30.000 årsværk, men ingen ved hvor
Regeringen forventer at kunne frigøre mindst 30.000 årsværk med kunstig intelligens. Men finansminister Peter Hummelgaard erkender, at regeringen hverken kan oplyse, hvor mange offentlige stillinger der forsvinder, eller hvor mange penge der kan spares.

DHSgov / Wikimedia Commons, Public domain
Hvad sker der?
- Regeringen har som politisk mål, at kunstig intelligens skal kunne frigøre mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor.
- Finansminister Peter Hummelgaard (S) oplyser i et svar til Folketinget, at de 30.000 årsværk ikke er fordelt mellem stat, kommuner og regioner.
- Ministeren understreger, at frigjorte årsværk ikke nødvendigvis betyder færre offentligt ansatte. Arbejdstiden kan i stedet bruges på andre opgaver.
- Regeringen har heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at beregne, hvor meget kunstig intelligens vil reducere det offentlige forbrug.
Mindst 30.000 årsværk.
Så meget arbejdskraft forventer regeringen at kunne frigøre i den offentlige sektor ved hjælp af kunstig intelligens.
Men regeringen ved hverken, hvordan de 30.000 årsværk fordeler sig mellem stat, kommuner og regioner, eller hvor mange penge teknologien vil spare skatteborgerne.
Det fremgår af et skriftligt svar fra finansminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets Finansudvalg.
Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær har spurgt ministeren, hvor mange færre statslige ansatte regeringen forventer som følge af udrulningen af kunstig intelligens.
Men det kan ministeren ikke oplyse.
»Målbilledet indeholder ikke en fordeling af de 30.000 årsværk mellem staten, kommunerne og regionerne eller på administrative og øvrige årsværk,« skriver Peter Hummelgaard.
Han understreger samtidig, at frigjort arbejdstid ikke nødvendigvis fører til færre ansatte.
Ressourcerne kan blandt andet bruges til at afhjælpe mangel på arbejdskraft, forbedre den offentlige service eller flytte medarbejdere til andre opgaver.
Dermed er regeringens målsætning ikke et løfte om at nedlægge 30.000 offentlige stillinger.
Finansministeren kan heller ikke oplyse, hvor stor en økonomisk besparelse den omfattende brug af kunstig intelligens vil medføre.
Det afhænger blandt andet af, hvilke medarbejdergrupper der bliver berørt, og hvor meget det koster at udvikle, indføre og drive AI-systemerne.
»Der foreligger ikke et tilstrækkeligt grundlag for at skønne over disse virkninger,« skriver ministeren.
Han konkluderer derfor:
»Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor meget det offentlige forbrug forventes at blive reduceret som følge af brugen af kunstig intelligens.«
Målet om de 30.000 årsværk stammer fra firkløverregeringens politiske grundlag fra juni 2026.
Hvor meget af den forventede effektivisering der i sidste ende bliver til færre ansatte, økonomiske besparelser eller bedre offentlig service, afhænger ifølge finansministeren af kommende politiske beslutninger.
30.000 årsværk, men ingen ved hvor
Regeringen forventer at kunne frigøre mindst 30.000 årsværk med kunstig intelligens. Men finansminister Peter Hummelgaard erkender, at regeringen hverken kan oplyse, hvor mange offentlige stillinger der forsvinder, eller hvor mange penge der kan spares.

DHSgov / Wikimedia Commons, Public domain
Hvad sker der?
- Regeringen har som politisk mål, at kunstig intelligens skal kunne frigøre mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor.
- Finansminister Peter Hummelgaard (S) oplyser i et svar til Folketinget, at de 30.000 årsværk ikke er fordelt mellem stat, kommuner og regioner.
- Ministeren understreger, at frigjorte årsværk ikke nødvendigvis betyder færre offentligt ansatte. Arbejdstiden kan i stedet bruges på andre opgaver.
- Regeringen har heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at beregne, hvor meget kunstig intelligens vil reducere det offentlige forbrug.
Mindst 30.000 årsværk.
Så meget arbejdskraft forventer regeringen at kunne frigøre i den offentlige sektor ved hjælp af kunstig intelligens.
Men regeringen ved hverken, hvordan de 30.000 årsværk fordeler sig mellem stat, kommuner og regioner, eller hvor mange penge teknologien vil spare skatteborgerne.
Det fremgår af et skriftligt svar fra finansminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets Finansudvalg.
Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær har spurgt ministeren, hvor mange færre statslige ansatte regeringen forventer som følge af udrulningen af kunstig intelligens.
Men det kan ministeren ikke oplyse.
»Målbilledet indeholder ikke en fordeling af de 30.000 årsværk mellem staten, kommunerne og regionerne eller på administrative og øvrige årsværk,« skriver Peter Hummelgaard.
Han understreger samtidig, at frigjort arbejdstid ikke nødvendigvis fører til færre ansatte.
Ressourcerne kan blandt andet bruges til at afhjælpe mangel på arbejdskraft, forbedre den offentlige service eller flytte medarbejdere til andre opgaver.
Dermed er regeringens målsætning ikke et løfte om at nedlægge 30.000 offentlige stillinger.
Finansministeren kan heller ikke oplyse, hvor stor en økonomisk besparelse den omfattende brug af kunstig intelligens vil medføre.
Det afhænger blandt andet af, hvilke medarbejdergrupper der bliver berørt, og hvor meget det koster at udvikle, indføre og drive AI-systemerne.
»Der foreligger ikke et tilstrækkeligt grundlag for at skønne over disse virkninger,« skriver ministeren.
Han konkluderer derfor:
»Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor meget det offentlige forbrug forventes at blive reduceret som følge af brugen af kunstig intelligens.«
Målet om de 30.000 årsværk stammer fra firkløverregeringens politiske grundlag fra juni 2026.
Hvor meget af den forventede effektivisering der i sidste ende bliver til færre ansatte, økonomiske besparelser eller bedre offentlig service, afhænger ifølge finansministeren af kommende politiske beslutninger.