Landbrugets overskud vokser med fem milliarder – men ikke alle høster gevinsten
Dansk landbrug fik et markant økonomisk løft i 2025. Men bag milliardoverskuddet gemmer sig store forskelle. Mens mælk og kvæg trak fremgangen, fik kornproducenterne langt mindre ud af en usædvanlig stor høst.
Dennis Lehmann / Berlingske / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Landbrugets nettooverskud steg med 34,2 procent til 19,6 milliarder kroner i 2025.
- Produktionsværdien af kvæg steg 29,6 procent, mens mælk steg 14,7 procent.
- Kornhøsten voksede med 24 procent, men salgspriserne faldt.
- Andre produktionstilskud steg med 1,3 milliarder kroner og indgår i sektorens resultat.
Dansk landbrug kom ud af 2025 med et markant større overskud.
Nettooverskuddet steg med fem milliarder kroner til 19,6 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på 34,2 procent på blot et år.
Det viser nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag.
Men milliardfremgangen dækker over store forskelle mellem landbrugets produktionsgrene.
Især mælk og kvæg trak op.
Værdien af den danske mælkeproduktion steg med næsten 15 procent til 26,2 milliarder kroner. For kvæg var fremgangen endnu større. Her voksede produktionsværdien med knap 30 procent til 5,3 milliarder kroner.
Det skyldtes blandt andet markant højere salgspriser. Ifølge Danmarks Statistik steg prisen på kvæg med 43 procent i 2025, blandt andet som følge af mangel på slagtekvæg i EU.
Stor høst – mindre gevinst
For kornproducenterne var billedet et andet.
Den danske kornhøst var hele 24 procent større end året før. Men samtidig faldt salgspriserne på korn med omkring otte procent.
Derfor steg den samlede produktionsværdi af korn blot 3,7 procent til 12 milliarder kroner.
Forskellene mellem landbrugets produktionsgrene ses også i bedrifternes regnskaber.
En analyse fra seks danske landbrugsrådgivningsvirksomheder viste tidligere i år, at konventionelle mælkeproducenter i undersøgelsen i gennemsnit fik et resultat efter finansiering på 5,6 millioner kroner i 2025.
For planteavlerne var resultatet 520.000 kroner.
Analysen bygger på 267 regnskaber fra udvalgte bedrifter og kan ikke bruges som et repræsentativt gennemsnit for alle danske landbrug.
Den viser dog, hvor store forskellene kan være mellem produktionsgrenene.
Tilskuddene steg også
Landbrugets økonomiske fremgang skal desuden ses i sammenhæng med de offentlige tilskud.
Ifølge Danmarks Statistik voksede posten andre produktionstilskud fra 7,2 milliarder kroner i 2024 til 8,5 milliarder kroner i 2025.
Det svarer til en stigning på 18,2 procent.
Tilskuddene indgår i opgørelsen af landbrugets samlede nettooverskud.
Samtidig steg værdien af landbrugets forbrug af varer og tjenester med 4,9 procent til 70,6 milliarder kroner. Foder, energi og gødning fyldte mere i regnskabet, selv om prisudviklingen på de enkelte produktionsmidler var forskellig.
Sektorens samlede økonomi blev dermed forbedret, selv om produktionsomkostningerne steg.
Det er dog vigtigt at skelne mellem sektorens nettooverskud og de enkelte landmænds indtjening. Nettooverskuddet er et samlet økonomisk mål og kan ikke sidestilles med den personlige indkomst på en landbrugsbedrift.
Tallene er foreløbige og opgjort i løbende priser. De er ikke korrigeret for inflation.
Landbrugets overskud vokser med fem milliarder – men ikke alle høster gevinsten
Dansk landbrug fik et markant økonomisk løft i 2025. Men bag milliardoverskuddet gemmer sig store forskelle. Mens mælk og kvæg trak fremgangen, fik kornproducenterne langt mindre ud af en usædvanlig stor høst.
Dennis Lehmann / Berlingske / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Landbrugets nettooverskud steg med 34,2 procent til 19,6 milliarder kroner i 2025.
- Produktionsværdien af kvæg steg 29,6 procent, mens mælk steg 14,7 procent.
- Kornhøsten voksede med 24 procent, men salgspriserne faldt.
- Andre produktionstilskud steg med 1,3 milliarder kroner og indgår i sektorens resultat.
Dansk landbrug kom ud af 2025 med et markant større overskud.
Nettooverskuddet steg med fem milliarder kroner til 19,6 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på 34,2 procent på blot et år.
Det viser nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag.
Men milliardfremgangen dækker over store forskelle mellem landbrugets produktionsgrene.
Især mælk og kvæg trak op.
Værdien af den danske mælkeproduktion steg med næsten 15 procent til 26,2 milliarder kroner. For kvæg var fremgangen endnu større. Her voksede produktionsværdien med knap 30 procent til 5,3 milliarder kroner.
Det skyldtes blandt andet markant højere salgspriser. Ifølge Danmarks Statistik steg prisen på kvæg med 43 procent i 2025, blandt andet som følge af mangel på slagtekvæg i EU.
Stor høst – mindre gevinst
For kornproducenterne var billedet et andet.
Den danske kornhøst var hele 24 procent større end året før. Men samtidig faldt salgspriserne på korn med omkring otte procent.
Derfor steg den samlede produktionsværdi af korn blot 3,7 procent til 12 milliarder kroner.
Forskellene mellem landbrugets produktionsgrene ses også i bedrifternes regnskaber.
En analyse fra seks danske landbrugsrådgivningsvirksomheder viste tidligere i år, at konventionelle mælkeproducenter i undersøgelsen i gennemsnit fik et resultat efter finansiering på 5,6 millioner kroner i 2025.
For planteavlerne var resultatet 520.000 kroner.
Analysen bygger på 267 regnskaber fra udvalgte bedrifter og kan ikke bruges som et repræsentativt gennemsnit for alle danske landbrug.
Den viser dog, hvor store forskellene kan være mellem produktionsgrenene.
Tilskuddene steg også
Landbrugets økonomiske fremgang skal desuden ses i sammenhæng med de offentlige tilskud.
Ifølge Danmarks Statistik voksede posten andre produktionstilskud fra 7,2 milliarder kroner i 2024 til 8,5 milliarder kroner i 2025.
Det svarer til en stigning på 18,2 procent.
Tilskuddene indgår i opgørelsen af landbrugets samlede nettooverskud.
Samtidig steg værdien af landbrugets forbrug af varer og tjenester med 4,9 procent til 70,6 milliarder kroner. Foder, energi og gødning fyldte mere i regnskabet, selv om prisudviklingen på de enkelte produktionsmidler var forskellig.
Sektorens samlede økonomi blev dermed forbedret, selv om produktionsomkostningerne steg.
Det er dog vigtigt at skelne mellem sektorens nettooverskud og de enkelte landmænds indtjening. Nettooverskuddet er et samlet økonomisk mål og kan ikke sidestilles med den personlige indkomst på en landbrugsbedrift.
Tallene er foreløbige og opgjort i løbende priser. De er ikke korrigeret for inflation.