Haps: Her ender morders flugt
En dømt morder slap ud af et amerikansk fængsel, stjal biler og holdt politiet beskæftiget i ni dage. Men til sidst blev det en mudret mark, der satte punktum for flugten.

Foto: Missouri State Highway Patrol / Ritzau Scanpix
Jacob Allen Morley havde undgået politiet i mere end en uge. Han var kommet gennem flere amerikanske delstater, og myndighederne havde udlovet en dusør på op til 17.500 dollar for oplysninger, der kunne føre til hans anholdelse.
Men tirsdag sluttede flugten brat.
Den 28-årige livstidsfange forsøgte at køre væk fra en landevej i Missouri. Hans stjålne pickup satte sig fast i mudderet, og en politibetjent kunne anholde ham uden dramatik.
Forinden havde politiet brugt nummerpladekameraer og en helikopter til at følge hans færden.
Dermed var en omfattende menneskejagt, som involverede lokale, statslige og føderale myndigheder, afsluttet.
Morley var flygtet fra Northwest Correctional Complex i Tennessee sent den 25. oktober. Overvågningsbilleder viste, hvordan han slap gennem fængslets hegn iført fængselstøj.
Kort efter stjal han en pickup fra en gård i nærheden.
Bilen blev senere fundet efterladt i Illinois. Her mener politiet, at Morley i flere dage gemte sig i et skur ved en jagthytte.
Da ejeren kom til stedet, var endnu en bil forsvundet. Det samme var tøj og tre skydevåben.
Til gengæld havde den ubudne gæst efterladt en håndskrevet undskyldning. Politiet fandt også tegn på, at han havde tilberedt mad i bygningen.
Det var den nye bil, som myndighederne tirsdag sporede gennem Missouri. Da Morley forsøgte at forlade vejen, blev mudderet hans endestation.
Bag flugten ligger en brutal drabssag.
Morley afsoner livstid for mordet på sin kollega Cody Birchfield i 2022. Birchfields lig blev fundet i en kasse under Morleys hus, efter at han havde været savnet i flere uger.
Morley blev desuden dømt for blandt andet groft indbrud, bevismanipulation og flugt fra politiet.
Sagen rejser også spørgsmål om sikkerheden i fængslet. Ifølge CNN var Morley allerede nået over delstatsgrænsen, da lokale myndigheder fik besked om flugten.
Nu er han tilbage i fængselsmyndighedernes varetægt. Ni dages frihed sluttede med en stjålet bil, der ikke kunne komme fri af mudderet.