EU vil sende migranter til Rwanda – selv om briternes milliardprojekt slog fejl
Storbritannien brugte milliarder på at sende asylansøgere til Rwanda, men måtte opgive projektet efter en historisk dom. Nu vil Danmark og fire andre EU-lande forsøge sig med en ny model. Men er problemerne, der væltede briternes plan, løst?

Radek Mica / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland arbejder på et fælles udrejsecenter i Rwanda.
- Storbritanniens Rwanda-plan blev underkendt af landets højesteret i 2023 og opgivet året efter.
- Den nye europæiske ordning skal omfatte migranter, som allerede har fået afslag på ophold.
- EU har ændret reglerne, men spørgsmål om menneskerettigheder, økonomi og sikkerhed består.
Det skulle være løsningen på Storbritanniens migrationsproblemer. Asylansøgere, der krydsede Den Engelske Kanal i små både, skulle sendes tusindvis af kilometer væk til Rwanda. Her skulle deres asylsager behandles, og hvis de fik asyl, skulle de blive i det afrikanske land. Men projektet endte som en kostbar fiasko.
Nu vil fem EU-lande med Danmark blandt initiativtagerne forsøge sig med en ny Rwanda-model. De første afviste migranter kan efter planen ankomme i 2027. Men hvad gik egentlig galt for briterne? Og hvorfor skulle det være anderledes nu?
Højesteret stoppede briternes plan
Den britiske regering indgik i 2022 en aftale med Rwanda. Målet var at afskrække migranter fra at krydse Den Engelske Kanal ved at gøre det klart, at de ikke nødvendigvis kunne blive i Storbritannien.
Men menneskerettighedsorganisationer og asylansøgere gik rettens vej. I november 2023 fastslog Storbritanniens højesteret enstemmigt, at ordningen var ulovlig. Dommerne mente, at der var reel risiko for, at Rwanda ville sende asylansøgere videre til lande, hvor de kunne blive forfulgt eller udsat for overgreb.
Det ville være i strid med internationale regler, der forbyder at sende mennesker tilbage til forfølgelse eller alvorlig fare. Højesteret henviste blandt andet til FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som havde dokumenteret alvorlige problemer med Rwandas asylsystem.
Den britiske regering forsøgte at redde projektet med ny lovgivning, men efter Labours valgsejr i 2024 skrottede premierminister Keir Starmer planen. På det tidspunkt havde projektet og den tilknyttede migrationslovgivning ifølge det britiske indenrigsministerium kostet 715 millioner pund, svarende til omkring 6,4 milliarder kroner.
Ikke én eneste asylansøger var blevet tvangsudsendt til Rwanda.
Nu har EU ændret spillereglerne
Den nye europæiske plan adskiller sig dog på et afgørende punkt. Hvor Storbritannien ville sende mennesker til Rwanda, før deres asylsager var afgjort, vil EU-landene sende migranter, som allerede har fået afslag på ophold.
Rwanda skal altså ikke behandle deres oprindelige asylansøgninger. Samtidig vedtog EU i oktober 2026 nye regler, der giver medlemslandene mulighed for at oprette udrejsecentre uden for Europa.
Ifølge Euronews skal migranterne i Rwanda efter planen have opholdstilladelse og mulighed for at arbejde og bevæge sig frit. Det er dermed en anden model end briternes.
Er Rwanda blevet sikrere?
Det store spørgsmål er, om forskellene er tilstrækkelige. For selv om EU har ændret lovgivningen, gælder de internationale menneskerettigheder stadig. EU-landene skal sikre, at migranterne ikke risikerer forfølgelse eller umenneskelig behandling, og at Rwanda ikke sender dem videre til farlige lande.
Der er endnu ikke offentliggjort dokumentation for, at alle de problemer med Rwandas myndigheder, som den britiske højesteret påpegede, er løst. Samtidig kritiserer blandt andre Human Rights Watch fortsat Rwanda for undertrykkelse af politiske modstandere og begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder.
Og hvad sker der, hvis migranternes oprindelseslande fortsat nægter at modtage dem? Så kan de i praksis ende med at skulle skabe sig en permanent tilværelse i Rwanda, selv om de aldrig tidligere har haft nogen tilknytning til landet.
Også økonomien er uafklaret. De fem EU-lande skal finansiere transport og ophold, men den samlede regning er endnu ukendt.
