Fra Køge til Amsterdam: Europæisk oprør mod datacentre tager fart
Kæmpe datacentre møder voksende modstand i Danmark og resten af Europa. Demonstranter kræver et stop for nye storprojekter.
Piroschka Van De Wouw / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Danske aktivister protesterer lørdag mod Microsofts datacenter ved Køge.
- Over 100 organisationer i omkring 15 europæiske lande deltager i en fælles protestkampagne.
- I Amsterdam er op mod 200 aktivister blevet tilbageholdt efter en aktion på en datacenterbyggeplads.
- Datacenterbranchen erkender problemer med borgerdialogen, mens regeringen arbejder på en national strategi.
Det begyndte som lokale protester mod store byggerier. Nu er modstanden mod datacentre vokset til en fælleseuropæisk bevægelse, der udfordrer nogle af verdens største teknologivirksomheder.
Lørdag er Danmark med i den omfattende protestbølge. Ved Microsofts datacenter i Lille Skensved nær Køge var klimaaktivister og lokale borgere indkaldt til demonstration mod den hastige udbygning af datacentre.
Aktionen er en del af kampagnen Stop Dirty Data Centres, der den 6. og 7. november samler mere end 100 organisationer på tværs af omkring 15 europæiske lande.
Kravet er klart: Sæt opførelsen af nye, store datacentre på pause, indtil myndighederne har bedre styr på konsekvenserne for klima, energiforsyning og lokalsamfund.
"Vi skal gå sammen i Danmark og Europa for at kræve, at vi får standset alle de her store datacenterprojekter," siger Lukas Grundtvig fra Den Grønne Ungdomsbevægelse til Ritzau.
Danske projekter falder efter protester
Modstanden har allerede fået konkrete konsekvenser i Danmark. I oktober blev planerne om et datacenter i Bjæverskov nær Køge opgivet efter lokal modstand. Greve Kommune droppede samme måned et stort datacenterprojekt.
Også i Holbæk er et planlagt datacenter på 350 megawatt kommet i alvorlig politisk modvind. Borgergruppen Ét Grønt Holbæk har kæmpet mod projektet, og den politiske opbakning er ifølge NB Forsyning & Klima ved at forsvinde. Planerne er dog sendt videre til politisk behandling.
Modstanderne frygter blandt andet støj, øget pres på elnettet, stort vandforbrug og tab af grønne arealer. Samtidig stiller de spørgsmål ved, om kommunerne får tilstrækkeligt med arbejdspladser og økonomiske fordele til gengæld for at lægge jord og ressourcer til anlæggene.
Aktivister stormede byggeplads i Amsterdam
Andre steder i Europa er protesterne blevet mere voldsomme. Fredag trængte over 100 aktivister ind på en byggeplads til et datacenter, som skal bruges af Microsoft, i Amsterdam. Nogle klatrede op i byggekraner, mens andre tændte nødblus og hængte bannere op.
Ifølge Associated Press oplyser hollandsk politi, at mellem 150 og 200 personer blev tilbageholdt, mistænkt for ulovlig indtrængen. Danske aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse deltog også i aktionen, oplyser organisationen selv.
Microsoft understreger over for Associated Press, at virksomheden respekterer retten til fredelige demonstrationer, men ikke accepterer ulovlige handlinger eller aktiviteter, der bringer sikkerheden i fare.
I Polen demonstrerede omkring 100 mennesker fredag foran parlamentet i Warszawa, mens der også blev protesteret ved Berlin. I oktober samlede en demonstration i Milano over 1.000 deltagere, skriver Associated Press.
Der er desuden annonceret aktioner i blandt andet Irland, Spanien, Finland, Frankrig og Storbritannien.
Datacenterbranchen erkender problemer
Hos Datacenter Industrien i Danmark erkender direktør Henrik Hansen, at branchen ikke har været god nok til at lytte til de mennesker, der skal bo tæt på de enorme anlæg.
Han siger til Ritzau, at virksomhederne skal blive bedre til at forklare, hvorfor datacentrene bygges, og gå i dialog med lokalbefolkningen.
Samtidig fremhæver teknologibranchen, at datacentre er nødvendig infrastruktur. De driver alt fra almindelige digitale tjenester og cloud-løsninger til den voksende brug af kunstig intelligens. Konflikten handler derfor også om, hvor meget strøm og plads Europa vil bruge på at følge med i det globale AI-kapløb.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard arbejder ifølge Ritzau med en national datacenterstrategi. Den skal blandt andet tage stilling til, hvor mange datacentre Danmark har brug for, og hvor de bør placeres i forhold til elnettet og adgangen til grøn energi.
For de europæiske protestgrupper er målet foreløbig at få sat de største nye projekter på pause. Dermed er kampen om datacentrene rykket fra de kommunale mødelokaler og ud på gaderne i store dele af Europa.
