Tjener milliarder og straffes: Imens belønnes anden gigant trods underskud
Tre milliarder dollar i overskud er ikke nok til at imponere investorerne. Mærsk får en hård medfart på børsen, mens Ørsted stiger trods røde tal. Begge selskaber har ellers øget driftsindtjeningen med mere end 70 procent.
Tom Little / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Mærsk opjusterer for tredje gang i år, men aktien falder kraftigt.
- Ørsted overrasker positivt med driftsindtjeningen trods underskud på bundlinjen.
- Begge selskaber øger EBITDA med mere end 70 procent.
- Analytikernes forventninger er afgørende for de modsatte kursreaktioner.
Der er dage, hvor selv et overskud på tre milliarder dollar ikke er nok.
Torsdag er sådan en dag for Mærsk.
Det danske rederi fremlægger et regnskab med en markant større indtjening og opjusterer forventningerne til året for tredje gang. Alligevel bliver B-aktien sendt kraftigt ned på børsen.
Hos Ørsted ser regnskabet på flere måder mindre imponerende ud. Havvindkoncernen har tabt 728 millioner kroner i tredje kvartal og må endnu en gang nedskrive værdien af sine amerikanske projekter.
Men her reagerer investorerne med at sende aktien op.
Mærsk lukkede onsdag i 22.200 kroner. Torsdag åbner B-aktien i 19.980 kroner og når helt ned i 19.615 kroner, viser kursdata fra Investing.com. Omkring klokken 13 er den tilbage i 20.200 kroner, fortsat ni procent under onsdagens lukkekurs.
Ørsted lukkede onsdag i 142 kroner efter en stigning på 4,6 procent. Torsdag åbner aktien i 146,20 kroner og handles omkring klokken 13 til 148,65 kroner. Det svarer til en fremgang på 4,68 procent, viser kursdata fra MarketScreener.
Det bemærkelsesværdige er, at begge virksomheder faktisk har præsteret næsten samme fremgang i driftsindtjeningen.
Mærsks EBITDA er steget med 75 procent. Ørsteds med 72 procent.
Hvorfor bliver den ene så straffet, mens den anden belønnes?
Forklaringen begynder med forskellen på at levere et godt resultat og at overgå forventningerne til det.
Milliarderne imponerer ikke
For Mærsk er problemet, at investorerne allerede havde regnet med en særdeles god forretning.
Trængsel i verdens havne og begrænset skibskapacitet har presset fragtraterne op. Det, der skaber forsinkelser og ekstraudgifter for virksomheder, som skal have fragtet deres varer, har samtidig været med til at fylde Mærsks kasse.
Den gennemsnitlige fragtrate i containerforretningen er steget 46 procent fra samme kvartal sidste år, mens mængden af transporteret gods er faldet en smule.
Ifølge Mærsks regnskab voksede koncernens EBITDA til 4,7 milliarder dollar i tredje kvartal.
Men analytikerne havde ventet mere.
En opgørelse fra LSEG, som Reuters henviser til, viser en forventning på 5,04 milliarder dollar.
Mærsk hæver ganske vist forventningen til årets underliggende EBITDA til mellem 14 og 14,5 milliarder dollar. Men også opjusteringen lå omtrent på linje med analytikernes forventninger.
Investorerne havde altså allerede taget forskud på de gode tider.
Nu melder spørgsmålet sig, hvor længe de varer. For hvis trængslen letter, og flere containerskibe bliver tilgængelige, kan fragtraterne komme under pres.
Ørsted får medvind
Hos Ørsted er udgangspunktet næsten det modsatte.
Selskabet har i flere år kæmpet med dyre havvindprojekter, stigende renter og politisk modstand i USA.
Derfor vækker det opmærksomhed, når Ørsted leverer bedre resultater end ventet.
Analytikerne havde ifølge den offentliggjorte konsensus ventet en EBITDA på omkring 4,42 milliarder kroner i tredje kvartal. Resultatet blev 5,26 milliarder.
