---
title: "Fogh angriber Gade: Har skadet partiet"
description: "Politisk redaktør forklarer, at Troels Lund Poulsen står overfor et af sit livs vigtigste taler"
url: https://y.dk/fogh
id: 5b9b141c-bbfb-4dd4-b69b-72369782a885
type: article
language: da
author: "Peter Astrup"
published: 2026-11-14T08:41:44.477Z
updated: 2026-11-14T08:58:21.259Z
full_text: true
proof: https://y.dk/proof/5b9b141c-bbfb-4dd4-b69b-72369782a885
publisher: y.dk
terms: https://y.dk/vilkaar
---

# Fogh angriber Gade: Har skadet partiet

**Politisk redaktør forklarer, at Troels Lund Poulsen står overfor et af sit livs vigtigste taler**

Af Peter Astrup · Publiceret 2026-11-14T08:41:44.477Z · Opdateret 2026-11-14T08:58:21.259Z

![](<https://d3m6y30n4nyqum.cloudfront.net/images/production/2026/11/14/89558f81-bfa1-4147-bf55-b6a0ea67e671.webp?Expires=1794664800&Key-Pair-Id=K2QLCJ4TZO0VKC&Signature=Yh1ObBbNFNQryTfdyqN0Vq5r51esKUFHqjV1HW5f2-lm7JuzkUqPHhTZDbuzwWsJRYp0dfoODA6cfPUCfU6hzPsFkM95KP3887VlVyHBfxrIFwPYggpp07Y3mcnR10~2ZNdXM5bcm6ZOoRbwUmVKFxkDKQ3TK~NRqTuxnNxv7Hjn1vuga9oDdjxp2wW-mlzX7PxMtCgOC0onMjvTHNtlLqWv7klU2ZszlLvY~r9eOVfKlz2EeWdIDvucSrZMMPa1FXaNbnG~8wOhU0kl01q0~chsjYMEErbd8voHmI1Ne9S0OZec15X6Drqij3v9yvXJTg8QsBeH~0xiaJOB1TADBw__>)
*Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix*

Søren Gades måde at forlade Folketinget på har skadet Venstre. Det siger tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen til flere medier ved ankomsten til partiets landsmøde.

"Der er ingen mennesker, der vil stemme på et parti, hvor der er uro," siger den tidligere Venstre-formand til TV 2.

Fogh bakker samtidig op om Troels Lund som formand.

Op til landsmødet har talrige medlemmer af Venstre forklaret, at de ikke kan se, hvor den 'rejse', som Troels Lund Poulsen ofte har talt om, fører hen.

Og det må ingen være i tvivl om efter dagens tale, forklarer politisk redaktør på Y, Peter Astrup.

"Troels Lund er nødt til at holde en af de taler, som alle husker flere år frem i tiden. Den skal markere et vendepunkt i både Venstres historie og i dansk politik," siger Peter Astrup, politisk redaktør på Y, og fortsætter:

"Ofte er disse taler fyldt med tomme floskler, som alle er med på, men ikke flytter nogen eller noget. Denne gang skal der være en plan, som de utilfredse medlemmer har efterspurgt, så de kan se hvor Venstre skal hen."

"Hvis det lykkedes for Troels Lund Poulsen at gøre alle det klart, hvor partiet skal hen, så er det til gengæld også ganske sikkert, at ikke alle medlemmer vil med. Men der er ikke andet at gøre," siger Astrup.

## Dokumentation

Denne version af artiklen er registreret på Concordium-blockchainen: https://y.dk/proof/5b9b141c-bbfb-4dd4-b69b-72369782a885

---

Kilde: y.dk, https://y.dk/fogh
