Det er ikke ligefrem en behagelig besked, Alexandria Ocasio-Cortez får serveret.

Vi befinder os den 22. oktober i en tidligere biograf i Portland i den amerikanske delstat Maine. Den karismatiske demokratiske politiker møder vælgere, da en transkønnet studerende tager ordet.

"Transpersoner i Amerika føler, at vi er blevet tilsidesat af Det Demokratiske Parti. At vi er en tabersag, som det ikke kan betale sig at forsvare. Hvad siger du til det?"

Spørgsmålet rammer lige ned i Demokraternes store dilemma før midtvejsvalget den 3. november. Woke versus pris-realiteter.

For hvordan forsvarer man sine principper, hvis man samtidig frygter, at netop de principper skræmmer vælgere væk? Ocasio-Cortez lægger ikke fingrene imellem. Hun beklager ifølge amerikanske medier, at nogle partifæller så let lader sig skræmme efter et valgnederlag.

Men andre demokrater har tilsyneladende fået en ny politisk huskeregel: Tal om benzinpriser, før du taler om kønsidentitet.

Køleskabet har overtaget valgkampen

Der er sket noget bemærkelsesværdigt med Det Demokratiske Parti. Efter Kamala Harris' nederlag til Donald Trump i 2024 har store dele af partiet skruet ned for de store identitetspolitiske armbevægelser.

I stedet handler valgkampen om noget, amerikanerne kan tage og føle på. Helst noget med et prisskilt: Mad. Benzin. Husleje. Sundhedsforsikring.

Emner som LGBTQ+-rettigheder, køn og racemæssig ulighed er gledet i baggrunden til fordel for den gode, gamle privatøkonomi. Benjamin VanDreew, politisk analytiker og forsker i begrebet "woke", forklarer til Le Monde, at økonomien ganske enkelt har overskygget alt andet.

Han peger på de såkaldte "kitchen table issues": spørgsmålene, der bliver diskuteret omkring køkkenbordet. Og der er trods alt grænser for, hvor længe man kan diskutere identitetspolitik, når regningen for supermarkedets indkøbstur ligger ved siden af kaffekoppen.

"Woke 1 var vanvittig"

Men det er ikke kun vælgernes pengepung, der giver Demokraterne problemer. Nogle gange kan et seks år gammelt opslag på sociale medier være lige så besværligt som en dårlig meningsmåling.

Det oplevede Francesca Hong, en fremtrædende politiker på Demokraternes venstrefløj i Wisconsin. Hun lå godt til i kampen om at blive partiets guvernørkandidat, indtil et gammelt opslag fra 2020 dukkede op. Her havde hun opfordret amerikanerne til at afskaffe Thanksgiving, fordi højtiden efter hendes opfattelse glorificerede kolonialismen.

At angribe Thanksgiving i USA svarer omtrent til at foreslå, at danskerne dropper juleaften, fordi risalamande er en problematisk konstruktion. Hong forsøgte senere at forklare, at hun faktisk holder af Thanksgiving og ikke ønsker at afskaffe den. Men skaden var sket. Opslaget blev et stort stridspunkt, og i august tabte hun snævert primærvalget til den mere moderate David Crowley.

Selv Demokraternes superstjerne Ocasio-Cortez måtte forholde sig til sagen.

I et interview med ABC citerede hun med et grin en lokalpolitikers beskrivelse af den tidligere progressive bølge: "Woke 1 var vanvittig."

Trump glad for woke-debatten

Mens Demokraterne forsøger at flytte samtalen over mod husholdningsbudgettet, har Donald Trump absolut ingen planer om at lade identitetspolitikken hvile. Tværtimod.

Ved et republikansk partimøde i september forklarede præsidenten, hvorfor han næsten frygtede, at Demokraterne skulle ændre holdning til transpersoners deltagelse i kvindesport. "Det er et af vores bedste soundbites nogensinde," lød det fra Trump.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Republikanerne brugt enorme summer på tv-reklamer om transkønnede atleter og relaterede spørgsmål. Demokraterne foretrækker at tale om leveomkostninger, mens Republikanerne forsøger at holde kulturkampen på dagsordenen.

Woke 2 er her stadig

Men Demokraterne har ikke lagt alle deres gamle mærkesager i kælderen sammen med valgplakaterne fra 2024.

Borgerrettighedsorganisationen NAACP forsøger fx at forbinde økonomiske spørgsmål med racemæssig ulighed. Hos organisationen Planned Parenthood advarer talskvinden Katie Rodihan mod at forveksle mindre opmærksomhed om abortrettigheder med manglende interesse blandt vælgerne.

Og i Maine bruger Demokraternes senatskandidat Troy Jackson fortsat abortrettigheder som et angrebspunkt mod den republikanske senator Susan Collins. De politiske uenigheder er altså ikke væk. De er blot blevet præsenteret i en anden rækkefølge.

Partiet vil gerne fastholde sine venstreorienterede vælgere uden at skræmme de mere moderate væk. Det vil forsvare minoriteters rettigheder, men helst føre valgkamp om prisen på brød.

Og det vil gerne lære af Kamala Harris' nederlag uden at give Donald Trump ret i hans kritik. Hvad er vælgernes dom over balancegangen? Det får vi at se om lidt.