Ministre har magt som aldrig før: Det er folkestyrets hæmsko
Ministre og myndigheder har fået mere end tre gange så mange bemyndigelser til at fastsætte regler siden 1989. IRES-direktør Jonas Herby advarer om en magtforskydning. Striden om regeringens grisestop viser, hvad der er på spil.
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Institut for Reguleringsstudier tæller 13.109 regelskabende bemyndigelser i lovene ved indgangen til 2026.
- Antallet er steget med 241 procent siden 1989.
- Direktør Jonas Herby advarer om, at udviklingen flytter magt fra Folketinget til ministrene i ønsket om at regulere en større del af danskernes liv.
Hvor meget kan en minister beslutte uden først at samle et nyt flertal i Folketinget?
Spørgsmålet er blevet aktuelt med regeringens midlertidige grisestop. Men en analyse fra Institut for Reguleringsstudier, IRES, viser en udvikling, der rækker langt ud over landbruget.
Antallet af bestemmelser, hvor Folketinget overlader det til ministre og myndigheder at fastsætte regler, er vokset fra 3.839 i 1989 til 13.109 ved indgangen til 2026.
"Vi taler tit om, at det ikke længere er folket, der bestemmer, fordi vi har fået et politikerstyre. Men vi har nok snarere et ministerstyre," siger Jonas Herby, direktør i IRES, til Y.
En bemyndigelse står i en lov, som Folketinget har vedtaget. Den giver eksempelvis en minister adgang til at udstede regler inden for lovens rammer uden en ny lovbehandling.
Grisestoppet sætter grænsen på prøve
Netop rækkevidden af sådan en bemyndigelse er omstridt i sagen om minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsens (S) grisestop.
Regeringen annoncerede 23. september et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner. Bekendtgørelsen trådte i kraft 26. oktober, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Berlingske har tidligere beskrevet juristers bekymring for, om husdyrbruglovens § 34 giver hjemmel til indgrebet.
For Herby er det afgørende, om ministeren først skal finde politisk opbakning til et indgreb, eller om Folketinget efterfølgende skal gribe ind.
“Det er en magtforskydning.”
Ifølge IRES går 86,6 procent af de regelskabende bemyndigelser til ministre. Andelen er uændret siden 1989, men antallet er vokset markant.
Samtidig er bestemmelser, der giver mulighed for at udstede regler, vokset hurtigere end dem, der pålægger en myndighed at gøre det. Mulighederne er steget fra 2.018 til 8.930, mens pligterne er vokset fra 1.431 til 3.852, viser rapporten.
Lovene vokser også
En stor del af stigningen hænger sammen med, at der er kommet flere og længere love. Den gennemsnitlige lov er blevet omtrent dobbelt så lang siden 1989.
Men bemyndigelserne optræder også hyppigere i selve lovteksten. Antallet pr. 1.000 ord er steget fra 2,17 til 2,84, viser IRES’ opgørelse.
Herby mener, at udviklingen skyldes politikernes ønske om at regulere flere aspekter af danskernes liv.
"Der er regler i dag, som vi aldrig ville have set for 30 år siden. Der kan komme så meget regulering, at Folketinget ikke kan overskue det. Og så må ministeren jo," siger han.
Rækkevidden er afgørende
Bemyndigelser har også et praktisk formål. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fremhæver, at Folketinget skal kunne koncentrere sig om centrale spørgsmål og overlade tekniske detaljer til administrationen.
Vejledningen understreger samtidig, at bemyndigelser bør være præcise og afgrænsede. Vurderingen skal handle om deres indhold og rækkevidde frem for antallet alene.
IRES’ optælling skelner ikke mellem snævre tekniske beføjelser og vidtgående adgange til at fastsætte regler. Den viser heller ikke, hvor ofte beføjelserne bruges.
Analysen dokumenterer derfor flere bemyndigelser, men afgør ikke, hvor stor en magtforskydning de medfører. I sagen om grisestoppet vil Landbrug & Fødevarer nu have prøvet den konkrete grænse ved domstolene.
