Ukendte aktører har skaffet sig adgang til cpr-numre, navne og adresser på omkring 8,8 millioner nulevende og afdøde personer. Det skete ved at udnytte en mindre dansk virksomheds lovlige adgang til cpr-registret.

Misbruget stod tilsyneladende på i over ti dage i september. CPR-Administrationen stoppede først virksomhedens adgang, efter at skaden var sket. Sagen er anmeldt til Datatilsynet og efterforskes nu af politiet.

Bag lækket ligger et system, der er bygget til at være nyttigt. Private virksomheder kan helt lovligt abonnere på oplysninger om dig og få besked, hvis du flytter eller skifter navn. Og du kan selv tjekke, hvem der holder øje med dig.

Sådan gør du

Gå ind på Borger.dk under Det Centrale Personregister. Tryk "Start", og log ind med MitID.

Scroll ned i bunden af menuen, og vælg et af de to nederste faneblade: "Personnummerabonnenter private virksomheder" og "Personabonnenter med navn og adresse til private virksomheder".

Her ser du, hvilke private virksomheder der abonnerer på nyheder om dig, og som derfor får besked, hvis du for eksempel skifter navn eller får ny adresse.

Hvem er de?

Listen omfatter typisk din bank, dit forsikringsselskab eller din pensionskasse, som har brug for opdaterede informationer om dig.

Men længere nede på listen dukker der måske overraskelser op i form af firmaer, du aldrig har hørt om. Det kan være dataselskaber som det danske data- og analysehus Geomatic A/S, der specialiserer sig i dataløsninger og forbrugerindsigter. Det kan også være distributionsselskaber, der omdeler reklamer og ugeaviser, som FK Distribution. Eller selskaber, der hjælper bankerne med at overvåge kunder og forebygge hvidvask, for eksempel den norske techvirksomhed Strise.

Hvorfor har de adgang?

"De private virksomheder har efter cpr-loven ret til at få leveret oplysninger fra cpr-registret om en større afgrænset kreds af personer," oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er dog et krav, at virksomheden på forhånd har identificeret personerne enkeltvis – enten via personnummer, fødselsdato og navn eller via navn og adresse. Virksomheden skal også opfylde en række betingelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Mener du, at en virksomhed ikke er berettiget til at abonnere på dine oplysninger, kan du kontakte den og bede den oplyse, hvorfor den holder øje med dig. Er du ikke tilfreds med svaret, kan du kræve at blive slettet.

I lyset af sikkerhedsbristen opfordrer myndighederne nu alle borgere til at være ekstra opmærksomme på mulig svindel eller misbrug med cpr-oplysninger den kommende tid.