Magtkamp om Europas renter: To mænd kæmper om Lagardes magtfulde post
En spanier og en hollænder er favoritter til at overtage ledelsen af Den Europæiske Centralbank. Nu har eurolandene kun få dage til at udpege deres kandidater til et af Europas mest magtfulde økonomiske embeder.
Heiko Becker / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Christine Lagarde forlader posten som ECB-formand den 7. februar 2027.
- Eurolandene har indtil fredag til at indstille deres kandidater.
- Pablo Hernández de Cos og Klaas Knot regnes som favoritter.
- Den kommende formand får stor indflydelse på euroområdets rentepolitik.
To af Europas mest erfarne centralbankfolk står i spidsen for kapløbet om et af kontinentets mest magtfulde økonomiske embeder.
Spanieren Pablo Hernández de Cos og hollænderen Klaas Knot bliver fremhævet som favoritter til at afløse Christine Lagarde som formand for Den Europæiske Centralbank, ECB. Det skriver blandt andre Reuters og Euronews.
Eurolandenes regeringer har fået frist til fredag den 6. november til at foreslå kandidater. Mandag den 9. november skal eurozonens finansministre drøfte navnene.
Lagarde meddelte den 29. oktober, at hun stopper den 7. februar 2027 – næsten ni måneder før hendes otteårige mandat udløber.
Spanieren har en stærk position
Pablo Hernández de Cos er generaldirektør for Bank for International Settlements, BIS, der fungerer som et internationalt samarbejdsorgan for centralbanker.
Han var fra 2018 til 2024 chef for Spaniens centralbank og sad dermed også i ECB's styrelsesråd.
Han har desuden stået i spidsen for Baselkomitéen for Banktilsyn, som fastlægger internationale standarder for bankernes kapital og risikostyring.
Hans erfaring med både pengepolitik og international bankregulering er en væsentlig styrke i kampen om jobbet. Spanien har tidligere givet udtryk for støtte til hans kandidatur.
Men han har stærk konkurrence fra Holland.
Hollænderen har 14 års erfaring
Klaas Knot stod i spidsen for den hollandske centralbank, De Nederlandsche Bank, fra 2011 til 2025.
Gennem sine 14 år i ECB's styrelsesråd blev han kendt som en markant stemme for at holde inflationen under kontrol.
Han har ofte været placeret blandt centralbankens såkaldte høge, der lægger stor vægt på prisstabilitet og advarer mod at holde renterne for lave for længe.
Under Lagardes ledelse støttede han dog også ekstraordinære tiltag under coronakrisen.
Knot har desuden været formand for Financial Stability Board, der arbejder med stabiliteten i det internationale finansielle system.
Begge favoritter har dermed omfattende internationale cv'er, men deres faglige baggrund og politiske støtte er ikke det eneste, der afgør udfaldet.
Tyskland kan overraske
Kampen er ikke nødvendigvis begrænset til Spanien og Holland.
Den tyske Bundesbank-formand Joachim Nagel bliver også nævnt som mulig efterfølger. Tyskland er euroområdets største økonomi, men har aldrig haft formandsposten i ECB.
Nagel overtog Bundesbank i januar 2022 og har tidligere arbejdet i centralbanken, udviklingsbanken KfW og BIS.
Udnævnelsen er imidlertid ikke alene et spørgsmål om faglige kvalifikationer. Der skal også findes en politisk balance mellem de største eurolande.
Frankrigs valg spiller ind
Lagardes tidlige afgang har sat gang i politiske spekulationer, fordi Frankrig skal vælge ny præsident i april 2027.
En tidlig udnævnelse giver den nuværende franske præsident, Emmanuel Macron, mulighed for at få indflydelse på valget af ECB-chef, inden hans embedsperiode udløber.
Euronews har fremhævet dette som en mulig forklaring på tidspunktet for Lagardes afgang.
Lagarde siger selv, at hun ønsker frihed til at udtale sig og engagere sig i spørgsmål uden for pengepolitikken. Hun har ikke bekræftet, at præsidentvalget er årsagen til beslutningen.
ECB står desuden foran flere udskiftninger i sin ledelse. Direktionsmedlem Isabel Schnabel forlader centralbanken den 3. januar 2027 for at tiltræde i Den Internationale Valutafond, IMF. Cheføkonom Philip Lanes embedsperiode udløber i slutningen af maj 2027.
Eurolandene skal derfor tage hensyn til den samlede balance i direktionen, når posterne fordeles.
Mindst 16 lande skal bakke op
Den endelige beslutning ligger hos stats- og regeringscheferne fra de 21 eurolande.
For at blive udnævnt skal en kandidat have opbakning fra mindst 16 lande, der tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af euroområdets befolkning.
Inden den endelige udnævnelse skal både Europa-Parlamentet og ECB's styrelsesråd høres.
Den kommende formand får et otteårigt mandat, der ikke kan forlænges, og får ansvaret for at lede centralbanken i en tid præget af usikkerhed om inflation, økonomisk vækst og finansiel stabilitet.
Selv om Spanien og Holland står stærkt, kan magtspillet mellem eurolandene stadig ende med en overraskelse.