Fra Køge til Amsterdam: Europæisk oprør mod datacentre tager fart
Kæmpe datacentre møder voksende modstand i Danmark og resten af Europa. Demonstranter kræver et stop for nye storprojekter.
Piroschka Van De Wouw / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Danske aktivister protesterer lørdag mod Microsofts datacenter ved Køge.
- Over 100 organisationer i omkring 15 europæiske lande deltager i en fælles protestkampagne.
- I Amsterdam er op mod 200 aktivister blevet tilbageholdt efter en aktion på en datacenterbyggeplads.
- Datacenterbranchen erkender problemer med borgerdialogen, mens regeringen arbejder på en national strategi.
Det begyndte som lokale protester mod store byggerier. Nu er modstanden mod datacentre vokset til en fælleseuropæisk bevægelse, der udfordrer nogle af verdens største teknologivirksomheder.
Lørdag er Danmark med i den omfattende protestbølge. Ved Microsofts datacenter i Lille Skensved nær Køge var klimaaktivister og lokale borgere indkaldt til demonstration mod den hastige udbygning af datacentre.
Aktionen er en del af kampagnen Stop Dirty Data Centres, der den 6. og 7. november samler mere end 100 organisationer på tværs af omkring 15 europæiske lande.
Kravet er klart: Sæt opførelsen af nye, store datacentre på pause, indtil myndighederne har bedre styr på konsekvenserne for klima, energiforsyning og lokalsamfund.
"Vi skal gå sammen i Danmark og Europa for at kræve, at vi får standset alle de her store datacenterprojekter," siger Lukas Grundtvig fra Den Grønne Ungdomsbevægelse til Ritzau.
Danske projekter falder efter protester
Modstanden har allerede fået konkrete konsekvenser i Danmark. I oktober blev planerne om et datacenter i Bjæverskov nær Køge opgivet efter lokal modstand. Greve Kommune droppede samme måned et stort datacenterprojekt.
Også i Holbæk er et planlagt datacenter på 350 megawatt kommet i alvorlig politisk modvind. Borgergruppen Ét Grønt Holbæk har kæmpet mod projektet, og den politiske opbakning er ifølge NB Forsyning & Klima ved at forsvinde. Planerne er dog sendt videre til politisk behandling.
Modstanderne frygter blandt andet støj, øget pres på elnettet, stort vandforbrug og tab af grønne arealer. Samtidig stiller de spørgsmål ved, om kommunerne får tilstrækkeligt med arbejdspladser og økonomiske fordele til gengæld for at lægge jord og ressourcer til anlæggene.
Aktivister stormede byggeplads i Amsterdam
Andre steder i Europa er protesterne blevet mere voldsomme. Fredag trængte over 100 aktivister ind på en byggeplads til et datacenter, som skal bruges af Microsoft, i Amsterdam. Nogle klatrede op i byggekraner, mens andre tændte nødblus og hængte bannere op.
Ifølge Associated Press oplyser hollandsk politi, at mellem 150 og 200 personer blev tilbageholdt, mistænkt for ulovlig indtrængen. Danske aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse deltog også i aktionen, oplyser organisationen selv.
Microsoft understreger over for Associated Press, at virksomheden respekterer retten til fredelige demonstrationer, men ikke accepterer ulovlige handlinger eller aktiviteter, der bringer sikkerheden i fare.
I Polen demonstrerede omkring 100 mennesker fredag foran parlamentet i Warszawa, mens der også blev protesteret ved Berlin. I oktober samlede en demonstration i Milano over 1.000 deltagere, skriver Associated Press.
Der er desuden annonceret aktioner i blandt andet Irland, Spanien, Finland, Frankrig og Storbritannien.
Datacenterbranchen erkender problemer
Hos Datacenter Industrien i Danmark erkender direktør Henrik Hansen, at branchen ikke har været god nok til at lytte til de mennesker, der skal bo tæt på de enorme anlæg.
Han siger til Ritzau, at virksomhederne skal blive bedre til at forklare, hvorfor datacentrene bygges, og gå i dialog med lokalbefolkningen.
Samtidig fremhæver teknologibranchen, at datacentre er nødvendig infrastruktur. De driver alt fra almindelige digitale tjenester og cloud-løsninger til den voksende brug af kunstig intelligens. Konflikten handler derfor også om, hvor meget strøm og plads Europa vil bruge på at følge med i det globale AI-kapløb.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard arbejder ifølge Ritzau med en national datacenterstrategi. Den skal blandt andet tage stilling til, hvor mange datacentre Danmark har brug for, og hvor de bør placeres i forhold til elnettet og adgangen til grøn energi.
For de europæiske protestgrupper er målet foreløbig at få sat de største nye projekter på pause. Dermed er kampen om datacentrene rykket fra de kommunale mødelokaler og ud på gaderne i store dele af Europa.