"Dybt alvorligt": 8,8 millioner borgeres CPR-nummer lækket

Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Uvedkommende har fået adgang til CPR-oplysninger på cirka 8,8 millioner registrerede personer.
- Adgangen skete ved misbrug af en privat dansk virksomheds lovlige CPR-adgang.
- Virksomhedens adgang er stoppet, og sagen er anmeldt til Datatilsynet.
- Minister Christina Egelund har bedt om en grundig sikkerhedsgennemgang af CPR.
Uvedkommende har skaffet sig uautoriseret adgang til navne, adresser og CPR-numre på omkring 8,8 millioner registrerede personer i Det Centrale Personregister. Det oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Adgangen er sket ved, at uvedkommende har misbrugt en privat dansk virksomheds lovlige adgang til at søge oplysninger i CPR-systemet. CPR-administrationen blev om aftenen fredag den 2. oktober 2026 opmærksom på uregelmæssig adfærd i systemet i løbet af september. Virksomhedens adgang er nu stoppet, og sagen er anmeldt til Datatilsynet og efterforskes af politiet.
Ifølge ministeriet omfatter den uautoriserede adgang ikke navne og adresser på personer med navne- og adressebeskyttelse. CPR-systemet rummer i dag cirka 11 millioner registrerede borgere, herunder døde og udrejste.
"Det er en dybt alvorlig hændelse, som jeg derfor også har orienteret Folketingets Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg om," siger Christina Egelund, forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister.
Hun har bedt om en grundig sikkerhedsgennemgang af CPR-systemet, og der er allerede iværksat initiativer for at forhindre lignende hændelser. Efterforskningen er i en indledende fase, og det er endnu ikke muligt at sige, hvem der står bag.