Ministre har magt som aldrig før: Det er folkestyrets hæmsko
Ministre og myndigheder har fået mere end tre gange så mange bemyndigelser til at fastsætte regler siden 1989. IRES-direktør Jonas Herby advarer om en magtforskydning. Striden om regeringens grisestop viser, hvad der er på spil.
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Institut for Reguleringsstudier tæller 13.109 regelskabende bemyndigelser i lovene ved indgangen til 2026.
- Antallet er steget med 241 procent siden 1989.
- Direktør Jonas Herby advarer om, at udviklingen flytter magt fra Folketinget til ministrene i ønsket om at regulere en større del af danskernes liv.
Hvor meget kan en minister beslutte uden først at samle et nyt flertal i Folketinget?
Spørgsmålet er blevet aktuelt med regeringens midlertidige grisestop. Men en analyse fra Institut for Reguleringsstudier, IRES, viser en udvikling, der rækker langt ud over landbruget.
Antallet af bestemmelser, hvor Folketinget overlader det til ministre og myndigheder at fastsætte regler, er vokset fra 3.839 i 1989 til 13.109 ved indgangen til 2026.
"Vi taler tit om, at det ikke længere er folket, der bestemmer, fordi vi har fået et politikerstyre. Men vi har nok snarere et ministerstyre," siger Jonas Herby, direktør i IRES, til Y.
En bemyndigelse står i en lov, som Folketinget har vedtaget. Den giver eksempelvis en minister adgang til at udstede regler inden for lovens rammer uden en ny lovbehandling.
Grisestoppet sætter grænsen på prøve
Netop rækkevidden af sådan en bemyndigelse er omstridt i sagen om minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsens (S) grisestop.
Regeringen annoncerede 23. september et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner. Bekendtgørelsen trådte i kraft 26. oktober, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Berlingske har tidligere beskrevet juristers bekymring for, om husdyrbruglovens § 34 giver hjemmel til indgrebet.
For Herby er det afgørende, om ministeren først skal finde politisk opbakning til et indgreb, eller om Folketinget efterfølgende skal gribe ind.
“Det er en magtforskydning.”
Ifølge IRES går 86,6 procent af de regelskabende bemyndigelser til ministre. Andelen er uændret siden 1989, men antallet er vokset markant.
Samtidig er bestemmelser, der giver mulighed for at udstede regler, vokset hurtigere end dem, der pålægger en myndighed at gøre det. Mulighederne er steget fra 2.018 til 8.930, mens pligterne er vokset fra 1.431 til 3.852, viser rapporten.
Lovene vokser også
En stor del af stigningen hænger sammen med, at der er kommet flere og længere love. Den gennemsnitlige lov er blevet omtrent dobbelt så lang siden 1989.
Men bemyndigelserne optræder også hyppigere i selve lovteksten. Antallet pr. 1.000 ord er steget fra 2,17 til 2,84, viser IRES’ opgørelse.
Herby mener, at udviklingen skyldes politikernes ønske om at regulere flere aspekter af danskernes liv.
"Der er regler i dag, som vi aldrig ville have set for 30 år siden. Der kan komme så meget regulering, at Folketinget ikke kan overskue det. Og så må ministeren jo," siger han.
Rækkevidden er afgørende
Bemyndigelser har også et praktisk formål. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fremhæver, at Folketinget skal kunne koncentrere sig om centrale spørgsmål og overlade tekniske detaljer til administrationen.
Vejledningen understreger samtidig, at bemyndigelser bør være præcise og afgrænsede. Vurderingen skal handle om deres indhold og rækkevidde frem for antallet alene.
IRES’ optælling skelner ikke mellem snævre tekniske beføjelser og vidtgående adgange til at fastsætte regler. Den viser heller ikke, hvor ofte beføjelserne bruges.
Analysen dokumenterer derfor flere bemyndigelser, men afgør ikke, hvor stor en magtforskydning de medfører. I sagen om grisestoppet vil Landbrug & Fødevarer nu have prøvet den konkrete grænse ved domstolene.