Chip-krig: Kina vil med kvantespring overhale Vesten indenom
En spionskandale omkring Nvidias topchef har sat nyt fokus på kampen mellem USA og Kina om verdens mest avancerede AI-chips. Samtidig forsøger Kina at bryde USA's teknologiske forspring med nye chipdesign og egne maskiner. De har gjort det før.
Tomás Monteiro / Pexels
En mulig kinesisk spion tæt på Nvidias topchef Jensen Huang har kastet nyt lys over den stadig mere intense teknologikamp mellem USA og Kina.
Sagen understreger, hvor meget der er på spil i kampen om de avancerede AI-chips, som USA forsøger at begrænse Kinas adgang til.
Men Kina arbejder allerede på at mindske sin afhængighed af den amerikanske teknologi.
Landet forsøger at gentage succesen fra elbil-industrien. I stedet for at bruge alle kræfter på at indhente Vestens eksisterende teknologi vil Kina forsøge at springe direkte til næste generation.
Strategien kaldes leapfrogging – at springe et teknologisk udviklingstrin over.
Det er en vej, som blandt andre teknologiinvestoren Tony Pan beskriver i en analyse offentliggjort af World Economic Forum i oktober.
Hvor Kina tidligere satsede på elbiler frem for at konkurrere med vestlige bilproducenters forbrændingsmotorer, forsøger landet nu at finde en alternativ vej til kraftfulde AI-chips.
Og den kinesiske teknologigigant Huawei har sat tempoet op.
Huawei fremskynder nye AI-chips
På en stor teknologikonference i Shanghai den 17. september offentliggjorde Huawei en fremskyndet plan for sine kommende AI-processorer.
Virksomhedens Ascend 960DT skal nu være klar i første kvartal 2027, ni måneder tidligere end oprindeligt planlagt. En anden version, Ascend 960PR, ventes i tredje kvartal 2027.
Ifølge Huawei er målet at fordoble regnekraften for hver ny generation af chips.
Kinesiske National Business Daily skriver, at Huawei samtidig har taget hul på en bredere strategi, hvor konkurrencen ikke længere kun handler om, hvor hurtig den enkelte chip er.
I stedet skal tusindvis af mindre kraftfulde processorer arbejde tæt sammen i enorme computersystemer.
Huawei har præsenteret et kommende system, Atlas 960E SuperPoD, der skal kunne forbinde op til 4.096 AI-processorer ved hjælp af avancerede optiske forbindelser.
Pointen er: Hvis kinesiske virksomheder ikke kan fremstille lige så kraftfulde chips som Nvidia, kan de forsøge at kompensere ved at få mange chips til at arbejde mere effektivt sammen.
Lys og tredimensionelle chips
Huawei arbejder samtidig med en teknologi, virksomheden kalder Tau Scaling Law.
Princippet blev præsenteret i maj 2026 og er tænkt som et alternativt udviklingsspor til Moores lov, der i årtier har beskrevet udviklingen mod stadig flere transistorer på mikrochips.
I stedet for udelukkende at gøre transistorerne mindre forsøger Huawei at forkorte den tid, det tager at flytte data mellem dem.
En af metoderne er såkaldt LogicFolding, hvor kredsløb placeres i flere lag oven på hinanden. Dermed kan forbindelserne blive kortere, og flere transistorer kan udnyttes på det samme areal.
En anden metode er fotonik, hvor lys bruges til at transportere data mellem processorer.
Huawei har allerede præsenteret optiske forbindelser til sine store AI-systemer, mens LogicFolding først ventes anvendt i virksomhedens Ascend-AI-processorer omkring 2030.
Teknologierne udvikles også af vestlige virksomheder. Den kinesiske strategi er derfor ikke at opfinde alt fra bunden, men at satse på nye løsninger, som kan mindske betydningen af landets svagere chipproduktion.
Kina bygger nu sine egne maskiner
Samtidig sker der fremskridt på et område, hvor Kina hidtil har været stærkt afhængigt af Vesten.
I juli afslørede Reuters, at den statsejede kinesiske virksomhed Shanghai Aishengna Electronic Technology Group var begyndt at fremstille egne avancerede DUV-litografimaskiner.
