Egoisme smitter. Forskere har fundet ud af hvordan
Forskere har vist, hvordan andres egoisme kan smitte. Da de undersøgte gavmildhed, havde det ikke samme effekt.
cottonbro studio / Pexels
Hvad sker der?
- Når mennesker ser andre nedtone konsekvenserne af et egoistisk valg, bliver de selv mere tilbøjelige til at træffe det. Det viser en ny undersøgelse fra Zürich Universitet.
- Det kræver ingen direkte opfordring. Det kan være nok at se en anden persons vurdering af, hvor meget et valg går ud over andre.
- Gavmildhed havde ikke samme effekt.
- Forskerne gennemførte ni eksperimenter med 8.769 deltagere. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Vi mennesker er gode til at finde forklaringer, der får vores egne valg til at se bedre ud. Men det opsigtsvækkende er, at vi også kan få andre til at overtage dem.
Og når forklaringerne får egoistiske valg til at fremstå mindre skadelige, bliver andre mere tilbøjelige til selv at vælge egoistisk.
Det viser en ny undersøgelse fra Zürich Universitet, hvor forskerne Marius C. Vollberg og Jörg Gross har undersøgt, hvordan vores vurderinger af egne handlinger påvirker andre.
Sådan fik egoismen frit løb
Deltagerne skulle vælge, hvordan point skulle fordeles mellem dem selv og en anden person. Pointene havde betydning for, hvor stor en økonomisk bonus de kunne få.
De havde to muligheder:
Enten kunne de tage syv point til sig selv. Så ville den anden få mellem et og tre point.
Eller de kunne nøjes med fem point til sig selv. Til gengæld ville den anden få mellem tre og fem point.
Kort sagt: Deltagerne kunne sikre sig en større gevinst selv eller vælge en løsning, der kunne være bedre for den anden.
Men der var en vigtig detalje: De vidste præcis, hvor mange point de selv ville få, men ikke hvor mange den anden ville ende med.
Så kom det afgørende eksperiment.
849 nye deltagere fik vist forskellige vurderinger af de to muligheder. Nogle så en vurdering, der fik det egoistiske valg til at fremstå mindre skadeligt for den anden person.
Og det virkede.
Deltagerne overtog i højere grad den positive vurdering af det egoistiske valg. Og de valgte det oftere end de øvrige deltagere.
Ingen havde bedt dem om at være egoistiske. De havde blot set en andens vurdering af konsekvenserne.
Gavmildhed kunne ikke følge med
Forskerne undersøgte også, hvad der skete, når deltagerne så vurderinger, der fik gavmilde valg til at fremstå ekstra fordelagtige for andre.
Men her udeblev den tilsvarende effekt.
De blev ikke på samme måde mere tilbøjelige til selv at vælge gavmildt.
Og forskerne gjorde endnu en opsigtsvækkende opdagelse.
Både egoistiske og gavmilde deltagere kunne finde på at pynte på konsekvenserne af deres egne valg.
De egoistiske nedtonede, hvad andre gik glip af. De gavmilde havde også tendens til at overdrive fordelene ved deres valg.
Og det skete ikke nødvendigvis først bagefter.
Allerede inden deltagerne havde truffet deres valg, kunne deres vurderinger være skæve.
Det var altså ikke kun et spørgsmål om at finde på en god undskyldning, når beslutningen var taget.
Fra shopping til velfærd
Forskerne mener, at mekanismen kan række langt ud over forsøget. De nævner blandt andet køb af tøj produceret under dårlige arbejdsforhold, velgørenhed og debatter om social velfærd.
Fælles for eksemplerne er, at konsekvenserne for andre kan være svære at gennemskue. Forskerne peger på, at netop den usikkerhed kan give plads til forklaringer, der får vores egne valg til at se bedre ud.
Men forskerne har endnu ikke påvist smitten uden for de økonomiske forsøg. Og de kan ikke endeligt afgøre, om deltagerne overtog de egoistiske vurderinger af egeninteresse eller blot troede på dem.
Resultaterne peger dog på en mulig forklaring på, hvordan egoisme kan brede sig:
Ikke ved at nogen opfordrer andre til egoisme. Men ved at få den til at ligne et ganske fornuftigt valg.
