En mands brystvorte skal slet ikke være i en babys mund.

Det mener debattør og kvinderettighedsaktivist Mille Sørensen om den sjældne praksis, hvor mænd ved hjælp af hormoner og medicin ammer.

Nu får hun opbakning fra jordemoder og skribentkollega på kvinderettigheder.dk, Jacqueline Vejlstrup.

“Mænds såkaldte laktation har ikke nogle dokumenterede fordele for barnet - ikke engang dokumentation for sikkerheden. Og så må vi jo spørge: Hvem er det så, der gavnes?" siger hun til Y.

Kritiserer lægers formidling

Kvinderettighedsdebattørerne reagerer på to opslag, som blev delt på Instagram under Prideugen. Det ene opslag nævner specifikt, at det er muligt for transkvinder at amme.

Jordemoderen kritiserer især, at opslagene er lavet af sundhedsfaglige personer, og at fænomenet omtales "nonchalant".

“Det synes jeg ikke, man kan gøre som sundhedsfaglig person,” siger hun.

Men teksten i det andet opslag gør opmærksom på, at der mangler evidens på området?

"De skriver alment om, at amning hos LBGTQ-personer savner mere evidens. De nævner ikke det særligt problematiske ved, at det er transkvinder."

Stiller spørgsmål ved mælkens sammensætning

Jacqueline Vejlstrup mener ikke, at den mælk, som mænd kan producere, er det samme som modermæk. Langt fra.

“I de få efterprøvede tilfælde, kan man se, at selv makronæringsstofferne ikke er de samme. Der er større fedtindhold i mænds sekret end i kvinders modermælk.”

Og modermælk handler ifølge jordemoderen om langt mere end at stille sulten.

“Modermælken er biologisk aktiv med en masse skræddersyede bioaktive og immunologiske komponenter, og mælkens sammensætning ændrer sig over tid og i relation til den specifikke mor og barns behov.”

Svarer på kritik: Vi efterlyser mere viden

Y har forelagt kritikken for læge Emma Eng Hermann, der står bag Instagram-kontoen @Laegenomamning.

Y har også spurgt ind til formålet med formidlingen, om der er dokumenterede fordele for barnet, til mælkens sammensætning og til medicinens betydning og de mulige risici.

Emma Eng Hermann svarer, at hendes formål er at formidle viden om amning bredt og at bidrage til en faglig diskussion om induceret amning hos transkvinder.

"Vi ved, at amning og brystmælk har en lang række positive sundhedseffekter for både ammende og barn. I hvilket omfang de også gælder ved induceret amning hos transkvinder, har vi i den grad brug for mere evidens på."

Hun fremhæver, at hun netop efterlyser mere forskning.

Om medicinen domperidon skriver lægen, at den er sikker under amning med visse forbehold. Ved meget høje doser er der fortsat er behov for mere evidens.

Hun tilføjer, at der efter hendes oplysninger ikke er indrapporteret bivirkninger hos børn i forbindelse med brugen.

Lægen medgiver at det sjældent vil være muligt for transkønnede kvinder at producere nok mælk til barnet. Men sådan er det også for biologiske kvinder, der får induceret amning, oplyser hun.

Y har også forelagt kritikke for den anden profil bag de to opslag, SundLGBT, der er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin og er for læger og sundhedsprofessionelle med en særlig interesse for LGBT+-patienter.

De har fået samme spørgsmål, som de ikke direkte svarer på. De skriver dog i deres mail:

"Opslaget blev delt i forbindelse med Priden, som ren oplysning om muligheden for induceret amning til vores følgere - primært læger, sygeplejersker og patienter. Opslaget gjorde desuden opmærksom på at der endnu mangler god evidens på området, og at vi som læger og organisationer med opslaget ikke laver en officiel anbefaling, men alene vidensdeling."