Ørsted fremhæver selv højere vindhastigheder, bedre priser og stigende produktion fra nye havvindparker som årsager til fremgangen i årets første ni måneder.
Samtidig er Revolution Wind i USA og Borkum Riffgrund 3 i Tyskland kommet i kommerciel drift.
Det er fremskridt for et selskab, der har haft store problemer med at få økonomien i sine milliardprojekter til at hænge sammen.
Men Ørsted er langt fra ude af vanskelighederne.
Alene i tredje kvartal har selskabet nedskrevet værdien af sine amerikanske projekter med 3,4 milliarder kroner. Ifølge Ørsted skyldes det stigende lange amerikanske renter, som reducerer den beregnede værdi af projekternes fremtidige indtjening.
Nedskrivningen rammer resultatet, men er ikke i sig selv en kontant udgift i kvartalet.
Og Ørsteds kursstigning kan ikke forklares med regnskabet alene. Allerede onsdag steg aktien 4,6 procent sammen med andre grønne aktier, da Demokraternes sejr ved det amerikanske midtvejsvalg gav håb om mindre politisk modstand mod vedvarende energi.
Pengene fortæller en anden historie
Tilbage står to virksomheder med vidt forskellige økonomiske udfordringer.
Mærsk skabte et positivt frit cashflow på 2,4 milliarder dollar i tredje kvartal. Rederiet har med andre ord penge til overs efter driften og investeringerne. Men en stor del af indtjeningen afhænger af fragtrater, som kan ændre sig hurtigt.
Ørsted havde derimod et negativt frit cashflow på 12,9 milliarder kroner, blandt andet fordi store beløb er bundet i havvindprojekter under opførelse.
For Mærsk handler usikkerheden derfor om, hvor længe de usædvanligt gode indtjeningsvilkår kan fortsætte.
For Ørsted handler den om, hvorvidt milliardinvesteringerne begynder at give det afkast, investorerne har ventet på.
Torsdagens børsreaktioner viser, hvor forskelligt markedet vurderer de to udsigter.
Tjener milliarder og straffes: Imens belønnes anden gigant trods underskud
Tre milliarder dollar i overskud er ikke nok til at imponere investorerne. Mærsk får en hård medfart på børsen, mens Ørsted stiger trods røde tal. Begge selskaber har ellers øget driftsindtjeningen med mere end 70 procent.
Tom Little / Reuters / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Mærsk opjusterer for tredje gang i år, men aktien falder kraftigt.
- Ørsted overrasker positivt med driftsindtjeningen trods underskud på bundlinjen.
- Begge selskaber øger EBITDA med mere end 70 procent.
- Analytikernes forventninger er afgørende for de modsatte kursreaktioner.
Der er dage, hvor selv et overskud på tre milliarder dollar ikke er nok.
Torsdag er sådan en dag for Mærsk.
Det danske rederi fremlægger et regnskab med en markant større indtjening og opjusterer forventningerne til året for tredje gang. Alligevel bliver B-aktien sendt kraftigt ned på børsen.
Hos Ørsted ser regnskabet på flere måder mindre imponerende ud. Havvindkoncernen har tabt 728 millioner kroner i tredje kvartal og må endnu en gang nedskrive værdien af sine amerikanske projekter.
Men her reagerer investorerne med at sende aktien op.
Mærsk lukkede onsdag i 22.200 kroner. Torsdag åbner B-aktien i 19.980 kroner og når helt ned i 19.615 kroner, viser kursdata fra Investing.com. Omkring klokken 13 er den tilbage i 20.200 kroner, fortsat ni procent under onsdagens lukkekurs.
Ørsted lukkede onsdag i 142 kroner efter en stigning på 4,6 procent. Torsdag åbner aktien i 146,20 kroner og handles omkring klokken 13 til 148,65 kroner. Det svarer til en fremgang på 4,68 procent, viser kursdata fra MarketScreener.
Det bemærkelsesværdige er, at begge virksomheder faktisk har præsteret næsten samme fremgang i driftsindtjeningen.
