Hvem bliver statsborger, som ikke burde?
Ansøgerne skal på tro og love oplyse hver dom, de har fået, men staten er ramt af demens og har tydeligvis glemt, hvad nogle mennesker er dømt for.
Rigspolitiet meddelte i går, at omkring 800 afgørelser er slettet for tidligt fra Kriminalregisteret, og ingen ved, om nogen af de 2.055 ansøgere, som regeringen vil give statsborgerskab, er blandt de dømte.
Regler om statsborgerskab
Siden 2018 har reglerne sagt, at den, der er dømt for blandt andet vold mod børn eller seksualforbrydelser, aldrig kan blive dansk statsborger.
Ministeriet slår ansøgerne op i Kriminalregisteret, og har registret glemt en dom, er der kun ansøgerens eget ord tilbage. Vi har bygget reglene for indfødsret på mistillid til ansøgerne og driver dem på tillid.
Slettefejl og politisk uskiftlighed
Rigspolitiet har forsikret, at ingen udstedte børneattester er berørt. I september skrev politiet selv, at den slags fejl også kan ramme sager om statsborgerskab. Hvorfor nævnes de ikke nu?
Ifølge TV 2 forsvandt dommene efter tyve år, selv om domme for drab, narkotika og seksualforbrydelser skal stå, til den dømte fylder 80. Enhver fængselsdom udelukker i dag for altid fra statsborgerskab, og regeringens lovede gennemgang af de 2.055 hviler på det register, der har mistet dommene.
Kan vi overhovedet vide, om de 2.055, der skal have statsborgerskab uden at blive screenet, taler dansk, aldrig er dømt for noget, der spærrer vejen til et dansk pas, og står på demokratiets side?
Nej, og det kunne vi heller ikke, før nogen havde hørt om slettefejl. Jeg er selv varm tilhænger af screeningen, men hvad skal en stat med at måle folks sindelag, når den ikke kan holde styr på, hvem dens egne domstole har dømt?
Reglerne, som de er nu, siger, at visse domme udelukker fra statsborgerskab for altid, men registret sletter som udgangspunkt en dom efter ti år.
En dom kan derfor være væk fra registret, selv om den stadig skulle forhindre ansøgeren i at blive dansk statsborger. Det erkendte den daværende minister, Kaare Dybvad Bek, i et samråd i februar 2024. Slettefejlene i september og november har bare fået registret til at glemme lidt hurtigere, end det plejer.
Ministeriets svar på glemslen er ansøgerne selv, for de har pligt til at oplyse om deres strafbare forhold, og den, der tier, begår svig.
Men hvordan afslører man en løgn i et register, der har glemt hvad er sandt? Sindelaget kontrolleres med en underskrift på, at ansøgeren respekterer demokratiet, og imens læser Dansk Folkeparti og Liberal Alliance gamle Facebook-opslag, fordi staten ikke gør det.
Og danskkravet? Nogle af prøverne kan ifølge Jyllands-Posten læres udenad. Lovlydigheden og sindelaget hviler altså på ansøgerens underskrift og danskkundskaberne på ansøgerens hukommelse.
Et krav er kun et krav, hvis den, der stiller det, kan huske, om det er opfyldt. I 2023 oplyste ministeriet, at et register, der kunne huske domme for altid, ville koste et tocifret millionbeløb og måske stride mod databeskyttelsen.
Det er billigere at skrive "permanent" i en politisk aftale. Reglerne blev strammet i 2018 og igen i 2021, begge gange med De Konservative ved bordet. Registret vil ifølge Rigspolitiet blive skiftet ud engang i de kommende år.
Hvem der ikke burde blive dansk statsborger, ved i dag kun de dømte selv. Det er også en slags screening.
Hvem bliver statsborger, som ikke burde?
Ansøgerne skal på tro og love oplyse hver dom, de har fået, men staten er ramt af demens og har tydeligvis glemt, hvad nogle mennesker er dømt for.
Rigspolitiet meddelte i går, at omkring 800 afgørelser er slettet for tidligt fra Kriminalregisteret, og ingen ved, om nogen af de 2.055 ansøgere, som regeringen vil give statsborgerskab, er blandt de dømte.
Regler om statsborgerskab
Siden 2018 har reglerne sagt, at den, der er dømt for blandt andet vold mod børn eller seksualforbrydelser, aldrig kan blive dansk statsborger.
Ministeriet slår ansøgerne op i Kriminalregisteret, og har registret glemt en dom, er der kun ansøgerens eget ord tilbage. Vi har bygget reglene for indfødsret på mistillid til ansøgerne og driver dem på tillid.
Slettefejl og politisk uskiftlighed
Rigspolitiet har forsikret, at ingen udstedte børneattester er berørt. I september skrev politiet selv, at den slags fejl også kan ramme sager om statsborgerskab. Hvorfor nævnes de ikke nu?
Ifølge TV 2 forsvandt dommene efter tyve år, selv om domme for drab, narkotika og seksualforbrydelser skal stå, til den dømte fylder 80. Enhver fængselsdom udelukker i dag for altid fra statsborgerskab, og regeringens lovede gennemgang af de 2.055 hviler på det register, der har mistet dommene.
Kan vi overhovedet vide, om de 2.055, der skal have statsborgerskab uden at blive screenet, taler dansk, aldrig er dømt for noget, der spærrer vejen til et dansk pas, og står på demokratiets side?
Nej, og det kunne vi heller ikke, før nogen havde hørt om slettefejl. Jeg er selv varm tilhænger af screeningen, men hvad skal en stat med at måle folks sindelag, når den ikke kan holde styr på, hvem dens egne domstole har dømt?
Reglerne, som de er nu, siger, at visse domme udelukker fra statsborgerskab for altid, men registret sletter som udgangspunkt en dom efter ti år.
En dom kan derfor være væk fra registret, selv om den stadig skulle forhindre ansøgeren i at blive dansk statsborger. Det erkendte den daværende minister, Kaare Dybvad Bek, i et samråd i februar 2024. Slettefejlene i september og november har bare fået registret til at glemme lidt hurtigere, end det plejer.
Ministeriets svar på glemslen er ansøgerne selv, for de har pligt til at oplyse om deres strafbare forhold, og den, der tier, begår svig.
Men hvordan afslører man en løgn i et register, der har glemt hvad er sandt? Sindelaget kontrolleres med en underskrift på, at ansøgeren respekterer demokratiet, og imens læser Dansk Folkeparti og Liberal Alliance gamle Facebook-opslag, fordi staten ikke gør det.
Og danskkravet? Nogle af prøverne kan ifølge Jyllands-Posten læres udenad. Lovlydigheden og sindelaget hviler altså på ansøgerens underskrift og danskkundskaberne på ansøgerens hukommelse.
Et krav er kun et krav, hvis den, der stiller det, kan huske, om det er opfyldt. I 2023 oplyste ministeriet, at et register, der kunne huske domme for altid, ville koste et tocifret millionbeløb og måske stride mod databeskyttelsen.
Det er billigere at skrive "permanent" i en politisk aftale. Reglerne blev strammet i 2018 og igen i 2021, begge gange med De Konservative ved bordet. Registret vil ifølge Rigspolitiet blive skiftet ud engang i de kommende år.
Hvem der ikke burde blive dansk statsborger, ved i dag kun de dømte selv. Det er også en slags screening.