Er AI-træning fremtidens job? Nobeløkonom kalder det bullshit
cottonbro studio
Hvad sker der?
- Amerikanske virksomheder peger på AI som den hyppigste årsag til fyringer.
- Modsat er Mercor på under to år vokset fra 20 til 400 ansatte.
- Nobeløkonom varsler, at arbejdsløsheden kan tredobles inden for ti år.
Amerikanske virksomheder peger nu på AI som den hyppigste årsag til fyringer. Alligevel lyder techbranchens mest benyttede forsvar, at teknologien skaber nye job i stedet for at fjerne dem. Den påstand får nu et kontant svar.
Det er blandt andre Brendan Foody, der står i spidsen for Mercor. Virksomheden er på under to år gået fra 20 til 400 ansatte i San Francisco og anslåes en milliardværdi.
Foody er desuden blot 23 år og milliardær. Forretningen består i at leje mere end 100.000 freelancere ud til at træne AI-modeller i alt fra økonomi til poesi.
Blandt trænerne er vinmageren Shawna Miller, musikproduceren Robbie Hiser og lægen Melania Poonacha. De har alle fuldtidsjob ved siden af. En af opgaverne har været at lære AI at tolke laboratorieresultater korrekt. En anden at give feedback på to versioner af samme sangtekst. Trænerne kan tjene mellem 20 og 200 dollar i timen.
Nobeløkonom kalder det sludder
Foody afviser, at det undergraver menneskeligt arbejde. Han henviser til, at øget produktivitet skaber mere efterspørgsel efter ekspertise.
"Bogstaveligt talt alle de 20 førende økonomer i USA ville sige præcis det samme, nemlig at der kommer flere job om ti år, end der er i dag," siger Brendan Foody, administrerende direktør i Mercor, til CBS News.
MIT-professoren Daron Acemoglu, der er nobelprisvinder og forsker i teknologiens betydning for arbejdsmarkedet, køber dog ikke argumentet. Han kalder det direkte for "bullshit", når man forestiller sig, at de nye AI-trænerjob kan opsuge dem, der bliver erstattet.
"Antallet af folk, de ansætter i de stillinger, er lille i forhold til antallet af folk, der vil blive erstattet. Det er hele pointen med automatisering," siger Daron Acemoglu, professor ved MIT, til mediet.
Ifølge Acemoglu kan arbejdsløsheden tredobles inden for ti år, hvis udviklingen fortsætter uændret. Han understreger samtidig, at det ikke handler om at sige nej til teknologien, men om at designe den, så den gør mennesker bedre i stedet for overflødige.
Trænerne mangler fast arbejde
Også blandt Mercors egne trænere er billedet mere broget end fremtidsløftet. CBS News har talt med over et dusin nuværende og tidligere trænere. Nogle er tilfredse, men mange siger, at arbejdet kommer uforudsigeligt — eller slet ikke. Ifølge Foody er det da også mest deltidsarbejde, indrømmer han.
Kritikken kommer også fra techbranchen selv. Clara Shih, der indtil januar stod i spidsen for store AI-afdelinger hos først Salesforce og derefter Meta, har set, hvordan opgaver, der før krævede snesevis af medarbejdere, nu kan klares af en til tre personer med AI-agenter. Hun forlod sin toppost og stiftede en nonprofit for at hjælpe unge med at navigere i den nye økonomi.
"Det handler aldrig kun om jobbene. Det handler om folks følelse af egen værdi. Det er fællesskaber, der bryder sammen," siger Clara Shih til CBS News.
Næsten tre fjerdedele af amerikanerne frygter nu, at AI kommer efter deres job. Ifølge Shih har AI-laboratorierne da også al mulig grund til at sælge deres budskab til offentligheden.
"Jeg tror ikke, at de faktisk selv tror på, at AI ikke vil skade job," siger hun.
Hvad sker der?
- Amerikanske virksomheder peger på AI som den hyppigste årsag til fyringer.
- Modsat er Mercor på under to år vokset fra 20 til 400 ansatte.
- Nobeløkonom varsler, at arbejdsløsheden kan tredobles inden for ti år.
Amerikanske virksomheder peger nu på AI som den hyppigste årsag til fyringer. Alligevel lyder techbranchens mest benyttede forsvar, at teknologien skaber nye job i stedet for at fjerne dem. Den påstand får nu et kontant svar.
Det er blandt andre Brendan Foody, der står i spidsen for Mercor. Virksomheden er på under to år gået fra 20 til 400 ansatte i San Francisco og anslåes en milliardværdi.
Foody er desuden blot 23 år og milliardær. Forretningen består i at leje mere end 100.000 freelancere ud til at træne AI-modeller i alt fra økonomi til poesi.
Blandt trænerne er vinmageren Shawna Miller, musikproduceren Robbie Hiser og lægen Melania Poonacha. De har alle fuldtidsjob ved siden af. En af opgaverne har været at lære AI at tolke laboratorieresultater korrekt. En anden at give feedback på to versioner af samme sangtekst. Trænerne kan tjene mellem 20 og 200 dollar i timen.
Nobeløkonom kalder det sludder
Foody afviser, at det undergraver menneskeligt arbejde. Han henviser til, at øget produktivitet skaber mere efterspørgsel efter ekspertise.
"Bogstaveligt talt alle de 20 førende økonomer i USA ville sige præcis det samme, nemlig at der kommer flere job om ti år, end der er i dag," siger Brendan Foody, administrerende direktør i Mercor, til CBS News.
MIT-professoren Daron Acemoglu, der er nobelprisvinder og forsker i teknologiens betydning for arbejdsmarkedet, køber dog ikke argumentet. Han kalder det direkte for "bullshit", når man forestiller sig, at de nye AI-trænerjob kan opsuge dem, der bliver erstattet.
"Antallet af folk, de ansætter i de stillinger, er lille i forhold til antallet af folk, der vil blive erstattet. Det er hele pointen med automatisering," siger Daron Acemoglu, professor ved MIT, til mediet.
Ifølge Acemoglu kan arbejdsløsheden tredobles inden for ti år, hvis udviklingen fortsætter uændret. Han understreger samtidig, at det ikke handler om at sige nej til teknologien, men om at designe den, så den gør mennesker bedre i stedet for overflødige.
Trænerne mangler fast arbejde
Også blandt Mercors egne trænere er billedet mere broget end fremtidsløftet. CBS News har talt med over et dusin nuværende og tidligere trænere. Nogle er tilfredse, men mange siger, at arbejdet kommer uforudsigeligt — eller slet ikke. Ifølge Foody er det da også mest deltidsarbejde, indrømmer han.
Kritikken kommer også fra techbranchen selv. Clara Shih, der indtil januar stod i spidsen for store AI-afdelinger hos først Salesforce og derefter Meta, har set, hvordan opgaver, der før krævede snesevis af medarbejdere, nu kan klares af en til tre personer med AI-agenter. Hun forlod sin toppost og stiftede en nonprofit for at hjælpe unge med at navigere i den nye økonomi.
"Det handler aldrig kun om jobbene. Det handler om folks følelse af egen værdi. Det er fællesskaber, der bryder sammen," siger Clara Shih til CBS News.
Næsten tre fjerdedele af amerikanerne frygter nu, at AI kommer efter deres job. Ifølge Shih har AI-laboratorierne da også al mulig grund til at sælge deres budskab til offentligheden.
"Jeg tror ikke, at de faktisk selv tror på, at AI ikke vil skade job," siger hun.