Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde mellem kraftværker
49 kraftvarme- og regulérkraftværker koordinerede bud og priser på elreserver. Nu vil Energinet have dækket et tab på omkring 150 millioner kroner.
Jiří Dočkal / Pexels
Energinet kræver omkring 150 millioner kroner i erstatning efter et ulovligt prissamarbejde mellem 49 danske kraftvarme- og regulérkraftværker og virksomheden Effekthandel. Selskabet mener, at aftalerne har gjort det dyrere at sikre balancen i det vestdanske elsystem.
Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse, skriver Ritzau. Kravet er rettet mod Effekthandel og de 49 værker, og beløbet er foreløbigt. Dertil kommer renter.
Sagen handler om et marked, der skal holde strømforsyningen i balance, når produktionen eller forbruget pludselig ændrer sig. Her køber Energinet reservekapacitet på auktioner, men en række værker lod ifølge Konkurrencerådet Effekthandel koordinere både deres bud og priser.
Aftalen havde til formål at hæve priserne på den reservekapacitet, Energinet købte, fastslog Konkurrencerådet i 2023. Samarbejdet omfattede 46 kraftvarmeværker og tre regulérkraftværker.
Værkerne deltog i en fælles pulje, hvor indtægterne fra auktionerne blev fordelt efter den kapacitet, de havde meldt ind. Det betød, at værkerne kunne få betaling, selv om deres egne bud ikke vandt. Effekthandel modtog samtidig provision af indtjeningen.
Ifølge konkurrencemyndighedernes oprindelige afgørelse foregik den ulovlige koordinering fra september 2019 til i hvert fald august 2022.
Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen i 2024. Året efter nåede Sø- og Handelsretten samme resultat i seks prøvesager.
Energinet vurderer nu, at den ulovlige koordinering har påført selskabet et tab på cirka 150 millioner kroner gennem højere priser på de såkaldte systemydelser.
"Som statsejet selskab ser vi os forpligtet til at søge vores tab dækket," siger Energinets juridiske direktør, Jon Iversen, i pressemeddelelsen.
Erstatningskravet vedrører markedet for mFRR-ydelser i Vestdanmark. Ydelserne bruges til at regulere elsystemet, når uventede udsving i produktion eller forbrug kræver, at der hurtigt skrues op eller ned.
De 150 millioner kroner er Energinets foreløbige opgørelse af tabet, ikke en endeligt fastslået erstatning. Renter vil komme oveni.
Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde mellem kraftværker
49 kraftvarme- og regulérkraftværker koordinerede bud og priser på elreserver. Nu vil Energinet have dækket et tab på omkring 150 millioner kroner.
Jiří Dočkal / Pexels
Energinet kræver omkring 150 millioner kroner i erstatning efter et ulovligt prissamarbejde mellem 49 danske kraftvarme- og regulérkraftværker og virksomheden Effekthandel. Selskabet mener, at aftalerne har gjort det dyrere at sikre balancen i det vestdanske elsystem.
Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse, skriver Ritzau. Kravet er rettet mod Effekthandel og de 49 værker, og beløbet er foreløbigt. Dertil kommer renter.
Sagen handler om et marked, der skal holde strømforsyningen i balance, når produktionen eller forbruget pludselig ændrer sig. Her køber Energinet reservekapacitet på auktioner, men en række værker lod ifølge Konkurrencerådet Effekthandel koordinere både deres bud og priser.
Aftalen havde til formål at hæve priserne på den reservekapacitet, Energinet købte, fastslog Konkurrencerådet i 2023. Samarbejdet omfattede 46 kraftvarmeværker og tre regulérkraftværker.
Værkerne deltog i en fælles pulje, hvor indtægterne fra auktionerne blev fordelt efter den kapacitet, de havde meldt ind. Det betød, at værkerne kunne få betaling, selv om deres egne bud ikke vandt. Effekthandel modtog samtidig provision af indtjeningen.
Ifølge konkurrencemyndighedernes oprindelige afgørelse foregik den ulovlige koordinering fra september 2019 til i hvert fald august 2022.
Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen i 2024. Året efter nåede Sø- og Handelsretten samme resultat i seks prøvesager.
Energinet vurderer nu, at den ulovlige koordinering har påført selskabet et tab på cirka 150 millioner kroner gennem højere priser på de såkaldte systemydelser.
"Som statsejet selskab ser vi os forpligtet til at søge vores tab dækket," siger Energinets juridiske direktør, Jon Iversen, i pressemeddelelsen.
Erstatningskravet vedrører markedet for mFRR-ydelser i Vestdanmark. Ydelserne bruges til at regulere elsystemet, når uventede udsving i produktion eller forbrug kræver, at der hurtigt skrues op eller ned.
De 150 millioner kroner er Energinets foreløbige opgørelse af tabet, ikke en endeligt fastslået erstatning. Renter vil komme oveni.