Ved du hvad virksomheder gør med dine data? I fremtiden får du endnu sværere ved at finde ud af det
Tusindvis af virksomheder får færre krav til rapportering. Men regeringen vil også fjerne pligten til at fortælle offentligheden, hvordan store virksomheder bruger data og kunstig intelligens.
Magda Ehlers / Pexels
Hvad sker der?
- Martin Lidegaard vil fjerne en række nationale rapporteringskrav.
- Antallet af virksomheder med CSRD-pligt falder fra cirka 2.200 til 220.
- Samtidig forsvinder kravet om at redegøre for virksomhedens dataetik.
- Folketinget ventes at stemme endeligt om lovforslaget 1. december.
Regeringen vil gøre livet lettere for danske virksomheder. Færre regler. Mindre papirarbejde. Og langt færre rapporter.
Men der ryger også noget andet med i oprydningen.
Et krav om, at store virksomheder skal fortælle, hvordan de arbejder med dataetik – herunder brugen af personoplysninger og kunstig intelligens.
Det fremgår af lovforslag L 7, som erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) har fremsat.
Lovforslaget skal blandt andet gøre op med de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Ifølge ministeren falder antallet af danske virksomheder, der skal udarbejde en egentlig bæredygtighedsrapport, fra cirka 2.200 til 220.
Men regeringen vil også fjerne en særskilt bestemmelse i årsregnskabsloven.
Virksomheder skal ikke længere forklare sig
I dag skal store virksomheder redegøre for deres dataetiske politik. Har de ingen, skal de forklare hvorfor.
Det krav vil regeringen helt fjerne.
Og det er ikke nødvendigvis tomme papirer, der forsvinder.
En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 84 procent af de store virksomheder forholdt sig til dataetik i deres årsrapport i 2023. 51 procent havde en egentlig politik.
Blandt virksomhederne med en politik nævnte 30 procent kunstig intelligens. 62 procent beskrev brugen af medarbejderdata.
Oplysningerne giver offentligheden et indblik i, hvordan virksomhederne håndterer data og ny teknologi.
Regeringen begrunder ændringen med et ønske om færre danske særkrav og mere ensartede regler i EU.
GDPR og EU's AI-forordning gælder fortsat. Men de tvinger ikke generelt virksomhederne til at offentliggøre en samlet redegørelse for deres dataetik.
Ifølge ministeren skal lovforslaget samlet lette virksomhedernes administrative byrder med cirka 3,8 milliarder kroner om året.
Folketinget ventes at stemme endeligt om forslaget 1. december. Bliver det vedtaget, træder ændringerne efter planen i kraft 1. januar 2027.
Ved du hvad virksomheder gør med dine data? I fremtiden får du endnu sværere ved at finde ud af det
Tusindvis af virksomheder får færre krav til rapportering. Men regeringen vil også fjerne pligten til at fortælle offentligheden, hvordan store virksomheder bruger data og kunstig intelligens.
Magda Ehlers / Pexels
Hvad sker der?
- Martin Lidegaard vil fjerne en række nationale rapporteringskrav.
- Antallet af virksomheder med CSRD-pligt falder fra cirka 2.200 til 220.
- Samtidig forsvinder kravet om at redegøre for virksomhedens dataetik.
- Folketinget ventes at stemme endeligt om lovforslaget 1. december.
Regeringen vil gøre livet lettere for danske virksomheder. Færre regler. Mindre papirarbejde. Og langt færre rapporter.
Men der ryger også noget andet med i oprydningen.
Et krav om, at store virksomheder skal fortælle, hvordan de arbejder med dataetik – herunder brugen af personoplysninger og kunstig intelligens.
Det fremgår af lovforslag L 7, som erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) har fremsat.
Lovforslaget skal blandt andet gøre op med de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Ifølge ministeren falder antallet af danske virksomheder, der skal udarbejde en egentlig bæredygtighedsrapport, fra cirka 2.200 til 220.
Men regeringen vil også fjerne en særskilt bestemmelse i årsregnskabsloven.
Virksomheder skal ikke længere forklare sig
I dag skal store virksomheder redegøre for deres dataetiske politik. Har de ingen, skal de forklare hvorfor.
Det krav vil regeringen helt fjerne.
Og det er ikke nødvendigvis tomme papirer, der forsvinder.
En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 84 procent af de store virksomheder forholdt sig til dataetik i deres årsrapport i 2023. 51 procent havde en egentlig politik.
Blandt virksomhederne med en politik nævnte 30 procent kunstig intelligens. 62 procent beskrev brugen af medarbejderdata.
Oplysningerne giver offentligheden et indblik i, hvordan virksomhederne håndterer data og ny teknologi.
Regeringen begrunder ændringen med et ønske om færre danske særkrav og mere ensartede regler i EU.
GDPR og EU's AI-forordning gælder fortsat. Men de tvinger ikke generelt virksomhederne til at offentliggøre en samlet redegørelse for deres dataetik.
Ifølge ministeren skal lovforslaget samlet lette virksomhedernes administrative byrder med cirka 3,8 milliarder kroner om året.
Folketinget ventes at stemme endeligt om forslaget 1. december. Bliver det vedtaget, træder ændringerne efter planen i kraft 1. januar 2027.