Finanslovsforslag: 900 mio til folkeskolen
Emil Nicolai Helms / Emilnicolaihelms / Ritzau Scanpix
Regeringen vil i sit finanslovsforslag for 2027 afsætte 900 millioner kroner til folkeskolen.
Det fortæller fire ministre i et interview med Politiken.
200 millioner kroner skal gå til en særlig indsats på 100 udvalgte skoler, hvor eleverne klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik, skriver avisen.
Yderligere 200 millioner kroner skal afsættes til små folkeskoler i landdistrikter, mens de sidste 500 millioner skal gå til et generelt løft af landets folkeskoler.
Meldingen fra de fire ministre, undervisningsminister Magnus Heunicke (S), børneminister Jacob Mark (SF), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R), kommer i kølvandet på en historisk dårlig Pisa-undersøgelse for omkring en måned siden.
Undersøgelsen, der primært laves for at undersøge 15-åriges kompetencer inden for naturfag, matematik og læsning, viste, at de klarer sig historisk dårligt.
Kort efter lød det fra regeringen, at den ville prioritere én milliard kroner på næste års finanslov til børneområdet, hvor størstedelen af pengene skulle gå til et løft af folkeskolen.
900 millioner årligt De 900 millioner kroner er ifølge Politiken en årlig investering.
Pengene er indtil videre blot blevet fordelt i de tre puljer, men er derudover ikke blevet øremærket konkrete initiativer. Flere lærere er dog et af regeringens primære ønsker - eksempelvis flere timer med to lærere.
- Der er ingen tvivl om, at det er en stor del af løsningen. Der er meget, meget stærke resultater forbundet med det, siger undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Trods mangel på folkeskolelærere har regeringen ikke planer om et lønløft, som Socialdemokratiet tidligere har stået bag til blandt andet sygeplejersker og pædagoger.
- Jeg tror personligt, vi skal kigge andre steder hen, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview hos DR tirsdag aften og peger på bedre arbejdsvilkår i stedet.
Inden pengene endeligt øremærkes, skal der forhandles en finanslov på plads, og så skal både skoler og kommuner inddrages.
Danmarks Lærerforening tager godt imod nyheden Hos Danmarks Lærerforening bliver nyheden indtil videre taget godt imod.
- Det er meget positivt, at vi nu ser regeringens gode ambitioner for folkeskolen begynde at materialisere sig, siger formand Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.
- Det er enormt vigtigt, at der allerede næste år kommer investeringer, der kan mærkes helt ude i klasserne. Der er et stort behov for at styrke fagligheden hos vores elever, og vi skal i gang nu.
I regeringsgrundlaget er der sammenlagt afsat fem milliarder kroner til børne- og ungeområdet, som skal indfases frem mod 2030.
Der er i regeringsgrundlaget 30 forskellige punkter med initiativer for skoler, fritidstilbud og daginstitutioner samt børn og unge generelt samlet under overskriften "Børnenes Danmark".
Finanslovsforslag: 900 mio til folkeskolen
Emil Nicolai Helms / Emilnicolaihelms / Ritzau Scanpix
Regeringen vil i sit finanslovsforslag for 2027 afsætte 900 millioner kroner til folkeskolen.
Det fortæller fire ministre i et interview med Politiken.
200 millioner kroner skal gå til en særlig indsats på 100 udvalgte skoler, hvor eleverne klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik, skriver avisen.
Yderligere 200 millioner kroner skal afsættes til små folkeskoler i landdistrikter, mens de sidste 500 millioner skal gå til et generelt løft af landets folkeskoler.
Meldingen fra de fire ministre, undervisningsminister Magnus Heunicke (S), børneminister Jacob Mark (SF), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R), kommer i kølvandet på en historisk dårlig Pisa-undersøgelse for omkring en måned siden.
Undersøgelsen, der primært laves for at undersøge 15-åriges kompetencer inden for naturfag, matematik og læsning, viste, at de klarer sig historisk dårligt.
Kort efter lød det fra regeringen, at den ville prioritere én milliard kroner på næste års finanslov til børneområdet, hvor størstedelen af pengene skulle gå til et løft af folkeskolen.
900 millioner årligt De 900 millioner kroner er ifølge Politiken en årlig investering.
Pengene er indtil videre blot blevet fordelt i de tre puljer, men er derudover ikke blevet øremærket konkrete initiativer. Flere lærere er dog et af regeringens primære ønsker - eksempelvis flere timer med to lærere.
- Der er ingen tvivl om, at det er en stor del af løsningen. Der er meget, meget stærke resultater forbundet med det, siger undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Trods mangel på folkeskolelærere har regeringen ikke planer om et lønløft, som Socialdemokratiet tidligere har stået bag til blandt andet sygeplejersker og pædagoger.
- Jeg tror personligt, vi skal kigge andre steder hen, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview hos DR tirsdag aften og peger på bedre arbejdsvilkår i stedet.
Inden pengene endeligt øremærkes, skal der forhandles en finanslov på plads, og så skal både skoler og kommuner inddrages.
Danmarks Lærerforening tager godt imod nyheden Hos Danmarks Lærerforening bliver nyheden indtil videre taget godt imod.
- Det er meget positivt, at vi nu ser regeringens gode ambitioner for folkeskolen begynde at materialisere sig, siger formand Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.
- Det er enormt vigtigt, at der allerede næste år kommer investeringer, der kan mærkes helt ude i klasserne. Der er et stort behov for at styrke fagligheden hos vores elever, og vi skal i gang nu.
I regeringsgrundlaget er der sammenlagt afsat fem milliarder kroner til børne- og ungeområdet, som skal indfases frem mod 2030.
Der er i regeringsgrundlaget 30 forskellige punkter med initiativer for skoler, fritidstilbud og daginstitutioner samt børn og unge generelt samlet under overskriften "Børnenes Danmark".