Erfaring er den efterspurgte vare i AI-epoken
Nyt studie fra Stanford viser, at AI på nuværende tidspunkt koster de unge jobs. Der bliver ansat færre, hvor AI tager over. De mere erfarne medarbejdere er derimod ikke ramt.

Magda Ehlers / Pexels
Et nyt studie fra Stanford University i USA tegner et nuanceret billede af, hvordan kunstig intelligens påvirker arbejdsmarkedet. Resultaterne bør få både politikere og arbejdsgivere til at tænke sig om, men der er ingen grund til panik.
Bag rapporten står den anerkendte økonom Erik Brynjolfsson og hans kolleger Bharat Chandar og Ruyu Chen fra Stanford Digital Economy Lab. Titlen er "Canaries in the Coal Mine?", altså kanariefugle i kulminen. Billedet er velvalgt. Minearbejdere tog engang fugle med ned i skakten, fordi fuglene reagerede først, hvis luften blev farlig.
Forskerne spørger, om de unge på arbejdsmarkedet i dag spiller den rolle.
Studiet bygger på lønningsdata fra det amerikanske lønfirma ADP, og forskerne finder ingen tegn på udbredt job-tab i økonomien som helhed. Robotterne har altså ikke overtaget kontorerne, og de fleste lønmodtagere mærker endnu ikke den store forskel.
Billedet ændrer sig dog, når man ser på aldersgrupperne.
De unge bliver ramt
Blandt 22-25-årige i job, hvor AI kan løse mange af opgaverne, ligger beskæftigelsen ifølge den seneste version af studiet 19 procent lavere, end hvis udviklingen havde fulgt jævnaldrende i mindre udsatte job. Det gælder for eksempel visse former for programmering og kundeservice.
Hos de erfarne medarbejdere ser forskerne ikke et tilsvarende fald.
De unge bliver ikke fyret i stor stil. Virksomhederne ansætter bare færre af dem. Døren ind til arbejdsmarkedet står mindre åben end tidligere.
“AI har svært ved at erstatte erfaring”
Faldet er størst i job, hvor AI erstatter menneskers opgaver. Lønnen er derimod ikke faldet. Tilpasningen sker gennem antallet af job og ikke gennem lønsedlen.
Forskerne understreger selv, at der er tale om tidlige indikatorer og ikke om endegyldige beviser for årsag og virkning. Tallene stammer fra USA, og det danske arbejdsmarked fungerer på mange måder anderledes.
Erfaring er guld værd
Studiet tyder dog på, at det, AI har sværest ved at erstatte, er den viden, man får gennem erfaring: Dømmekraft, overblik og evnen til at håndtere det uforudsete. Det har man naturligvis ikke som ung og opfordringen fra forfatterne bag studiet er, at unge skal mestre AI som et redskab for at stå stærkere.
Erfaringer fra tidligere teknologiske skift er, at arbejdsmarkedet som regel tilpasser sig over tid.
Det bliver afgørende at vurdere om det nuværende uddannelsessystem giver nok frihed for det enkelte unge menneske at sammensætte og skabe sine egne kompetencer. Er det enkelt og fleksibelt for virksomheder at trække de unge ind på arbejdsmarkedet?
'Kanariefugle i kulminen', hedder rapporten og der ER signaler, der er værd at holde øje med - selv på et dansk arbejdsmarked.
Kilde: Brynjolfsson, Chandar og Chen: "Canaries in the Coal Mine? Six Facts about the Recent Employment Effects of Artificial Intelligence", Stanford Digital Economy Lab, opdateret august 2026.