Københavns Kommune sender fire bænke over Atlanten
Danmarks ambassade i USA får doneret flere københavnerbænke for at kunne sætte dansk præg på udeareal.

Christina & Peter / Pexels
Københavns Kommune vil donere op til fire københavnerbænke til Danmarks ambassade i USA.
Bænkene skal sætte et dansk aftryk på ambassadens udeareal i forbundshovedstaden Washington D.C.
Det oplyser Niels E. Bjerrum, medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune, til TV 2 Kosmopol.
"Hvis man kigger på, hvad der sker i Washington, er det godt med dansk demokratikultur," siger lokalpolitikeren fra Socialdemokratiet.
Donationen bliver markeret med messingskilte, der påmonteres bænkene. Der vil stå tydeligt, at bænkene er doneret af Københavns Kommune.
Ambassaden i Washington står for at få fragtet københavnerbænkene til Washington.
Københavns Kommune skal alene stå for donationen, som har en værdi af 8450 kroner per bænk.
Bænken er med mørkegrønt træ og bænkegavle støbt i jern. Den originale udformning af bænken blev skabt til verdensudstillingen i København i 1888.
Den type kaldes derfor også en københavnerbænk.
Ambassaden ønsker at modtage bænkene for at understøtte arbejdet med at formidle fortællingen om Danmark og København.
Ifølge beskrivelsen af donationen, som fremgår af Københavns Kommunes hjemmeside, kan bænkene gøre København mere synlig internationalt.
Samtidig skal bænkene være med til at "styrke fortællingen om hovedstaden som et internationalt forbillede" for blandt andet byrum.
Københavnerbænke stjal en del opmærksomhed særligt sidste år, hvor der blev sat bænke op på områder i København, hvor det tidligere var muligt at parkere.
Siden er flere af bænkene blevet fjernet igen, men parkeringspladserne kommer ikke tilbage.
I stedet er der nyt inventar på vej til arealerne - blandt andet plantekummer.