Danske Bank fyrer over 100
For tredje gang i år gennemfører Danske Bank fyringsrunde, skriver medie. Denne gang nedlægges 106 stillinger.

Illustration: AI-genereret
Danske Bank nedlægger 106 stillinger, hvoraf cirka halvdelen er i Danmark.
Det skriver banken i en pressemeddelelse.
Fyringerne begrundes med, at banken vil skabe en "mere effektiv og konkurrencedygtig bank".
De resterende stillinger, der nedlægges, er i bankens afdelinger i Finland, Litauen, Norge, Polen og Sverige.
- Vi fortsætter med at udvikle Danske Bank for at imødekomme vores kunders forventninger, styrke vores konkurrencekraft og indfri ambitionerne i vores Forward ’28-strategi, siger Karsten Breum, der er HR-direktør i Danske Bank, i meddelelsen.
- Det betyder, at vi løbende forenkler organisationen, investerer i nye kompetencer og flytter ressourcer til de områder, hvor vi skaber størst værdi for vores kunder.
- Det er en naturlig del af at drive og udvikle en stor virksomhed.
Ifølge mediet FinansWatch er det bankens tredje fyringsrunde i år.
På sin hjemmeside skriver Danske Bank, at den har mere end 20.000 ansatte.
RITZAU