Danskerne har ikke tillid til Skat: “Det forstår jeg godt”
De skulle betale henholdsvis 110 og 115 procent i skat, så tilliden kan ligge på et lille sted.

Skattebetalerne / Ritzau Scanpix
Det er ikke alle, som er overraskede over, at danskerne nærer en udbredt mistillid til skattemyndighederne.
Både Stig Tøfting, fodboldkommentator og tidligere professionel fodboldspiller, og Rie Nisted Velling, der er sygeplejerske med sit eget firma, forstår udmærket danskernes mistillid.
“Jeg har altid gået og tænkt, at hvis man fik en sag med Skat eller andre danske myndigheder, så ville man jo sidde til et møde over for nogle mennesker, som var til at tale med. Der må jeg bare erkende, at jeg har en anden holdning nu,” siger Stig Tøfting.
I en ny undersøgelse fra Epinion, som foreningen Skattebetalerne har fået udført, så er det under halvdelen af danskerne - cirka 48 procent - som har tillid til at de danske skattemyndigheder behandler dem ordentligt.
Stig Tøftings sag er nok en af dem, som har rykket tilliden til skattemyndighederne i den gale retning.
Stig Tøfting har nemlig sit eget selskab, og når han kommenterer fodbold for Viaplay, så foregår det gennem det selskab. Men Skat mener ikke, at Tøfting er konsulent, men lønmodtager.
Her skal vi ikke kede læserne med detaljerne, men over en meget lang brevveksling, så er skattemyndighederne kommet frem til, at Stig Tøfting skal betale 110 procent i skat. Først som lønmodtager, herefter som selskabsskat og så som udbytte, når han trækker pengene ud.
“Vi bryster os af, at være et ordentligt land med ordentlige mennesker. Det skal Skat jo også være.”
Populært sagt, så skal han betale en tier, når han har har tjent 100 kroner. Det er ikke en fejl. Skat fastholder kravet, trods talrige møder og breve frem og tilbage.
“Så nej, jeg må jo sige, at jeg heller ikke har tillid til skattemyndighederne. Det er så fordi, at jeg selv har haft de oplevelser, som jeg har,” siger Tøfting og fortsætter:
“Skat fastholder, at jeg skal betale 110 procent i skat, så min tillid kan ligge på et meget lille sted. Vi bryster os af, at være et ordentligt land med ordentlige mennesker. Det skal Skat jo også være.”
Jeg har selv mistillid til skat
Foreningen Skattebetalerne har helt præcist bedt danskerne forholde sig til udsagnet “Jeg stoler på, at jeg bliver behandlet ordentligt af skattemyndighederne.”
Af de i alt 1.013 respondenter, der har kun ni procent erklæret sig “helt enig” i udsagnet. 39 procent har erklæret sig “overvejende enig”. Samlet set altså 48 procent, som i større eller mindre grad har tillid til, at skattemyndighederne behandler dem ordentligt.
31 procent har svaret “hverken uenig eller enig”, 11 procent har svaret “overvejende uenig” og ni procent svarer “helt uenig”. En enkelt procent svarer “ved ikke”.
“De sager som er kommet op giver jo et indtryk af, at man bliver tromlet”
Rie Nisted Velling, der i adskillige år har arbejdet som konsulent for en større medicinalvirksomhed, er helt på bølgelængde med Tøfting. Velling er blevet afkrævet 115 procent i skat.
Kravet har forhindret hende i at gå på pension, og hun lever med en konstant angst for at tabe sagen og dermed blive ramt af en uoverstigelig milliongæld. Skattestyrelsen tabte sagen mod hende i byretten, men valgte at anke dommen.
“Danskerne reagerer jo nok på de mange sager, som har været fremme i medierne. Herunder også min,” siger Rie Nisted Velling og fortsætter:
“Jeg har jo selv mistillid til Skat efter den behandling, som jeg har fået. Så det forstår jeg godt, at danskerne også har.”
Rie Velling peger blandt andet på den årelange skandale med de danske ejendomsvurderinger, som hun mener har afgørende indflydelse på danskernes holdning til Skat.
“De sager som er kommet op giver jo et indtryk af, at man bliver tromlet, og der ikke bliver lyttet. Det virker som om, at det er borgeren, der skal bevise, at man har ret og ikke omvendt. Hvis man ikke oplever, at bevisbyrden ligger hos Skat, så falder tilliden jo,” siger hun.
Y har efterspurgt et interview med skatteminister Jakob Engel-Schmidt, men det er blevet afvist af ministeriet.