CEPOS: Kommunernes opsparing kunne finansiere skattelettelser
En analyse fra CEPOS viser, at den øgede opsparing kunne have givet skattelettelser, men at der er store forskelle på kommunernes formuer.
Jorge Láscar from Melbourne, Australia / Wikimedia Commons, CC BY 2.0
Hvad sker der?
- København har 31.685 kroner per indbygger stående i kommunekassen.
- I 96 af 98 kommuner ligger opsparingen over CEPOS' anbefalede buffer.
- CEPOS vil sænke kommuneskatten med 2,88 procentpoint i København.
- Det giver 15.509 kroner om året til en arbejderfamilie med to børn.
Kommunekasserne bugner. Ikke lidt. Ifølge en ny analyse fra CEPOS er de likvide beholdninger steget markant siden 2007, og i 96 ud af landets 98 kommuner ligger opsparingen over de cirka 3.500 kroner per indbygger, som tænketanken selv vurderer er en tilstrækkelig buffer.
“Jeg synes, at man skal give borgerne deres penge tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen”
I toppen sidder København med 31.685 kroner per indbygger. Det er næsten ni gange den anbefalede buffer. CEPOS har regnet på, hvad det kunne blive til, hvis den overskydende opsparing blev sendt retur til borgerne over fire år: en sænkelse af kommuneskatten på 2,88 procentpoint, eller 15.509 kroner om året for en typisk arbejderfamilie med to børn.
Vil give pengene tilbage
"Jeg synes, at man skal give borgerne deres pengene tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, i en pressemeddelelse.
Analysen peger på, at skattelettelser ikke behøver at betyde mindre velfærd. Kommunernes serviceudgifter er allerede bundet af det statslige serviceloft, og ifølge CEPOS er der betydelige muligheder for at omprioritere og effektivisere driften. Tænketanken har i en anden analyse beregnet, at kommunerne kunne spare 37,7 milliarder kroner — cirka 8 procent af de samlede nettodriftsudgifter — hvis alle lå på samme udgiftsniveau som Vejle Kommune, der igen i år er kåret som den mest udgiftseffektive.
Københavns Kommune har selv peget på, at likviditeten er disponeret til kommende anlægsprojekter. Den forklaring køber CEPOS ikke. Kommunen har anvendt sin anlægsramme fuldt ud, samtidig med at opsparingen er vokset år for år.
"Afløbsplanen for Københavns pengetank har således karakter af en søforklaring," siger Karsten Bo Larsen.
Et opgør med statens vækst
Bag analyserne ligger også et bredere opgør med den offentlige sektors størrelse. CEPOS noterer, at der under den nuværende S-SF-M-R-regering alene i tredje kvartal af 2026 er kommet 271 flere fuldtidsansatte inden for administration og ledelse i staten. Siden første kvartal 2011 er antallet steget med omkring 25.055. Staten opkræver mere i skatter og afgifter, end der er nødvendigt, lyder konklusionen, og den voksende offentlige formue bør udløse lavere skatter frem for nye udgifter.
"Det handler ikke om at tage penge fra den kommunale velfærd. Det handler om, hvor stor en opsparing en kommune har brug for, og hvad der skal ske med pengene, når opsparingen bliver meget større end den nødvendige buffer," siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS: Kommunernes opsparing kunne finansiere skattelettelser
En analyse fra CEPOS viser, at den øgede opsparing kunne have givet skattelettelser, men at der er store forskelle på kommunernes formuer.
Jorge Láscar from Melbourne, Australia / Wikimedia Commons, CC BY 2.0
Hvad sker der?
- København har 31.685 kroner per indbygger stående i kommunekassen.
- I 96 af 98 kommuner ligger opsparingen over CEPOS' anbefalede buffer.
- CEPOS vil sænke kommuneskatten med 2,88 procentpoint i København.
- Det giver 15.509 kroner om året til en arbejderfamilie med to børn.
Kommunekasserne bugner. Ikke lidt. Ifølge en ny analyse fra CEPOS er de likvide beholdninger steget markant siden 2007, og i 96 ud af landets 98 kommuner ligger opsparingen over de cirka 3.500 kroner per indbygger, som tænketanken selv vurderer er en tilstrækkelig buffer.
“Jeg synes, at man skal give borgerne deres penge tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen”
I toppen sidder København med 31.685 kroner per indbygger. Det er næsten ni gange den anbefalede buffer. CEPOS har regnet på, hvad det kunne blive til, hvis den overskydende opsparing blev sendt retur til borgerne over fire år: en sænkelse af kommuneskatten på 2,88 procentpoint, eller 15.509 kroner om året for en typisk arbejderfamilie med to børn.
Vil give pengene tilbage
"Jeg synes, at man skal give borgerne deres pengene tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, i en pressemeddelelse.
Analysen peger på, at skattelettelser ikke behøver at betyde mindre velfærd. Kommunernes serviceudgifter er allerede bundet af det statslige serviceloft, og ifølge CEPOS er der betydelige muligheder for at omprioritere og effektivisere driften. Tænketanken har i en anden analyse beregnet, at kommunerne kunne spare 37,7 milliarder kroner — cirka 8 procent af de samlede nettodriftsudgifter — hvis alle lå på samme udgiftsniveau som Vejle Kommune, der igen i år er kåret som den mest udgiftseffektive.
Københavns Kommune har selv peget på, at likviditeten er disponeret til kommende anlægsprojekter. Den forklaring køber CEPOS ikke. Kommunen har anvendt sin anlægsramme fuldt ud, samtidig med at opsparingen er vokset år for år.
"Afløbsplanen for Københavns pengetank har således karakter af en søforklaring," siger Karsten Bo Larsen.
Et opgør med statens vækst
Bag analyserne ligger også et bredere opgør med den offentlige sektors størrelse. CEPOS noterer, at der under den nuværende S-SF-M-R-regering alene i tredje kvartal af 2026 er kommet 271 flere fuldtidsansatte inden for administration og ledelse i staten. Siden første kvartal 2011 er antallet steget med omkring 25.055. Staten opkræver mere i skatter og afgifter, end der er nødvendigt, lyder konklusionen, og den voksende offentlige formue bør udløse lavere skatter frem for nye udgifter.
"Det handler ikke om at tage penge fra den kommunale velfærd. Det handler om, hvor stor en opsparing en kommune har brug for, og hvad der skal ske med pengene, når opsparingen bliver meget større end den nødvendige buffer," siger Karsten Bo Larsen.