Byret halverer straf efter knivoverfald: Banderegel kunne ikke bruges
En dom fra Østre Landsret ændrede grundlaget for en 22-årigs straf. Han har allerede siddet fængslet i længere tid end de tre år, han nu er idømt.

James Jeremy Beckers / Pexels
Retten på Frederiksberg har mandag halveret fængselsstraffen til en 22-årig mand, der blev dømt for sin rolle i et knivoverfald juleaften 2022. Straffen er sat ned fra seks til tre års fængsel, fordi anklagemyndigheden ikke længere mener, at bandebestemmelsen skal bruges i sagen.
Den 22-årige Raheem Mohammad Nadeem Munir blev i 2023 dømt for grov vold efter overfaldet på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Dengang blev straffen fordoblet, fordi retten vurderede, at volden var begået som led i en bandekonflikt.
"Det er en lidt anderledes sag," indledte dommeren ifølge Ritzau, da den 22-årige mand mødte i retten mandag.
Juleaften 2022 kørte Munir i en Mercedes med tre bekendte. Omkring klokken 21 kørte han op på siden af to unge mænd på Dortheavej. De tre passagerer sprang ud og overfaldt mændene med knivstik.
Under den oprindelige retssag afviste Munir, at han på forhånd kendte til planerne om overfaldet. Han erkendte dog at have haft tilknytning til den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).
Byretten fandt, at overfaldet indgik i en konflikt mellem LTF og en gruppe mænd fra Nørrebro og Nordvest. Derfor blev straffen for den grove vold fordoblet til seks års fængsel.
Men en anden knivsag har siden ændret det juridiske grundlag for strafudmålingen.
Den 1. juli 2025 afviste Østre Landsret at anvende bandebestemmelsen i en sag om et knivoverfald ved SuperBrugsen på Nørrebrogade i København i januar 2023. Også her mente anklagemyndigheden, at sagen udsprang af en konflikt mellem LTF og gruppen fra Nørrebro og Nordvest.
"Der sagde landsretten, at den anden gruppering ikke var en bande i paragraffens forstand," forklarede anklager Andreas Christensen ifølge Ritzau.
"Det førte til, at vi nu er her for at revurdere, om det så også var med rette, at Raheems sag blev henført under bandeparagraffen," sagde anklageren under mandagens retsmøde.
Sagen om overfaldet på Dortheavej har siden været forbi Den Særlige Klageret. På baggrund af landsrettens afgørelse gør anklagemyndigheden ikke længere gældende, at bandebestemmelsen kan bruges.
"Det har den logiske konsekvens, at Raheem nu skal have halveret sin straf," sagde Andreas Christensen.
Forsvareren, Thomas Brædder, var enig, og byretten nedsatte straffen til tre år.
Retten har også ændret den dømtes opholdsforbud fra seks til fire år med virkning fra nu. Munir har accepteret den nye dom og anker ikke.
Han blev løsladt i sommer, men havde da afsonet mere end tre år. Efter strafnedsættelsen kan han derfor søge erstatning for den tid, han har siddet fængslet ud over den nye straf.