Lovforslag om genindførsel af store bededag i 2030 kommer i foråret
I regeringens lovprogram tirsdag vil et lovforslag om store bededags genindførsel fremgå, bekræfter minister.
Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix
Regeringen vil i foråret 2027 fremsætte lovforslag om, at store bededag skal genindføres som en helligdag i 2030.
Det bekræfter økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) over for Ritzau, efter at Berlingske og flere andre medier har erfaret det mandag.
- Regeringen fremlægger lovprogrammet i morgen (tirsdag, red.), og en del af det er, at store bededag skal genindføres. Det kommer til at blive behandlet i Folketingssalen i foråret 2027, siger SF-formanden.
- Den kommer til at være i Folketingssalen i foråret 2027, fordi det har været vigtigt for regeringen, at det er på plads, før vi går i gang med at forhandle de private overenskomster.
Pia Olsen Dyhr bekræfter dermed, at regeringen følger den plan for genindførslen af store bededag i 2030, som er skitseret i regeringsgrundlaget.
- Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i 2027, så der er tid til at inddrage arbejdsmarkedets parter, ligesom der skabes klarhed forud for overenskomstforhandlingerne på det private og offentlige arbejdsmarked i henholdsvis 2028 og 2029, lyder det i regeringsgrundlaget.
I regeringsgrundlaget havde regeringen dog også lagt et forbehold ind.
Store bededag skal kun genindføres, hvis "der forinden er tilvejebragt en yderligere beskæftigelsesstigning svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte".
Pia Olsen Dyhr siger, at der, siden regeringen er trådt til, er kommet en "øget beskæftigelse".
- Hvorvidt vi er helt i mål med tallet – det er vi i hvert fald i 2030. Så jo, store bededag bliver til noget, slår hun fast.
Ifølge DR skal lønmodtagerne selv betale for at få fridagen tilbage, når det skal forhandles på plads med arbejdsgiverne. Da store bededag forsvandt i 2024 fik lønmodtagere et tillæg til lønnen på 0,45 procent af lønnen.
Regeringens lovprogram viser de lovforslag, som regeringen planlægger at fremsætte i det nye folketingsår. Det præsenteres altid i forbindelse med Folketingets åbning, hvilket er tirsdag.
Da SVM-regeringen blev dannet i 2022, var det en del af regeringsgrundlaget, at en helligdag skulle afskaffes for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.
Valget faldt på store bededag, der havde været en helligdag siden 1686, og som falder den fjerde fredag efter påske.
En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8.500 personer og omkring tre milliarder kroner om året.
Helligdagen endte med at blive afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale. Det skete under protester fra blandt andre oppositionen, fagbevægelsen og folkekirken.
I juni viste en måling fra analyseinstituttet Voxmeter, at seks ud af ti adspurgte vælgere ikke troede på, at den nye regering ville genindføre store bededag.
Lovforslag om genindførsel af store bededag i 2030 kommer i foråret
I regeringens lovprogram tirsdag vil et lovforslag om store bededags genindførsel fremgå, bekræfter minister.
Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix
Regeringen vil i foråret 2027 fremsætte lovforslag om, at store bededag skal genindføres som en helligdag i 2030.
Det bekræfter økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) over for Ritzau, efter at Berlingske og flere andre medier har erfaret det mandag.
- Regeringen fremlægger lovprogrammet i morgen (tirsdag, red.), og en del af det er, at store bededag skal genindføres. Det kommer til at blive behandlet i Folketingssalen i foråret 2027, siger SF-formanden.
- Den kommer til at være i Folketingssalen i foråret 2027, fordi det har været vigtigt for regeringen, at det er på plads, før vi går i gang med at forhandle de private overenskomster.
Pia Olsen Dyhr bekræfter dermed, at regeringen følger den plan for genindførslen af store bededag i 2030, som er skitseret i regeringsgrundlaget.
- Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i 2027, så der er tid til at inddrage arbejdsmarkedets parter, ligesom der skabes klarhed forud for overenskomstforhandlingerne på det private og offentlige arbejdsmarked i henholdsvis 2028 og 2029, lyder det i regeringsgrundlaget.
I regeringsgrundlaget havde regeringen dog også lagt et forbehold ind.
Store bededag skal kun genindføres, hvis "der forinden er tilvejebragt en yderligere beskæftigelsesstigning svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte".
Pia Olsen Dyhr siger, at der, siden regeringen er trådt til, er kommet en "øget beskæftigelse".
- Hvorvidt vi er helt i mål med tallet – det er vi i hvert fald i 2030. Så jo, store bededag bliver til noget, slår hun fast.
Ifølge DR skal lønmodtagerne selv betale for at få fridagen tilbage, når det skal forhandles på plads med arbejdsgiverne. Da store bededag forsvandt i 2024 fik lønmodtagere et tillæg til lønnen på 0,45 procent af lønnen.
Regeringens lovprogram viser de lovforslag, som regeringen planlægger at fremsætte i det nye folketingsår. Det præsenteres altid i forbindelse med Folketingets åbning, hvilket er tirsdag.
Da SVM-regeringen blev dannet i 2022, var det en del af regeringsgrundlaget, at en helligdag skulle afskaffes for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.
Valget faldt på store bededag, der havde været en helligdag siden 1686, og som falder den fjerde fredag efter påske.
En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8.500 personer og omkring tre milliarder kroner om året.
Helligdagen endte med at blive afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale. Det skete under protester fra blandt andre oppositionen, fagbevægelsen og folkekirken.
I juni viste en måling fra analyseinstituttet Voxmeter, at seks ud af ti adspurgte vælgere ikke troede på, at den nye regering ville genindføre store bededag.