Ifølge oplysningerne er målet at producere omkring fem maskiner i 2026 og 20 i 2027.
Maskinerne er endnu ikke på niveau med hollandske ASML's unikke, tilsvarende udstyr og skal fortsat gennem omfattende afprøvning. Men de kan blive et vigtigt skridt mod kinesisk selvforsyning.
Endnu mere opsigtsvækkende er et hemmeligt projekt i Shenzhen. Reuters afslørede i december 2025, at kinesiske ingeniører havde bygget en prototype på en EUV-maskine. Ifølge nyhedsbureauets kilder deltager tidligere ansatte fra ASML i projektet.
Maskinen kunne ved afsløringen frembringe det nødvendige ultraviolette lys, men havde endnu ikke produceret fungerende chips.
De kinesiske myndigheders mål er ifølge kinesiske medier at nå dette i 2028, mens kilder tæt på projektet vurderer 2030 som mere realistisk.
Nvidia er stadig langt foran
Fremskridtene betyder dog ikke, at Kina er ved at indhente USA.
En analyse fra forskningsorganisationen Epoch AI, opdateret i september, vurderer, at Huawei i 2026 vil producere AI-chips med en samlet regnekapacitet svarende til mindre end fire procent af Nvidias produktion. Det er et modelbaseret skøn, ikke et opgjort salgstal.
Ifølge analysen er Huawei fortsat tre-fire år efter Nvidia, når det gælder de enkelte chips' ydeevne. Samtidig mangler Kina adgang til tilstrækkelige mængder avanceret hukommelse, som er afgørende for AI-processorer.
Huawei sigter mod at nå en transistortæthed svarende til avancerede 1,4-nanometerprocesser i 2031 gennem nye arkitekturer. Men til den tid vil vestlige chipproducenter efter alt at dømme også være rykket videre.
Spørgsmålet er derfor, om Kina kan gentage elbilsuccesen i en industri, hvor både teknologien og produktionskæderne er langt vanskeligere at beherske.
Foreløbig satser landet på begge muligheder: at indhente Vestens chipproduktion og samtidig udvikle en anden måde at bygge fremtidens computere på.
Chip-krig: Kina vil med kvantespring overhale Vesten indenom
En spionskandale omkring Nvidias topchef har sat nyt fokus på kampen mellem USA og Kina om verdens mest avancerede AI-chips. Samtidig forsøger Kina at bryde USA's teknologiske forspring med nye chipdesign og egne maskiner. De har gjort det før.
Tomás Monteiro / Pexels
En mulig kinesisk spion tæt på Nvidias topchef Jensen Huang har kastet nyt lys over den stadig mere intense teknologikamp mellem USA og Kina.
Sagen understreger, hvor meget der er på spil i kampen om de avancerede AI-chips, som USA forsøger at begrænse Kinas adgang til.
Men Kina arbejder allerede på at mindske sin afhængighed af den amerikanske teknologi.
Landet forsøger at gentage succesen fra elbil-industrien. I stedet for at bruge alle kræfter på at indhente Vestens eksisterende teknologi vil Kina forsøge at springe direkte til næste generation.
Strategien kaldes leapfrogging – at springe et teknologisk udviklingstrin over.
Det er en vej, som blandt andre teknologiinvestoren Tony Pan beskriver i en analyse offentliggjort af World Economic Forum i oktober.
Hvor Kina tidligere satsede på elbiler frem for at konkurrere med vestlige bilproducenters forbrændingsmotorer, forsøger landet nu at finde en alternativ vej til kraftfulde AI-chips.
Og den kinesiske teknologigigant Huawei har sat tempoet op.
Huawei fremskynder nye AI-chips
På en stor teknologikonference i Shanghai den 17. september offentliggjorde Huawei en fremskyndet plan for sine kommende AI-processorer.
Virksomhedens Ascend 960DT skal nu være klar i første kvartal 2027, ni måneder tidligere end oprindeligt planlagt. En anden version, Ascend 960PR, ventes i tredje kvartal 2027.
Ifølge Huawei er målet at fordoble regnekraften for hver ny generation af chips.
Kinesiske National Business Daily skriver, at Huawei samtidig har taget hul på en bredere strategi, hvor konkurrencen ikke længere kun handler om, hvor hurtig den enkelte chip er.