Magtkamp om Europas renter: To mænd kæmper om Lagardes magtfulde post
En spanier og en hollænder er favoritter til at overtage ledelsen af Den Europæiske Centralbank. Nu har eurolandene kun få dage til at udpege deres kandidater til et af Europas mest magtfulde økonomiske embeder.
Heiko Becker / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Christine Lagarde forlader posten som ECB-formand den 7. februar 2027.
- Eurolandene har indtil fredag til at indstille deres kandidater.
- Pablo Hernández de Cos og Klaas Knot regnes som favoritter.
- Den kommende formand får stor indflydelse på euroområdets rentepolitik.
To af Europas mest erfarne centralbankfolk står i spidsen for kapløbet om et af kontinentets mest magtfulde økonomiske embeder.
Spanieren Pablo Hernández de Cos og hollænderen Klaas Knot bliver fremhævet som favoritter til at afløse Christine Lagarde som formand for Den Europæiske Centralbank, ECB. Det skriver blandt andre Reuters og Euronews.
Eurolandenes regeringer har fået frist til fredag den 6. november til at foreslå kandidater. Mandag den 9. november skal eurozonens finansministre drøfte navnene.
Lagarde meddelte den 29. oktober, at hun stopper den 7. februar 2027 – næsten ni måneder før hendes otteårige mandat udløber.
Spanieren har en stærk position
Pablo Hernández de Cos er generaldirektør for Bank for International Settlements, BIS, der fungerer som et internationalt samarbejdsorgan for centralbanker.
Han var fra 2018 til 2024 chef for Spaniens centralbank og sad dermed også i ECB's styrelsesråd.
Han har desuden stået i spidsen for Baselkomitéen for Banktilsyn, som fastlægger internationale standarder for bankernes kapital og risikostyring.
Hans erfaring med både pengepolitik og international bankregulering er en væsentlig styrke i kampen om jobbet. Spanien har tidligere givet udtryk for støtte til hans kandidatur.
Men han har stærk konkurrence fra Holland.
Hollænderen har 14 års erfaring
Klaas Knot stod i spidsen for den hollandske centralbank, De Nederlandsche Bank, fra 2011 til 2025.
Gennem sine 14 år i ECB's styrelsesråd blev han kendt som en markant stemme for at holde inflationen under kontrol.
Han har ofte været placeret blandt centralbankens såkaldte høge, der lægger stor vægt på prisstabilitet og advarer mod at holde renterne for lave for længe.
Under Lagardes ledelse støttede han dog også ekstraordinære tiltag under coronakrisen.
Knot har desuden været formand for Financial Stability Board, der arbejder med stabiliteten i det internationale finansielle system.
Begge favoritter har dermed omfattende internationale cv'er, men deres faglige baggrund og politiske støtte er ikke det eneste, der afgør udfaldet.
Tyskland kan overraske
Kampen er ikke nødvendigvis begrænset til Spanien og Holland.
Den tyske Bundesbank-formand Joachim Nagel bliver også nævnt som mulig efterfølger. Tyskland er euroområdets største økonomi, men har aldrig haft formandsposten i ECB.
Nagel overtog Bundesbank i januar 2022 og har tidligere arbejdet i centralbanken, udviklingsbanken KfW og BIS.
Udnævnelsen er imidlertid ikke alene et spørgsmål om faglige kvalifikationer. Der skal også findes en politisk balance mellem de største eurolande.
Frankrigs valg spiller ind
Lagardes tidlige afgang har sat gang i politiske spekulationer, fordi Frankrig skal vælge ny præsident i april 2027.
En tidlig udnævnelse giver den nuværende franske præsident, Emmanuel Macron, mulighed for at få indflydelse på valget af ECB-chef, inden hans embedsperiode udløber.
Euronews har fremhævet dette som en mulig forklaring på tidspunktet for Lagardes afgang.
Lagarde siger selv, at hun ønsker frihed til at udtale sig og engagere sig i spørgsmål uden for pengepolitikken. Hun har ikke bekræftet, at præsidentvalget er årsagen til beslutningen.
ECB står desuden foran flere udskiftninger i sin ledelse. Direktionsmedlem Isabel Schnabel forlader centralbanken den 3. januar 2027 for at tiltræde i Den Internationale Valutafond, IMF. Cheføkonom Philip Lanes embedsperiode udløber i slutningen af maj 2027.
Eurolandene skal derfor tage hensyn til den samlede balance i direktionen, når posterne fordeles.
Mindst 16 lande skal bakke op
Den endelige beslutning ligger hos stats- og regeringscheferne fra de 21 eurolande.
For at blive udnævnt skal en kandidat have opbakning fra mindst 16 lande, der tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af euroområdets befolkning.
Inden den endelige udnævnelse skal både Europa-Parlamentet og ECB's styrelsesråd høres.
Den kommende formand får et otteårigt mandat, der ikke kan forlænges, og får ansvaret for at lede centralbanken i en tid præget af usikkerhed om inflation, økonomisk vækst og finansiel stabilitet.
Selv om Spanien og Holland står stærkt, kan magtspillet mellem eurolandene stadig ende med en overraskelse.