Toldhammer: Trump kan stadig ramme danske virksomheder
Danske virksomheder har investeret næsten 400 mia. kr. direkte i USA og har over 100.000 ansatte i amerikanske datterselskaber. Demokraternes valgsejr begrænser Trumps politiske råderum, men fjerner ikke hans toldbeføjelser.
Michael M. Santiago / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Demokraterne har vundet flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
- Danske virksomheder har investeret næsten 400 mia. kr. direkte i USA.
- Deres amerikanske datterselskaber beskæftiger over 100.000 personer.
- Trump beholder flere lovbestemte muligheder for at indføre told.
Donald Trump har mistet kontrollen over Kongressen. Men danske virksomheder skal ikke regne med, at hans toldpolitik dermed er sat ud af kraft.
USA er ikke blot Danmarks største eksportmarked. Danske virksomheder har også opbygget omfattende investeringer, produktion og beskæftigelse i landet.
De 75 procent viser, at de traditionelle eksporttal ikke fortæller hele historien. En stor del af varehandlen foregår uden for Danmark og hænger sammen med danske virksomheders internationale produktion og handel. Det betyder ikke, at alle varerne er produceret i USA. Den amerikanske told afhænger af varens toldmæssige oprindelse.
Trump beholder toldbeføjelser
Demokraterne overtager begge kamre, når den nye Kongres samles i januar 2027. De kan undersøge administrationens handelspolitik, holde høringer og forsøge at ændre lovgivningen. Men de kan ikke uden videre fjerne præsidentens eksisterende toldbeføjelser. Trump kan nedlægge veto mod ny lovgivning, og det kræver to tredjedeles flertal i begge kamre at tilsidesætte et veto.
Kongressen har gennem flere handelslove overdraget betydelige beføjelser til præsidenten. Det gælder blandt andet Section 232, der giver mulighed for importbegrænsninger af hensyn til national sikkerhed, og Section 301, der kan bruges mod udenlandske handelspraksisser, som USA vurderer er urimelige eller diskriminerende.
I februar 2026 fastslog USA's højesteret, at nødretsloven IEEPA ikke giver præsidenten hjemmel til at indføre told. Afgørelsen ramte de toldsatser, Trump havde indført med henvisning til loven, men fjernede ikke præsidentens øvrige lovbestemte muligheder for at indføre told.
EU-USA-aftalen trådte i kraft 1. juli 2026 og sætter et loft på 15 procent for amerikansk told på de fleste EU-varer. For stål- og aluminiumafledte produkter kan tolden fortsat være op til 50 procent frem mod udgangen af 2026. EU-Kommissionen har varslet, at EU kan suspendere sine indrømmelser, hvis USA ikke bringer disse satser i overensstemmelse med loftet.
Fire virksomheder – fire forskellige risici
Novo Nordisk er stærkt afhængig af USA. I 2025 kom 173,2 mia. kr. af selskabets omsætning på 309,1 mia. kr. fra amerikanske kunder. Det svarer til 56 procent. Novo havde samtidig 9.961 ansatte i USA.
I november 2025 indgik Novo Nordisk en aftale med Trump-administrationen om lavere priser på blandt andet Wegovy og Ozempic samt større adgang gennem amerikanske sundhedsordninger. Novo oplyste, at selskabet forventede en treårig toldfritagelse. Eli Lilly indgik samtidig en separat aftale med administrationen.
Grundfos har udbygget sin lokale tilstedeværelse. USA er selskabets største marked og stod for omkring en femtedel af den globale omsætning. Det amerikanske salg voksede 15 procent i 2025, og virksomheden udvider produktionen i Brookshire i Texas.
Danfoss viser, at lokal produktion ikke fjerner alle problemer. I årsrapporten for 2025 skriver virksomheden, at told fortsat påvirkede forretningen, selv om selskabet har en høj grad af lokaliseret produktion.
For Vestas handler risikoen også om den politiske kurs for vindindustrien. Den 22. oktober fastslog Trump-administrationen efter en Section 232-undersøgelse, at importen af vindmøller og komponenter udgør en trussel mod USA's nationale sikkerhed. Trump beordrede forhandlinger med handelspartnerne. Bekendtgørelsen indførte ikke en ny, særskilt told på vindmøller, men fastslår, at visse komponenter allerede er omfattet af eksisterende toldordninger for blandt andet stål, aluminium og kobber. Administrationen kan overveje yderligere tiltag efter forhandlingerne.
De fire eksempler viser, hvorfor amerikansk omsætning ikke i sig selv fortæller, hvor hårdt en virksomhed rammes. Det afhænger også af, hvor produkterne fremstilles, hvilke komponenter der importeres, og hvilke særlige aftaler virksomhederne har indgået.
Demokraternes valgsejr kan øge presset på Trump. Men den betyder ikke, at danske virksomheder kan se bort fra toldrisikoen.
