Fem EU-ledere vil koble briterne tættere til EU
Ti år efter Brexit vil Danmark og fire andre EU-lande styrke samarbejdet med Storbritannien. Målet er billigere strøm og et gigantisk grønt energicenter i Nordsøen. Men der er en politisk regning, der skal betales.
Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Statsminister Mette Frederiksen og fire andre europæiske regeringschefer kræver tættere samarbejde med Storbritannien.
- De vil have briterne tilbage i EU's fælles elmarked.
- Målet er lavere elpriser og mere grøn energi fra Nordsøen.
- Et EU-topmøde den 20. november kan bringe en aftale nærmere.
Brexit har i årevis skabt afstand mellem Storbritannien og EU. Nu vil Mette Frederiksen og fire europæiske regeringschefer bygge bro over Nordsøen.
I et fælles brev til EU's øverste ledere opfordrer Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg til at knytte briterne tættere til EU. Det skriver den britiske avis The Guardian, som har fået adgang til brevet.
Sammen vil landene gøre Nordsøen til verdens største centrum for grøn energi. Men det kræver, at Storbritannien igen får adgang til EU's indre elmarked, mener regeringscheferne.
Brevet er underskrevet af Mette Frederiksen, Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og regeringscheferne i Holland, Belgien og Luxembourg.
De fem ledere presser på for, at EU og Storbritannien allerede ved topmødet i Bruxelles den 20. november bliver enige om en vej frem mod en aftale.
Brexit har gjort strømmen dyrere
Storbritannien forlod EU's fælles elmarked som følge af Brexit. Det har ifølge energibranchen gjort handel med elektricitet mere besværlig og dyrere.
En analyse fra brancheorganisationen Energy UK anslår, at barriererne kan koste Storbritannien omkring 10 milliarder pund (ca. 90 milliarder kroner) i perioden 2024 til 2029 i form af højere elregninger og lavere offentlige indtægter.
Med en ny aftale håber landene at kunne udbygge havvindmøller, forbinde elnettene bedre og sikre mere stabile energipriser.
Men der er en knast. EU kræver, at Storbritannien bidrager økonomisk til unionens fonde, som blandt andet finansierer udvikling i fattigere europæiske regioner. Det vækker modstand i London, hvor regeringen er betænkelig ved at sende britiske skattepenge til projekter i andre EU-lande.
En lignende strid om penge fik sidste år forhandlingerne om britisk deltagelse i en europæisk forsvarsfond til 150 milliarder euro til at bryde sammen.
Nyt forsøg på at hele Brexit-bruddet
Den 20. november mødes Storbritanniens premierminister Andy Burnham med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU-præsident António Costa i Bruxelles.
Ud over energi skal de forhandle om handel med fødevarer, CO2-udledning og bedre muligheder for unge, der vil studere eller arbejde på tværs af grænserne.
For Mette Frederiksen og de øvrige fire regeringschefer er budskabet klart: Storbritannien spiller en vigtig rolle i Europas grønne omstilling, og samarbejdet skal styrkes.
Om briterne også er klar til at betale prisen, bliver et centralt spørgsmål på topmødet.
Fem EU-ledere vil koble briterne tættere til EU
Ti år efter Brexit vil Danmark og fire andre EU-lande styrke samarbejdet med Storbritannien. Målet er billigere strøm og et gigantisk grønt energicenter i Nordsøen. Men der er en politisk regning, der skal betales.
Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Hvad sker der?
- Statsminister Mette Frederiksen og fire andre europæiske regeringschefer kræver tættere samarbejde med Storbritannien.
- De vil have briterne tilbage i EU's fælles elmarked.
- Målet er lavere elpriser og mere grøn energi fra Nordsøen.
- Et EU-topmøde den 20. november kan bringe en aftale nærmere.
Brexit har i årevis skabt afstand mellem Storbritannien og EU. Nu vil Mette Frederiksen og fire europæiske regeringschefer bygge bro over Nordsøen.
I et fælles brev til EU's øverste ledere opfordrer Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg til at knytte briterne tættere til EU. Det skriver den britiske avis The Guardian, som har fået adgang til brevet.
Sammen vil landene gøre Nordsøen til verdens største centrum for grøn energi. Men det kræver, at Storbritannien igen får adgang til EU's indre elmarked, mener regeringscheferne.
Brevet er underskrevet af Mette Frederiksen, Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og regeringscheferne i Holland, Belgien og Luxembourg.
De fem ledere presser på for, at EU og Storbritannien allerede ved topmødet i Bruxelles den 20. november bliver enige om en vej frem mod en aftale.
Brexit har gjort strømmen dyrere
Storbritannien forlod EU's fælles elmarked som følge af Brexit. Det har ifølge energibranchen gjort handel med elektricitet mere besværlig og dyrere.
En analyse fra brancheorganisationen Energy UK anslår, at barriererne kan koste Storbritannien omkring 10 milliarder pund (ca. 90 milliarder kroner) i perioden 2024 til 2029 i form af højere elregninger og lavere offentlige indtægter.
Med en ny aftale håber landene at kunne udbygge havvindmøller, forbinde elnettene bedre og sikre mere stabile energipriser.
Men der er en knast. EU kræver, at Storbritannien bidrager økonomisk til unionens fonde, som blandt andet finansierer udvikling i fattigere europæiske regioner. Det vækker modstand i London, hvor regeringen er betænkelig ved at sende britiske skattepenge til projekter i andre EU-lande.
En lignende strid om penge fik sidste år forhandlingerne om britisk deltagelse i en europæisk forsvarsfond til 150 milliarder euro til at bryde sammen.
Nyt forsøg på at hele Brexit-bruddet
Den 20. november mødes Storbritanniens premierminister Andy Burnham med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU-præsident António Costa i Bruxelles.
Ud over energi skal de forhandle om handel med fødevarer, CO2-udledning og bedre muligheder for unge, der vil studere eller arbejde på tværs af grænserne.
For Mette Frederiksen og de øvrige fire regeringschefer er budskabet klart: Storbritannien spiller en vigtig rolle i Europas grønne omstilling, og samarbejdet skal styrkes.
Om briterne også er klar til at betale prisen, bliver et centralt spørgsmål på topmødet.