentet oplyser hverken en dato eller konkrete projekter.
Samlet tegner den opdaterede politik for Arkitisk et britisk ønske om tættere forbindelser til alle tre dele af rigsfællesskabet: gennem forsvarsalliancerne, direkte aftaler og samarbejde om forskning og uddannelse.
"Strategiens brede fokus på befolkningen i Arktis, klima og miljø, forskning og fælles velstand viser en mangefacetteret tilgang til Arktis," lyder vurderingen fra Udenrigsministeriet.