EU advarer: Europas militære beredskab i 2030 er i fare trods rekordudgifter
EU-landene brugte 418 milliarder euro på forsvar i 2025. Alligevel mangler Europa centrale militære kapaciteter, som USA i dag leverer – og kun en tredjedel af moddroneprogrammerne ventes klar inden 2030.
Guohua Song / Pexels
Hvad sker der?
- EU-Kommissionen vurderer, at Europas militære beredskab i 2030 er i fare.
- EU-landene brugte 418 milliarder euro på forsvar i 2025.
- Det kan koste omkring 500 milliarder euro at erstatte centrale amerikanske støttekapaciteter.
- Kun en tredjedel af EU's moddroneprogrammer ventes at levere inden 2030.
Europa opruster som aldrig før. Men pengene bliver ikke omsat hurtigt nok til de militære kapaciteter, der skal gøre kontinentet i stand til at forsvare sig selv.
Advarslen står i EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2027, som blev offentliggjort 4. november. Her vurderer Kommissionen, at ambitionen om et militært beredt Europa i 2030 er i fare. Det er en advarsel om manglende kapaciteter og beredskab – ikke en konstatering af, at Europa står uden et forsvar.
Baggrunden er Ruslands krig mod Ukraine, voksende hybride trusler og usikkerheden om USA's fremtidige militære støtte til Europa. Donald Trumps beslutning om at reducere den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa, herunder strategiske støttekapaciteter, øger presset for, at europæerne selv kan løfte flere af opgaverne.
I 2025 brugte EU's 27 medlemslande samlet 418 milliarder euro på forsvaret. Det svarer til godt 3.100 milliarder danske kroner og er en stigning på 20 procent fra året før. Det Europæiske Forsvarsagentur forventer, at udgifterne stiger yderligere til 454 milliarder euro i 2026.
USA efterlader et dyrt hul
En af Europas største udfordringer er afhængigheden af USA.
Amerikanerne leverer i dag afgørende strategiske støttekapaciteter som militær transport, lufttankning, efterretninger og andre funktioner, der gør det muligt at flytte styrker og holde dem i gang under længerevarende operationer.
EU's forsvarskommissær, Andrius Kubilius, har advaret om, at det kan koste omkring 500 milliarder euro at opbygge de nødvendige europæiske kapaciteter og erstatte centrale amerikanske støttefunktioner.
Skønnet bygger på en analyse fra tyske eksperter ved Kiel Institute, som Kubilius henviste til i juni. Beregningen omfatter ti strategiske kapacitetsområder over det kommende årti. Der er tale om et anslået investeringsbehov – ikke en vedtaget EU-bevilling. Det har Euronews beskrevet.
Dronetruslen vokser
Samtidig vokser truslen fra droner. Efter russiske droner krænkede polsk luftrum 10. september 2025 lancerede NATO forsvarsinitiativet Eastern Sentry for at styrke overvågningen og beskyttelsen af alliancens østlige flanke. Det fremgår af NATO's egen meddelelse.
Investeringerne i moddrone- og meget korttrækkende luftforsvar i EU-landene voksede seks gange fra 2024 til 2025. Alligevel ventes kun omkring en tredjedel af programmerne at føre til leverede kapaciteter inden 2030.
Det fremgår af Det Europæiske Forsvarsagenturs fortrolige rapport om det europæiske forsvarsberedskab i 2026, som Euronews har fået adgang til. Rapporten peger blandt andet på fragmenterede nationale indkøb, begrænset samarbejde mellem landene og en forsvarsindustri, der har svært ved at følge med den teknologiske udvikling.
EU-Kommissionen vil nu forsøge at sætte yderligere fart på oprustningen. I arbejdsprogrammet for 2027 foreslår Kommissionen blandt andet et nyt instrument til strategiske støttekapaciteter som militær transport, lufttankning samt rum- og cyberforsvar.
Kommissionen vil også arbejde videre med en europæisk sikkerhedsprotokol, der skal gøre det muligt for medlemslande, som står over for en direkte og troværdig trussel, at få en hurtig fælles europæisk reaktion.
Samarbejdet med Ukraine skal samtidig styrkes. I et særskilt fortroligt EU-dokument, som Euronews har fået adgang til, lægger Kommissionen op til, at Ukraine kan kanalisere op til en milliard euro fra sit støttelån på 90 milliarder euro til et EU-program, der skal fremme fælles ukrainsk-europæisk forsvarsproduktion. Pengene skal blandt andet gå til luft- og missilforsvar, droner, moddrone-systemer og ammunition.
Men trods de historisk store investeringer står Europa med et alvorligt problem: Der er stadig langt fra milliarderne på forsvarsbudgetterne til de kapaciteter, der skal gøre kontinentet i stand til at forsvare sig selv.
Kommissionens egen vurdering er, at tiden er ved at løbe fra 2030-målet.
