Hvordan vil du præsentere dig selv for Y’s læsere, som ikke kender dig endnu?
Jeg er venstreorienteret på den gammeldags måde: Penge, magt og muligheder skal fordeles mere ligeligt, men når venstrefløjen vil svageliggøre mennesker og vil statsstøtte alting, står jeg af.
Hvad i din opvækst har især formet dit syn på verden?
Jeg er opvokset i en boligblok i Nuuk i Grønland. Når man er 20.000 indbyggere i en by og kun kan flyve eller sejle væk, møder man den hjemløse og direktøren i det samme supermarked.
Den voldsomme ulighed syntes jeg var dybt uretfærdig.
Hvilke enkelte oplevelser har haft størst betydning for de holdninger, du har i dag?
Da jeg i folkeskolen fandt ud af, at en af mine venner hjalp sin mor med at kigge i tilbudsaviser, og at familien havde søgt julehjælp.
Det gjorde det mig pinligt bevidst om, hvor heldig jeg selv var, men også virkelig vred over, hvordan nogle børn får et voksent ansvar, fra de er alt for små.
Hvilke mennesker, bøger eller idéer har præget din tænkning mest?
“Mennesker bliver svimle af at kigge indad” er et citat, jeg ofte tænker på. Det kommer fra et interview fra 2018 med Krogerups forstander Rasmus Meyer.
Jeg tror, at meget lidelse i det moderne samfund kommer ud af, at vi bliver for indadskuende i stedet for at vende sig mod verden.
Hvor står du politisk og værdimæssigt – og hvor passer du dårligt ind i de gængse kasser?
Jeg er professionel socialdemokrat og godt skolet i arbejderbevægelsen, men bliver allergisk når mine partifæller vil løse ethvert problem med nye penge eller flere paragraffer.
Velfærdssamfundet kan ikke løse alt, og jeg har en stærk tro på, at det civile kan mere, end det får lov til i dag.
Hvad har du ændret holdning til, og hvad fik dig til at skifte mening?
For 10 år siden var jeg ung og naiv, når det kom til udlændingedebatten. Jeg syntes, der blev talt for hårdt til og om dem, der kom hertil og at det gjorde, at integrationen slog fejl.
Siden har jeg mødt mange mennesker, der med deres erfaringer med bandekriminalitet, social kontrol og dominansadfærd har fået mig til at indse, at mine forestillinger ikke passede til virkeligheden.
Hvilke emner kommer du især til at skrive om på Y, og hvorfor optager de dig?
Som kommende folkeskolelærer synes jeg, at der mangler realisme i uddannelsesdebatten. "Børn gør det altid så godt som de kan" er mantraet, men det passer ikke - ligesom voksne ikke altid gør deres bedste.
Der er brug for at genskabe autoriteten i skolen, hvis klassefællesskabet skal være for alle.
Hvad mener du, at den offentlige debat overser eller misforstår på de områder?
At det mest omsorgsfulde skulle være at fjerne krav og give efter for ethvert særhensyn. Tværtimod vokser og udvikler vi mennesker os i mødet med modstand og rimelige udfordringer, som vi overkommer.
Hvilken af dine holdninger forventer du vil udfordre Y’s læsere mest?
Jeg vil hellere stå side om side med 1 million lønmodtagere end med 100 millionærer. Derfor synes jeg også, at højere skat på arv, formue og spekulation er helt rimeligt.
Og så drømmer jeg om at afskaffe det frie skolevalg og lukke alle privatskoler.
Hvad håber du, at læserne får ud af at læse dig - også når de er uenige?
At socialdemokratiske synspunkter kan spænde bredt.
Hun vil have venstrefløjen til at stille krav: "Jeg står af, når mennesker gøres svage"
Ingrid Kjærgaard tror på lighed, men står af, når venstrefløjen gør mennesker svage. Nu bliver hun fast skribent på Y.
Hvordan vil du præsentere dig selv for Y’s læsere, som ikke kender dig endnu?
Jeg er venstreorienteret på den gammeldags måde: Penge, magt og muligheder skal fordeles mere ligeligt, men når venstrefløjen vil svageliggøre mennesker og vil statsstøtte alting, står jeg af.
Hvad i din opvækst har især formet dit syn på verden?
Jeg er opvokset i en boligblok i Nuuk i Grønland. Når man er 20.000 indbyggere i en by og kun kan flyve eller sejle væk, møder man den hjemløse og direktøren i det samme supermarked.
Den voldsomme ulighed syntes jeg var dybt uretfærdig.
Hvilke enkelte oplevelser har haft størst betydning for de holdninger, du har i dag?
Da jeg i folkeskolen fandt ud af, at en af mine venner hjalp sin mor med at kigge i tilbudsaviser, og at familien havde søgt julehjælp.
Det gjorde det mig pinligt bevidst om, hvor heldig jeg selv var, men også virkelig vred over, hvordan nogle børn får et voksent ansvar, fra de er alt for små.
Hvilke mennesker, bøger eller idéer har præget din tænkning mest?
“Mennesker bliver svimle af at kigge indad” er et citat, jeg ofte tænker på. Det kommer fra et interview fra 2018 med Krogerups forstander Rasmus Meyer.
Jeg tror, at meget lidelse i det moderne samfund kommer ud af, at vi bliver for indadskuende i stedet for at vende sig mod verden.
Hvor står du politisk og værdimæssigt – og hvor passer du dårligt ind i de gængse kasser?
Jeg er professionel socialdemokrat og godt skolet i arbejderbevægelsen, men bliver allergisk når mine partifæller vil løse ethvert problem med nye penge eller flere paragraffer.
Velfærdssamfundet kan ikke løse alt, og jeg har en stærk tro på, at det civile kan mere, end det får lov til i dag.
Hvad har du ændret holdning til, og hvad fik dig til at skifte mening?
For 10 år siden var jeg ung og naiv, når det kom til udlændingedebatten. Jeg syntes, der blev talt for hårdt til og om dem, der kom hertil og at det gjorde, at integrationen slog fejl.
Siden har jeg mødt mange mennesker, der med deres erfaringer med bandekriminalitet, social kontrol og dominansadfærd har fået mig til at indse, at mine forestillinger ikke passede til virkeligheden.
Hvilke emner kommer du især til at skrive om på Y, og hvorfor optager de dig?
Som kommende folkeskolelærer synes jeg, at der mangler realisme i uddannelsesdebatten. "Børn gør det altid så godt som de kan" er mantraet, men det passer ikke - ligesom voksne ikke altid gør deres bedste.
Der er brug for at genskabe autoriteten i skolen, hvis klassefællesskabet skal være for alle.
Hvad mener du, at den offentlige debat overser eller misforstår på de områder?
At det mest omsorgsfulde skulle være at fjerne krav og give efter for ethvert særhensyn. Tværtimod vokser og udvikler vi mennesker os i mødet med modstand og rimelige udfordringer, som vi overkommer.
Hvilken af dine holdninger forventer du vil udfordre Y’s læsere mest?
Jeg vil hellere stå side om side med 1 million lønmodtagere end med 100 millionærer. Derfor synes jeg også, at højere skat på arv, formue og spekulation er helt rimeligt.
Og så drømmer jeg om at afskaffe det frie skolevalg og lukke alle privatskoler.
Hvad håber du, at læserne får ud af at læse dig - også når de er uenige?
At socialdemokratiske synspunkter kan spænde bredt.