Mærsks EBITDA er steget med 75 procent. Ørsteds med 72 procent.
Hvorfor bliver den ene så straffet, mens den anden belønnes?
Forklaringen begynder med forskellen på at levere et godt resultat og at overgå forventningerne til det.
Milliarderne imponerer ikke
For Mærsk er problemet, at investorerne allerede havde regnet med en særdeles god forretning.
Trængsel i verdens havne og begrænset skibskapacitet har presset fragtraterne op. Det, der skaber forsinkelser og ekstraudgifter for virksomheder, som skal have fragtet deres varer, har samtidig været med til at fylde Mærsks kasse.
Den gennemsnitlige fragtrate i containerforretningen er steget 46 procent fra samme kvartal sidste år, mens mængden af transporteret gods er faldet en smule.
Ifølge Mærsks regnskab voksede koncernens EBITDA til 4,7 milliarder dollar i tredje kvartal.
Men analytikerne havde ventet mere.
En opgørelse fra LSEG, som Reuters henviser til, viser en forventning på 5,04 milliarder dollar.
Mærsk hæver ganske vist forventningen til årets underliggende EBITDA til mellem 14 og 14,5 milliarder dollar. Men også opjusteringen lå omtrent på linje med analytikernes forventninger.
Investorerne havde altså allerede taget forskud på de gode tider.
Nu melder spørgsmålet sig, hvor længe de varer. For hvis trængslen letter, og flere containerskibe bliver tilgængelige, kan fragtraterne komme under pres.
Ørsted får medvind
Hos Ørsted er udgangspunktet næsten det modsatte.
Selskabet har i flere år kæmpet med dyre havvindprojekter, stigende renter og politisk modstand i USA.
Derfor vækker det opmærksomhed, når Ørsted leverer bedre resultater end ventet.
Analytikerne havde ifølge den offentliggjorte konsensus ventet en EBITDA på omkring 4,42 milliarder kroner i tredje kvartal. Resultatet blev 5,26 milliarder.
Ørsted fremhæver selv højere vindhastigheder, bedre priser og stigende produktion fra nye havvindparker som årsager til fremgangen i årets første ni måneder.
Samtidig er Revolution Wind i USA og Borkum Riffgrund 3 i Tyskland kommet i kommerciel drift.
Det er fremskridt for et selskab, der har haft store problemer med at få økonomien i sine milliardprojekter til at hænge sammen.
Men Ørsted er langt fra ude af vanskelighederne.
Alene i tredje kvartal har selskabet nedskrevet værdien af sine amerikanske projekter med 3,4 milliarder kroner. Ifølge Ørsted skyldes det stigende lange amerikanske renter, som reducerer den beregnede værdi af projekternes fremtidige indtjening.
Nedskrivningen rammer resultatet, men er ikke i sig selv en kontant udgift i kvartalet.
Og Ørsteds kursstigning kan ikke forklares med regnskabet alene. Allerede onsdag steg aktien 4,6 procent sammen med andre grønne aktier, da Demokraternes sejr ved det amerikanske midtvejsvalg gav håb om mindre politisk modstand mod vedvarende energi.
Pengene fortæller en anden historie
Tilbage står to virksomheder med vidt forskellige økonomiske udfordringer.
Mærsk skabte et positivt frit cashflow på 2,4 milliarder dollar i tredje kvartal. Rederiet har med andre ord penge til overs efter driften og investeringerne. Men en stor del af indtjeningen afhænger af fragtrater, som kan ændre sig hurtigt.
Ørsted havde derimod et negativt frit cashflow på 12,9 milliarder kroner, blandt andet fordi store beløb er bundet i havvindprojekter under opførelse.
For Mærsk handler usikkerheden derfor om, hvor længe de usædvanligt gode indtjeningsvilkår kan fortsætte.
For Ørsted handler den om, hvorvidt milliardinvesteringerne begynder at give det afkast, investorerne har ventet på.
Torsdagens børsreaktioner viser, hvor forskelligt markedet vurderer de to udsigter.