Danmark bruger 40 procent mere på skoleelever end Estland – men får dårligere resultater
Danmark bruger 40 procent mere pr. elev end Estland, men alligevel præsterer estiske elever markant bedre end de danske i PISA-undersøgelsen.
Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Det baltiske land placerer sig som nummer syv på en beregnet rangliste over elevernes gennemsnitlige resultater i de tre fag.
- Danmark ligger til sammenligning på en delt 26.-plads.
- Estiske elever scorer i gennemsnit 511 point mod de danske elevers 470 point.
- Polen, Storbritannien og New Zealand ligger alle foran Danmark på den beregnede PISA-rangliste, selv om deres offentlige udgifter pr. grundskoleelev er lavere.
Det betyder, at Danmark bruger omkring 40 procent mere pr. elev end Estland på begge trin. Sammenligningen udfordrer forestillingen om, at flere ressourcer automatisk fører til højere faglighed. Estiske elever scorer i gennemsnit 511 point mod de danske elevers 470 point.
Inden for naturvidenskab opnår Estland 527 point mod Danmarks 478, hvilket øger afstanden yderligere. Ifølge OECD's seneste opgørelse bruger Danmark årligt omkring 16.500 købekraftskorrigerede dollar (ca. 109.800 danske kroner) pr. elev på de yngste grundskoletrin og 18.400 dollar (ca. 122.500 danske kroner) på de ældste.
Ifølge de samme OECD-data er de tilsvarende årlige udgifter i Estland henholdsvis 11.700 dollar (ca. 77.900 danske kroner) og 12.900 dollar (ca. 85.900 danske kroner). New Zealand bruger eksempelvis omkring 10.000 købekraftskorrigerede dollar (ca. 66.600 danske kroner) pr. elev på begge grundskoletrin, men ligger alligevel over Danmark i PISA-ranglisten.
Forskelle i lærerlønninger, elevsammensætning og organiseringen af skolerne kan have betydning for resultaterne.
Danmark bruger 40 procent mere på skoleelever end Estland – men får dårligere resultater
Danmark bruger 40 procent mere pr. elev end Estland, men alligevel præsterer estiske elever markant bedre end de danske i PISA-undersøgelsen.
Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Det baltiske land placerer sig som nummer syv på en beregnet rangliste over elevernes gennemsnitlige resultater i de tre fag.
- Danmark ligger til sammenligning på en delt 26.-plads.
- Estiske elever scorer i gennemsnit 511 point mod de danske elevers 470 point.
- Polen, Storbritannien og New Zealand ligger alle foran Danmark på den beregnede PISA-rangliste, selv om deres offentlige udgifter pr. grundskoleelev er lavere.
Det betyder, at Danmark bruger omkring 40 procent mere pr. elev end Estland på begge trin. Sammenligningen udfordrer forestillingen om, at flere ressourcer automatisk fører til højere faglighed. Estiske elever scorer i gennemsnit 511 point mod de danske elevers 470 point.
Inden for naturvidenskab opnår Estland 527 point mod Danmarks 478, hvilket øger afstanden yderligere. Ifølge OECD's seneste opgørelse bruger Danmark årligt omkring 16.500 købekraftskorrigerede dollar (ca. 109.800 danske kroner) pr. elev på de yngste grundskoletrin og 18.400 dollar (ca. 122.500 danske kroner) på de ældste.
Ifølge de samme OECD-data er de tilsvarende årlige udgifter i Estland henholdsvis 11.700 dollar (ca. 77.900 danske kroner) og 12.900 dollar (ca. 85.900 danske kroner). New Zealand bruger eksempelvis omkring 10.000 købekraftskorrigerede dollar (ca. 66.600 danske kroner) pr. elev på begge grundskoletrin, men ligger alligevel over Danmark i PISA-ranglisten.
Forskelle i lærerlønninger, elevsammensætning og organiseringen af skolerne kan have betydning for resultaterne.