---
title: "Eliten elsker lighed – indtil AI leverer den"
url: https://y.dk/eliten-elsker-lighed-indtil-ai-leverer-den
id: aa785bb4-75a5-49b9-a96d-4b01a3634203
type: opinion
language: da
author: "Ryan Smith"
published: 2026-11-16T05:02:00.270Z
updated: 2026-11-16T05:02:00.271Z
full_text: true
proof: https://y.dk/proof/aa785bb4-75a5-49b9-a96d-4b01a3634203
publisher: y.dk
terms: https://y.dk/vilkaar
---

# Eliten elsker lighed – indtil AI leverer den

Af Ryan Smith · Publiceret 2026-11-16T05:02:00.270Z · Opdateret 2026-11-16T05:02:00.271Z

![](<https://d3m6y30n4nyqum.cloudfront.net/images/production/2026/11/15/e8f91f7a-fce6-4faf-9a78-3dccf78579ad.webp?Expires=1794879900&Key-Pair-Id=K2QLCJ4TZO0VKC&Signature=d6l7hTuGnJauCuWPR1~hbjY3fBytrW49iqIT~Z76RYEMC5rNVKbNBIJSbmGIH34CuvFlPQoUtuXXeWi3I30bO0X6wjyaYunqUg~~YOq4nNXERSE5GqptiluOI2t7aEOjeBDc4KNiXvpqigBGZEVno3~AxBV8dWCPxRV9NBWArkkikXVr2OgppVv3LuWrkwYTgiQBLSclYdIDhJTuBlZ8ohJqp1ad2FOefYiq2YRKUKmIb797yt9WPGVBonBoRtDVh6A2XERgsVP~RBJnGTt7KBgrgUG71BqHk8hjTNo4frvVMOtR7JHp3l9KBpGboZoVIfcXtgArDcivEiZddKLDNQ__>)

Y’s værdiredaktør, Astrid Johanne Høg, skrev for nylig om kulturminister Zenia Stampes berygtede optræden i Debatten under overskriften "Zenias krig mod AI er en klassekamp".

Høgs tese var, at den skrivende og snakkende klasse oplever AI som en trussel mod både levebrød og selvforståelse. Når andre pludselig kan fremstille velformulerede tekster, falder værdien af den færdighed, som denne klasse har bygget sin position på. Indignationen skal ifølge tesen forstås i dette lys.

Det er en fortolkning af modstandernes motiver. Men et efterfølgende indlæg fra Stampe selv illustrerer, hvorfor den er værd at tage alvorligt.

Ministeren skriver: "Dyrk evnen til at skrive en tekst og formulere og strukturere indholdet. Det er vigtig kognitiv træning, og den viden, man tilegner sig gennem slid og erkendelser, bliver siddende længere, end de svar, man kan trække i en AI-automat."

Som argument imod AI springer det en afgørende detalje over: At en færdighed er værdifuld at træne, betyder ikke, at alle altid kan eller bør klare sig uden hjælpemidler.

At Stampe henviser til folkeskolen senere i indlægget gør spørgsmålet endnu mere interessant. For skolen udvikler ikke blot vores evner, men sorterer os også efter dem.

Adfærdsgenetisk forskning har længe vist, at forskelle i læse- og skrivefærdigheder har en betydelig arvelig komponent. Simpelt sagt betyder det, at vi ikke møder op med de samme forudsætninger, og at forskellene ikke alene kan tilskrives flid. Mange husmer klassens dovne hund, som næsten aldrig læste lektier, men alligevel fik topkarakterer til eksamen.

Den velformulerede akademiker har altså ikke nødvendigvis slidt mere end den sprogligt usikre håndværker. Vedkommende har ofte haft lettere ved netop de discipliner, uddannelsessystemet belønner.

Der er gode grunde til at belønne relevante evner. Men begrundelsen må være, hvad mennesker kan bidrage med. Ikke at dem, der vandt under de gamle betingelser, nødvendigvis skal sikres høj status under de nye.

Her ved vi allerede, at AI kommer til ændre noget. Mennesker med erfaringer, idéer og faglig viden kan få hjælp til at formulere det, de ellers havde svært ved at fremsætte skriftligt. Et eksperiment offentliggjort i Science viste netop, at ChatGPT mindskede præstationsforskellene mellem deltagerne i skriveopgaver, fordi de sprogligt svagere havde størst gavn af hjælpen.

Det gør sproglig elegance og medfødte evner mindre afgørende for, hvem der kan komme til orde. Som Høg skriver: "Konsekvensen af AI er en historisk og kollektiv nedrykning i det sociale hierarki for den skrivende klasse."

Men omvendt kan selvsamme udvikling også være en oprykning: For mennesker, der hidtil har haft svært ved at formulere sig skriftligt, kan samme udvikling være en historisk mulighed for at blive hørt.

Og her bliver elitens selvbeskyttelse til et moralsk problem.

Den sprogligt usikre håndværker kan have erfaringer, som den velformulerede akademiker mangler. Martin Thorborgs erfaringer med at skabe og drive virksheder bliver heller ikke mindre værdifulde af, at han bruger AI til at formidle dem.

Ministerens evne til selv at formulere en tekst giver hende ingen særlig forrang til at afgøre, om andre har noget værdifuldt at fortælle. Hvorfor skal håndværkeren eller iværksætteren først gennemføre akademikerens dannelsesrejse, før han kan blive hørt på lige fod?

Der er noget næsten ondsindet ved at ville fastholde mennesker bag en barriere, som vi ved er delvist medfødt, og som teknologien kan hjælpe dem over, blot fordi barrierens eksistens giver en bestemt klasse status. Særligt når man samtidig fremstiller sin modstand som omsorg for de mennesker, der holdes tilbage.

At øve sig kan være et godt råd. Som svar på en mulighed for at mindske ulige forudsætninger kan det også blive en bekvem måde at fortælle andre, at de skal kende deres plads.

## Dokumentation

Denne version af artiklen er registreret på Concordium-blockchainen: https://y.dk/proof/aa785bb4-75a5-49b9-a96d-4b01a3634203

---

Kilde: y.dk, https://y.dk/eliten-elsker-lighed-indtil-ai-leverer-den