EU advarer: Europas militære beredskab i 2030 er i fare trods rekordudgifter
EU-landene brugte 418 milliarder euro på forsvar i 2025. Alligevel mangler Europa centrale militære kapaciteter, som USA i dag leverer – og kun en tredjedel af moddroneprogrammerne ventes klar inden 2030.
Guohua Song / Pexels
Hvad sker der?
- EU-Kommissionen vurderer, at Europas militære beredskab i 2030 er i fare.
- EU-landene brugte 418 milliarder euro på forsvar i 2025.
- Det kan koste omkring 500 milliarder euro at erstatte centrale amerikanske støttekapaciteter.
- Kun en tredjedel af EU's moddroneprogrammer ventes at levere inden 2030.
Europa opruster som aldrig før. Men pengene bliver ikke omsat hurtigt nok til de militære kapaciteter, der skal gøre kontinentet i stand til at forsvare sig selv.
Advarslen står i EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2027, som blev offentliggjort 4. november. Her vurderer Kommissionen, at ambitionen om et militært beredt Europa i 2030 er i fare. Det er en advarsel om manglende kapaciteter og beredskab – ikke en konstatering af, at Europa står uden et forsvar.
Baggrunden er Ruslands krig mod Ukraine, voksende hybride trusler og usikkerheden om USA's fremtidige militære støtte til Europa. Donald Trumps beslutning om at reducere den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa, herunder strategiske støttekapaciteter, øger presset for, at europæerne selv kan løfte flere af opgaverne.
I 2025 brugte EU's 27 medlemslande samlet 418 milliarder euro på forsvaret. Det svarer til godt 3.100 milliarder danske kroner og er en stigning på 20 procent fra året før. Det Europæiske Forsvarsagentur forventer, at udgifterne stiger yderligere til 454 milliarder euro i 2026.
USA efterlader et dyrt hul
En af Europas største udfordringer er afhængigheden af USA.
Amerikanerne leverer i dag afgørende strategiske støttekapaciteter som militær transport, lufttankning, efterretninger og andre funktioner, der gør det muligt at flytte styrker og holde dem i gang under længerevarende operationer.
EU's forsvarskommissær, Andrius Kubilius, har advaret om, at det kan koste omkring 500 milliarder euro at opbygge de nødvendige europæiske kapaciteter og erstatte centrale amerikanske støttefunktioner.
Skønnet bygger på en analyse fra tyske eksperter ved Kiel Institute, som Kubilius henviste til i juni. Beregningen omfatter ti strategiske kapacitetsområder over det kommende årti. Der er tale om et anslået investeringsbehov – ikke en vedtaget EU-bevilling. Det har Euronews beskrevet.
Dronetruslen vokser
Samtidig vokser truslen fra droner. Efter russiske droner krænkede polsk luftrum 10. september 2025 lancerede NATO forsvarsinitiativet Eastern Sentry for at styrke overvågningen og beskyttelsen af alliancens østlige flanke. Det fremgår af NATO's egen meddelelse.
Investeringerne i moddrone- og meget korttrækkende luftforsvar i EU-landene voksede seks gange fra 2024 til 2025. Alligevel ventes kun omkring en tredjedel af programmerne at føre til leverede kapaciteter inden 2030.
Det fremgår af Det Europæiske Forsvarsagenturs fortrolige rapport om det europæiske forsvarsberedskab i 2026, som Euronews har fået adgang til. Rapporten peger blandt andet på fragmenterede nationale indkøb, begrænset samarbejde mellem landene og en forsvarsindustri, der har svært ved at følge med den teknologiske udvikling.
EU-Kommissionen vil nu forsøge at sætte yderligere fart på oprustningen. I arbejdsprogrammet for 2027 foreslår Kommissionen blandt andet et nyt instrument til strategiske støttekapaciteter som militær transport, lufttankning samt rum- og cyberforsvar.
Kommissionen vil også arbejde videre med en europæisk sikkerhedsprotokol, der skal gøre det muligt for medlemslande, som står over for en direkte og troværdig trussel, at få en hurtig fælles europæisk reaktion.
Samarbejdet med Ukraine skal samtidig styrkes. I et særskilt fortroligt EU-dokument, som Euronews har fået adgang til, lægger Kommissionen op til, at Ukraine kan kanalisere op til en milliard euro fra sit støttelån på 90 milliarder euro til et EU-program, der skal fremme fælles ukrainsk-europæisk forsvarsproduktion. Pengene skal blandt andet gå til luft- og missilforsvar, droner, moddrone-systemer og ammunition.
Men trods de historisk store investeringer står Europa med et alvorligt problem: Der er stadig langt fra milliarderne på forsvarsbudgetterne til de kapaciteter, der skal gøre kontinentet i stand til at forsvare sig selv.
Kommissionens egen vurdering er, at tiden er ved at løbe fra 2030-målet.