Danskerne: Tvivl skal komme skatteborgeren til gode
Toxophilus / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Hvis en borger og de danske skattemyndigheder er havnet i en konflikt, hvor reglerne på området er uklare, så skal tvivlen komme borgeren til gode.
Det mener et overvældende flertal af danskerne.
En ny analyse fra Epinion, som Foreningen Skattebetalerne har fået foretaget, viser at hele 75 procent af danskerne mener, at hvis reglerne er uklare, så skal skatteborgeren automatisk have ret.
“Jeg er helt enig med danskerne, men sådan er det desværre ikke i dag,” siger direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup og fortsætter:
“I dag er det snarere sådan, at borgerne skal bevise deres uskyld fremfor at myndighederne skal bevise, at de er skyldige.”
Martin Ågerup og Skattebetalerne foreslår på baggrund af resultaterne en såkaldt “rimelighedsklausul”. Den vender vi lige tilbage til.
Danmark har over de sidste mange år været præget af den ene skatteskandale efter den anden. De danske ejendomsvurderinger rammer skævt, borgere er blevet bedt om at betale deres naboers skat og andre er blevet forfulgt i årevis med krav om at betale over 100 procent i skat.
Især i sagerne om skatteprocenter på over 100 procent er reglerne uklare. Mange af sagerne bygger på, at Skattestyrelsen blot har vurderet at en række selvstændige konsulenter i virkeligheden var lønmodtagere.
Og den detalje har banet vejen for en omfattende trippelbeskatning, når de først skulle betale skat af deres indkomst, herefter selskabsskat af de samme penge og til sidst skat, når de ville trække pengene ud af selskabet.
Og så til Skattebetalernes forslag om en rimelighedsklausul. Altså et lovkrav, der beskytter borgeren mod uklare skatteregler.
“Borgerne skal ikke holdes ansvarlige for uklare regler. Derfor skal vi have sådan en klausul,” siger Martin Ågerup og fortsætter:
“Vi har det allerede på andre områder, blandt andet på udlejningsområdet. Her er der en regel om, at hvis en lejekontrakt er uklar, så kommer tvivlen lejer til gode. Det er nemlig udlejers ansvar at lave en ordentlig kontrakt.”
- Men kan man ikke diskutere længe om reglerne er uklare eller man blot er uenige?
“Nej, men kan som regel være uenige om fakta, men ikke om reglerne er uklare. Men det er jo dommerne, som skal vurdere det i sidste ende,” siger Ågerup.
Tina Øllgaard Bentzen, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, hvor hun blandt andet forsker i tillid i og til offentlige organisationer, mener også at en rimelighedsklausul er en god ide.
“Ja, det kunne øge tilliden til skattemyndighederne. Sagen er, at der er en asynkron tillidsrelation, fordi systemet har mere magt end borgeren. Passer man på den part, der har mindst magt, så øger man tilliden,” siger hun.
Danskerne: Tvivl skal komme skatteborgeren til gode
Toxophilus / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Hvis en borger og de danske skattemyndigheder er havnet i en konflikt, hvor reglerne på området er uklare, så skal tvivlen komme borgeren til gode.
Det mener et overvældende flertal af danskerne.
En ny analyse fra Epinion, som Foreningen Skattebetalerne har fået foretaget, viser at hele 75 procent af danskerne mener, at hvis reglerne er uklare, så skal skatteborgeren automatisk have ret.
“Jeg er helt enig med danskerne, men sådan er det desværre ikke i dag,” siger direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup og fortsætter:
“I dag er det snarere sådan, at borgerne skal bevise deres uskyld fremfor at myndighederne skal bevise, at de er skyldige.”
Martin Ågerup og Skattebetalerne foreslår på baggrund af resultaterne en såkaldt “rimelighedsklausul”. Den vender vi lige tilbage til.
Danmark har over de sidste mange år været præget af den ene skatteskandale efter den anden. De danske ejendomsvurderinger rammer skævt, borgere er blevet bedt om at betale deres naboers skat og andre er blevet forfulgt i årevis med krav om at betale over 100 procent i skat.
Især i sagerne om skatteprocenter på over 100 procent er reglerne uklare. Mange af sagerne bygger på, at Skattestyrelsen blot har vurderet at en række selvstændige konsulenter i virkeligheden var lønmodtagere.
Og den detalje har banet vejen for en omfattende trippelbeskatning, når de først skulle betale skat af deres indkomst, herefter selskabsskat af de samme penge og til sidst skat, når de ville trække pengene ud af selskabet.
Og så til Skattebetalernes forslag om en rimelighedsklausul. Altså et lovkrav, der beskytter borgeren mod uklare skatteregler.
“Borgerne skal ikke holdes ansvarlige for uklare regler. Derfor skal vi have sådan en klausul,” siger Martin Ågerup og fortsætter:
“Vi har det allerede på andre områder, blandt andet på udlejningsområdet. Her er der en regel om, at hvis en lejekontrakt er uklar, så kommer tvivlen lejer til gode. Det er nemlig udlejers ansvar at lave en ordentlig kontrakt.”
- Men kan man ikke diskutere længe om reglerne er uklare eller man blot er uenige?
“Nej, men kan som regel være uenige om fakta, men ikke om reglerne er uklare. Men det er jo dommerne, som skal vurdere det i sidste ende,” siger Ågerup.
Tina Øllgaard Bentzen, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, hvor hun blandt andet forsker i tillid i og til offentlige organisationer, mener også at en rimelighedsklausul er en god ide.
“Ja, det kunne øge tilliden til skattemyndighederne. Sagen er, at der er en asynkron tillidsrelation, fordi systemet har mere magt end borgeren. Passer man på den part, der har mindst magt, så øger man tilliden,” siger hun.