I stedet skal tusindvis af mindre kraftfulde processorer arbejde tæt sammen i enorme computersystemer.
Huawei har præsenteret et kommende system, Atlas 960E SuperPoD, der skal kunne forbinde op til 4.096 AI-processorer ved hjælp af avancerede optiske forbindelser.
Pointen er: Hvis kinesiske virksomheder ikke kan fremstille lige så kraftfulde chips som Nvidia, kan de forsøge at kompensere ved at få mange chips til at arbejde mere effektivt sammen.
Lys og tredimensionelle chips
Huawei arbejder samtidig med en teknologi, virksomheden kalder Tau Scaling Law.
Princippet blev præsenteret i maj 2026 og er tænkt som et alternativt udviklingsspor til Moores lov, der i årtier har beskrevet udviklingen mod stadig flere transistorer på mikrochips.
I stedet for udelukkende at gøre transistorerne mindre forsøger Huawei at forkorte den tid, det tager at flytte data mellem dem.
En af metoderne er såkaldt LogicFolding, hvor kredsløb placeres i flere lag oven på hinanden. Dermed kan forbindelserne blive kortere, og flere transistorer kan udnyttes på det samme areal.
En anden metode er fotonik, hvor lys bruges til at transportere data mellem processorer.
Huawei har allerede præsenteret optiske forbindelser til sine store AI-systemer, mens LogicFolding først ventes anvendt i virksomhedens Ascend-AI-processorer omkring 2030.
Teknologierne udvikles også af vestlige virksomheder. Den kinesiske strategi er derfor ikke at opfinde alt fra bunden, men at satse på nye løsninger, som kan mindske betydningen af landets svagere chipproduktion.
Kina bygger nu sine egne maskiner
Samtidig sker der fremskridt på et område, hvor Kina hidtil har været stærkt afhængigt af Vesten.
I juli afslørede Reuters, at den statsejede kinesiske virksomhed Shanghai Aishengna Electronic Technology Group var begyndt at fremstille egne avancerede DUV-litografimaskiner.
Ifølge oplysningerne er målet at producere omkring fem maskiner i 2026 og 20 i 2027.
Maskinerne er endnu ikke på niveau med hollandske ASML's unikke, tilsvarende udstyr og skal fortsat gennem omfattende afprøvning. Men de kan blive et vigtigt skridt mod kinesisk selvforsyning.
Endnu mere opsigtsvækkende er et hemmeligt projekt i Shenzhen. Reuters afslørede i december 2025, at kinesiske ingeniører havde bygget en prototype på en EUV-maskine. Ifølge nyhedsbureauets kilder deltager tidligere ansatte fra ASML i projektet.
Maskinen kunne ved afsløringen frembringe det nødvendige ultraviolette lys, men havde endnu ikke produceret fungerende chips.
De kinesiske myndigheders mål er ifølge kinesiske medier at nå dette i 2028, mens kilder tæt på projektet vurderer 2030 som mere realistisk.
Nvidia er stadig langt foran
Fremskridtene betyder dog ikke, at Kina er ved at indhente USA.
En analyse fra forskningsorganisationen Epoch AI, opdateret i september, vurderer, at Huawei i 2026 vil producere AI-chips med en samlet regnekapacitet svarende til mindre end fire procent af Nvidias produktion. Det er et modelbaseret skøn, ikke et opgjort salgstal.
Ifølge analysen er Huawei fortsat tre-fire år efter Nvidia, når det gælder de enkelte chips' ydeevne. Samtidig mangler Kina adgang til tilstrækkelige mængder avanceret hukommelse, som er afgørende for AI-processorer.
Huawei sigter mod at nå en transistortæthed svarende til avancerede 1,4-nanometerprocesser i 2031 gennem nye arkitekturer. Men til den tid vil vestlige chipproducenter efter alt at dømme også være rykket videre.
Spørgsmålet er derfor, om Kina kan gentage elbilsuccesen i en industri, hvor både teknologien og produktionskæderne er langt vanskeligere at beherske.
Foreløbig satser landet på begge muligheder: at indhente Vestens chipproduktion og samtidig udvikle en anden måde at bygge fremtidens computere på.