EU vil sende migranter til Rwanda – selv om briternes milliardprojekt slog fejl
Storbritannien brugte milliarder på at sende asylansøgere til Rwanda, men måtte opgive projektet efter en historisk dom. Nu vil Danmark og fire andre EU-lande forsøge sig med en ny model. Men er problemerne, der væltede briternes plan, løst?

Radek Mica / AFP / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland arbejder på et fælles udrejsecenter i Rwanda.
- Storbritanniens Rwanda-plan blev underkendt af landets højesteret i 2023 og opgivet året efter.
- Den nye europæiske ordning skal omfatte migranter, som allerede har fået afslag på ophold.
- EU har ændret reglerne, men spørgsmål om menneskerettigheder, økonomi og sikkerhed består.
Det skulle være løsningen på Storbritanniens migrationsproblemer. Asylansøgere, der krydsede Den Engelske Kanal i små både, skulle sendes tusindvis af kilometer væk til Rwanda. Her skulle deres asylsager behandles, og hvis de fik asyl, skulle de blive i det afrikanske land. Men projektet endte som en kostbar fiasko.
Nu vil fem EU-lande med Danmark blandt initiativtagerne forsøge sig med en ny Rwanda-model. De første afviste migranter kan efter planen ankomme i 2027. Men hvad gik egentlig galt for briterne? Og hvorfor skulle det være anderledes nu?
Højesteret stoppede briternes plan
Den britiske regering indgik i 2022 en aftale med Rwanda. Målet var at afskrække migranter fra at krydse Den Engelske Kanal ved at gøre det klart, at de ikke nødvendigvis kunne blive i Storbritannien.
Men menneskerettighedsorganisationer og asylansøgere gik rettens vej. I november 2023 fastslog Storbritanniens højesteret enstemmigt, at ordningen var ulovlig. Dommerne mente, at der var reel risiko for, at Rwanda ville sende asylansøgere videre til lande, hvor de kunne blive forfulgt eller udsat for overgreb.
Det ville være i strid med internationale regler, der forbyder at sende mennesker tilbage til forfølgelse eller alvorlig fare. Højesteret henviste blandt andet til FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som havde dokumenteret alvorlige problemer med Rwandas asylsystem.
Den britiske regering forsøgte at redde projektet med ny lovgivning, men efter Labours valgsejr i 2024 skrottede premierminister Keir Starmer planen. På det tidspunkt havde projektet og den tilknyttede migrationslovgivning ifølge det britiske indenrigsministerium kostet 715 millioner pund, svarende til omkring 6,4 milliarder kroner.
Ikke én eneste asylansøger var blevet tvangsudsendt til Rwanda.
Nu har EU ændret spillereglerne
Den nye europæiske plan adskiller sig dog på et afgørende punkt. Hvor Storbritannien ville sende mennesker til Rwanda, før deres asylsager var afgjort, vil EU-landene sende migranter, som allerede har fået afslag på ophold.
Rwanda skal altså ikke behandle deres oprindelige asylansøgninger. Samtidig vedtog EU i oktober 2026 nye regler, der giver medlemslandene mulighed for at oprette udrejsecentre uden for Europa.
Ifølge Euronews skal migranterne i Rwanda efter planen have opholdstilladelse og mulighed for at arbejde og bevæge sig frit. Det er dermed en anden model end briternes.
Er Rwanda blevet sikrere?
Det store spørgsmål er, om forskellene er tilstrækkelige. For selv om EU har ændret lovgivningen, gælder de internationale menneskerettigheder stadig. EU-landene skal sikre, at migranterne ikke risikerer forfølgelse eller umenneskelig behandling, og at Rwanda ikke sender dem videre til farlige lande.
Der er endnu ikke offentliggjort dokumentation for, at alle de problemer med Rwandas myndigheder, som den britiske højesteret påpegede, er løst. Samtidig kritiserer blandt andre Human Rights Watch fortsat Rwanda for undertrykkelse af politiske modstandere og begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder.
Og hvad sker der, hvis migranternes oprindelseslande fortsat nægter at modtage dem? Så kan de i praksis ende med at skulle skabe sig en permanent tilværelse i Rwanda, selv om de aldrig tidligere har haft nogen tilknytning til landet.
Også økonomien er uafklaret. De fem EU-lande skal finansiere transport og ophold, men den samlede regning er endnu ukendt.