Mens "manosfæren" er til debat: Forsker fandt mere had i feministiske miljøer
Sproget er groft på mænds onlinefora, men kvinderne hader mere. Et videnskabeligt studie fra 2025 nuancerer debatten om kvindehad.

Rosivan Morais / Pexels
Kvindehad, ekstreme influencere og unge mænd, der bliver trukket ind i manosfærens mørke afkroge.
Det er billedet, der tegnes i den omdiskuterede rapport Manosfæren i unge mænds feeds. Men et videnskabeligt studie fra 2025 viser den anden side af kønskampen.
Her dukker et opsigtsvækkende resultat op:
Had er oftere den dominerende negative følelse blandt brugerne i feministiske onlinefællesskaber end i de undersøgte miljøer fra manosfæren.
Det viser studiet, som er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Scientific Reports.
##Feminister overgår incels
Den italienske forsker Erica Coppolillo har undersøgt fire debatfora på Reddit: De mandedominerede Incels og MensRights samt de feministiske Feminism og GenderCritical.
Ved hjælp af computerprogrammer analyserede hun brugernes opslag og kommentarer om det modsatte køn for at undersøge, om had, vrede, frygt eller tristhed fyldte mest.
Og resultatet var bemærkelsesværdigt.
Det mainstreamfeministiske forum Feminism toppede målingen af had. Hos de berygtede incels var det derimod tristhed, der fyldte mest.
##Grovere sprog hos mændene
Men undersøgelsen rummer et paradoks.
For selv om had oftere var den dominerende registrerede negative følelse hos brugerne i de feministiske miljøer, var det mændenes fora, der havde det groveste og mest fjendtlige sprog. Især incels skilte sig ud.
Studiet dokumenterer derfor ikke, at feminister generelt hader mere end mænd.
Men Coppolilo peger på en skævhed i forskningen: Mens kvindehad på nettet har været genstand for omfattende undersøgelser, har mandehad fået langt mindre opmærksomhed.
Hendes konklusion er, at kønsbaseret had ikke er forbeholdt det ene køn – og at had mod mænd bør tages lige så alvorligt som had mod kvinder.