Egoisme smitter. Forskere har fundet ud af hvordan
Forskere har vist, hvordan andres egoisme kan smitte. Da de undersøgte gavmildhed, havde det ikke samme effekt.
cottonbro studio / Pexels
Hvad sker der?
- Når mennesker ser andre nedtone konsekvenserne af et egoistisk valg, bliver de selv mere tilbøjelige til at træffe det. Det viser en ny undersøgelse fra Zürich Universitet.
- Det kræver ingen direkte opfordring. Det kan være nok at se en anden persons vurdering af, hvor meget et valg går ud over andre.
- Gavmildhed havde ikke samme effekt.
- Forskerne gennemførte ni eksperimenter med 8.769 deltagere. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Vi mennesker er gode til at finde forklaringer, der får vores egne valg til at se bedre ud. Men det opsigtsvækkende er, at vi også kan få andre til at overtage dem.
Og når forklaringerne får egoistiske valg til at fremstå mindre skadelige, bliver andre mere tilbøjelige til selv at vælge egoistisk.
Det viser en ny undersøgelse fra Zürich Universitet, hvor forskerne Marius C. Vollberg og Jörg Gross har undersøgt, hvordan vores vurderinger af egne handlinger påvirker andre.
Sådan fik egoismen frit løb
Deltagerne skulle vælge, hvordan point skulle fordeles mellem dem selv og en anden person. Pointene havde betydning for, hvor stor en økonomisk bonus de kunne få.
De havde to muligheder:
Enten kunne de tage syv point til sig selv. Så ville den anden få mellem et og tre point.
Eller de kunne nøjes med fem point til sig selv. Til gengæld ville den anden få mellem tre og fem point.
Kort sagt: Deltagerne kunne sikre sig en større gevinst selv eller vælge en løsning, der kunne være bedre for den anden.
Men der var en vigtig detalje: De vidste præcis, hvor mange point de selv ville få, men ikke hvor mange den anden ville ende med.
Så kom det afgørende eksperiment.
849 nye deltagere fik vist forskellige vurderinger af de to muligheder. Nogle så en vurdering, der fik det egoistiske valg til at fremstå mindre skadeligt for den anden person.
Og det virkede.
Deltagerne overtog i højere grad den positive vurdering af det egoistiske valg. Og de valgte det oftere end de øvrige deltagere.
Ingen havde bedt dem om at være egoistiske. De havde blot set en andens vurdering af konsekvenserne.
Gavmildhed kunne ikke følge med
Forskerne undersøgte også, hvad der skete, når deltagerne så vurderinger, der fik gavmilde valg til at fremstå ekstra fordelagtige for andre.
Men her udeblev den tilsvarende effekt.
De blev ikke på samme måde mere tilbøjelige til selv at vælge gavmildt.
Og forskerne gjorde endnu en opsigtsvækkende opdagelse.
Både egoistiske og gavmilde deltagere kunne finde på at pynte på konsekvenserne af deres egne valg.
De egoistiske nedtonede, hvad andre gik glip af. De gavmilde havde også tendens til at overdrive fordelene ved deres valg.
Og det skete ikke nødvendigvis først bagefter.
Allerede inden deltagerne havde truffet deres valg, kunne deres vurderinger være skæve.
Det var altså ikke kun et spørgsmål om at finde på en god undskyldning, når beslutningen var taget.
Fra shopping til velfærd
Forskerne mener, at mekanismen kan række langt ud over forsøget. De nævner blandt andet køb af tøj produceret under dårlige arbejdsforhold, velgørenhed og debatter om social velfærd.
Fælles for eksemplerne er, at konsekvenserne for andre kan være svære at gennemskue. Forskerne peger på, at netop den usikkerhed kan give plads til forklaringer, der får vores egne valg til at se bedre ud.
Men forskerne har endnu ikke påvist smitten uden for de økonomiske forsøg. Og de kan ikke endeligt afgøre, om deltagerne overtog de egoistiske vurderinger af egeninteresse eller blot troede på dem.
Resultaterne peger dog på en mulig forklaring på, hvordan egoisme kan brede sig:
Ikke ved at nogen opfordrer andre til egoisme. Men ved at få den til at ligne et ganske fornuftigt valg.