Toldhammer: Trump kan stadig ramme danske virksomheder
Danske virksomheder har investeret næsten 400 mia. kr. direkte i USA og har over 100.000 ansatte i amerikanske datterselskaber. Demokraternes valgsejr begrænser Trumps politiske råderum, men fjerner ikke hans toldbeføjelser.
Michael M. Santiago / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Demokraterne har vundet flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
- Danske virksomheder har investeret næsten 400 mia. kr. direkte i USA.
- Deres amerikanske datterselskaber beskæftiger over 100.000 personer.
- Trump beholder flere lovbestemte muligheder for at indføre told.
Donald Trump har mistet kontrollen over Kongressen. Men danske virksomheder skal ikke regne med, at hans toldpolitik dermed er sat ud af kraft.
USA er ikke blot Danmarks største eksportmarked. Danske virksomheder har også opbygget omfattende investeringer, produktion og beskæftigelse i landet.
De 75 procent viser, at de traditionelle eksporttal ikke fortæller hele historien. En stor del af varehandlen foregår uden for Danmark og hænger sammen med danske virksomheders internationale produktion og handel. Det betyder ikke, at alle varerne er produceret i USA. Den amerikanske told afhænger af varens toldmæssige oprindelse.
Trump beholder toldbeføjelser
Demokraterne overtager begge kamre, når den nye Kongres samles i januar 2027. De kan undersøge administrationens handelspolitik, holde høringer og forsøge at ændre lovgivningen. Men de kan ikke uden videre fjerne præsidentens eksisterende toldbeføjelser. Trump kan nedlægge veto mod ny lovgivning, og det kræver to tredjedeles flertal i begge kamre at tilsidesætte et veto.
Kongressen har gennem flere handelslove overdraget betydelige beføjelser til præsidenten. Det gælder blandt andet Section 232, der giver mulighed for importbegrænsninger af hensyn til national sikkerhed, og Section 301, der kan bruges mod udenlandske handelspraksisser, som USA vurderer er urimelige eller diskriminerende.
I februar 2026 fastslog USA's højesteret, at nødretsloven IEEPA ikke giver præsidenten hjemmel til at indføre told. Afgørelsen ramte de toldsatser, Trump havde indført med henvisning til loven, men fjernede ikke præsidentens øvrige lovbestemte muligheder for at indføre told.
EU-USA-aftalen trådte i kraft 1. juli 2026 og sætter et loft på 15 procent for amerikansk told på de fleste EU-varer. For stål- og aluminiumafledte produkter kan tolden fortsat være op til 50 procent frem mod udgangen af 2026. EU-Kommissionen har varslet, at EU kan suspendere sine indrømmelser, hvis USA ikke bringer disse satser i overensstemmelse med loftet.
Fire virksomheder – fire forskellige risici
Novo Nordisk er stærkt afhængig af USA. I 2025 kom 173,2 mia. kr. af selskabets omsætning på 309,1 mia. kr. fra amerikanske kunder. Det svarer til 56 procent. Novo havde samtidig 9.961 ansatte i USA.
I november 2025 indgik Novo Nordisk en aftale med Trump-administrationen om lavere priser på blandt andet Wegovy og Ozempic samt større adgang gennem amerikanske sundhedsordninger. Novo oplyste, at selskabet forventede en treårig toldfritagelse. Eli Lilly indgik samtidig en separat aftale med administrationen.
Grundfos har udbygget sin lokale tilstedeværelse. USA er selskabets største marked og stod for omkring en femtedel af den globale omsætning. Det amerikanske salg voksede 15 procent i 2025, og virksomheden udvider produktionen i Brookshire i Texas.
Danfoss viser, at lokal produktion ikke fjerner alle problemer. I årsrapporten for 2025 skriver virksomheden, at told fortsat påvirkede forretningen, selv om selskabet har en høj grad af lokaliseret produktion.
For Vestas handler risikoen også om den politiske kurs for vindindustrien. Den 22. oktober fastslog Trump-administrationen efter en Section 232-undersøgelse, at importen af vindmøller og komponenter udgør en trussel mod USA's nationale sikkerhed. Trump beordrede forhandlinger med handelspartnerne. Bekendtgørelsen indførte ikke en ny, særskilt told på vindmøller, men fastslår, at visse komponenter allerede er omfattet af eksisterende toldordninger for blandt andet stål, aluminium og kobber. Administrationen kan overveje yderligere tiltag efter forhandlingerne.
De fire eksempler viser, hvorfor amerikansk omsætning ikke i sig selv fortæller, hvor hårdt en virksomhed rammes. Det afhænger også af, hvor produkterne fremstilles, hvilke komponenter der importeres, og hvilke særlige aftaler virksomhederne har indgået.
Demokraternes valgsejr kan øge presset på Trump. Men den betyder ikke, at danske virksomheder kan se bort fra toldrisikoen.