Kamp om månen spidser til: Hvem får først en atomreaktor i rummet?
Jose Cruz Y Corro
Hvad sker der?
- NASA vil have sin reaktor på månen senest i december 2030.
- Rusland og Kina sigter mod en reaktor i 2036.
- NASA's reaktor skal give 20 kilowatt, den russiske kun 10.
- Endnu har ingen en lander, der kan sætte reaktoren sikkert af.
USA og Rusland kæmper om at sætte den første atomreaktor på månen. I slutningen af august bad NASA sine entreprenører om at forberede en reaktor, der kan overleve rejsen gennem rummet og køre uden vedligeholdelse nær månens sydpol. Den skal efter planen være klar til opsendelse i december 2030, skriver The New York Times.
Årsagen til hastværket er Rusland. Sammen med Kina vil russerne have en reaktor kørende i 2036 som led i et hemmeligholdt partnerskab. Reaktoren hedder Selena og skal levere op til 10 kilowatt og køre autonomt i ti år. NASA's Lunar Reactor 1 skal give 20 kilowatt — omtrent det samme som 16 amerikanske husstande bruger — og køre i fem år uden indgriben.
Kapløbet om strøm på månen
Kampen handler om mere end strøm. Den, der først etablerer en base på månen, kan kontrollere adgangen til ressourcer som frosset vand og bruge månen som springbræt til dybere rejser i solsystemet. Men flere forskere advarer om, at myndighederne bevæger sig for hurtigt.
"Der vil altid være et kapløb i rummet, og hvis man blander atomkraft ind i det, kan det tage en potentielt farligere drejning," siger Edwin Lyman, direktør for atomsikkerhed hos Union of Concerned Scientists, til The New York Times.
Ingen har endnu en lander, der kan sætte tungt, potentielt radioaktivt materiale sikkert af på den ujævne måneoverflade. Ingen har nogensinde installeret en reaktor i lav tyngdekraft.
Kamp om månen spidser til: Hvem får først en atomreaktor i rummet?
Jose Cruz Y Corro
Hvad sker der?
- NASA vil have sin reaktor på månen senest i december 2030.
- Rusland og Kina sigter mod en reaktor i 2036.
- NASA's reaktor skal give 20 kilowatt, den russiske kun 10.
- Endnu har ingen en lander, der kan sætte reaktoren sikkert af.
USA og Rusland kæmper om at sætte den første atomreaktor på månen. I slutningen af august bad NASA sine entreprenører om at forberede en reaktor, der kan overleve rejsen gennem rummet og køre uden vedligeholdelse nær månens sydpol. Den skal efter planen være klar til opsendelse i december 2030, skriver The New York Times.
Årsagen til hastværket er Rusland. Sammen med Kina vil russerne have en reaktor kørende i 2036 som led i et hemmeligholdt partnerskab. Reaktoren hedder Selena og skal levere op til 10 kilowatt og køre autonomt i ti år. NASA's Lunar Reactor 1 skal give 20 kilowatt — omtrent det samme som 16 amerikanske husstande bruger — og køre i fem år uden indgriben.
Kapløbet om strøm på månen
Kampen handler om mere end strøm. Den, der først etablerer en base på månen, kan kontrollere adgangen til ressourcer som frosset vand og bruge månen som springbræt til dybere rejser i solsystemet. Men flere forskere advarer om, at myndighederne bevæger sig for hurtigt.
"Der vil altid være et kapløb i rummet, og hvis man blander atomkraft ind i det, kan det tage en potentielt farligere drejning," siger Edwin Lyman, direktør for atomsikkerhed hos Union of Concerned Scientists, til The New York Times.
Ingen har endnu en lander, der kan sætte tungt, potentielt radioaktivt materiale sikkert af på den ujævne måneoverflade. Ingen har nogensinde installeret en reaktor i lav tyngdekraft.