Regeringen elsker dyr - men det må ikke blive for dyrt
Minkavl skal slutte, turbokyllinger kan blive forbudt, og griseproduktionen skal lægges om. Regeringen satser på dyrevelfærd, men danskernes opbakning er lettere at finde i meningsmålinger end i indkøbsvognen.
Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix
Minkene skal ud af burene for sidste gang. Kyllingerne skal vokse langsommere. Grisene skal have et bedre liv.
Regeringen har gjort dyrevelfærd til en markant politisk dagsorden. Siden juni har området haft plads på ministerskiltet hos Christian Rabjerg Madsen (S), minister for natur og dyrevelfærd. Nu følger beslutninger og udspil, der kan ændre dansk husdyrproduktion.
Men ambitionerne rejser et spørgsmål, som hverken ministertitler eller politiske hensigtserklæringer kan besvare: Hvor meget vil danskerne betale for dem?
Den 23. oktober meddelte regeringen, at Danmark ikke søger en særordning, der kunne lade minkavlen fortsætte trods et kommende EU-forbud.
Dermed skal erhvervet ophøre senest 7. august 2029 efter en overgangsperiode. EU-forbuddet skyldes minkens placering på listen over invasive arter, men regeringen begrunder sit fravalg af særordningen med dyrevelfærd.
»Regeringen har valgt dyrevelfærden til,« siger Christian Rabjerg Madsen i ministeriets meddelelse.
Den 28. oktober fulgte ministerens ønske om et nationalt forbud mod turbokyllinger efter TV 2’s afsløringer af forholdene hos en dansk producent. Et forbud er endnu ikke gennemført; de juridiske og økonomiske konsekvenser skal undersøges.
For grisene er regeringen allerede gået videre. Den har indført et midlertidigt stop for nye og udvidede konventionelle griseproduktioner og nedsat en grisefirepart, der efter nytår skal forhandle om blandt andet bedre dyrevelfærd, mere økologi og mindre antibiotikaforbrug.
Landbrug & Fødevarer mener, at stoppet risikerer at modarbejde målet.
»Regeringen vil have mere og bedre dyrevelfærd, men stopper samtidig de investeringer, der skal gøre det muligt,« sagde griseformand H.C. Gæmelke den 23. september. Hans argument er, at mere plads og friere søer kræver investeringer i staldene.
Politisk er der et publikum for regeringens kurs. I en Opinion-måling blandt 2.027 voksne, offentliggjort af Dyrenes Beskyttelse den 16. marts, kaldte godt halvdelen dyrevelfærd i landbruget vigtigt eller meget vigtigt for deres stemmevalg.
Socialdemokratiets egen kurs har dog ændret sig. TjekDet dokumenterede den 18. marts, at partiet i valgkampen foreslog forbedringer for grise, som det tidligere havde været med til at afvise.
Det gjaldt blandt andet forslag om løsgående søer og avl, der bedre tilpasses det antal pattegrise, soen kan passe.
Christian Rabjerg Madsen, dengang politisk ordfører, henviste over for TjekDet til dyrevelfærdsaftalen fra 2024 og forklarede, at partiet nu ville gå videre. Forløbet viser en politisk kursændring. Det fastslår ikke, at ønsket om flere stemmer er den eneste drivkraft.
Ved køledisken er opbakningen mere usikker.
I en kronik offentliggjort på Københavns Universitets hjemmeside den 8. december 2025 beskrev forskerne Peter Sandøe, Tove Christensen og Henning Otte Hansen en tilbagegang for dyrevelfærdsprodukterne.
Andelen af velfærdsgrise i danskernes forbrug af grisekød var faldet fra 15 procent i 2021 til omkring 10 procent. For kyllingekød var andelen med velfærdsmærke 33 procent i 2024 efter tidligere at have nærmet sig 40 procent.
Det er ældre tal, som dokumenterer et efterslæb i forbruget – ikke en måling af danskernes reaktion på regeringens nye initiativer.
Brancheorganisationen FødevareDanmark advarer alligevel mod at forveksle politisk opbakning med efterspørgsel. I en pressemeddelelse den 8. maj henviste organisationen til en Epinion-måling for Altinget: 53 procent støttede strengere dyrevelfærdskrav, selv hvis maden blev dyrere.
»Man skal være meget varsom med at lægge forretningsplaner eller designe vidtgående politiske indgreb på baggrund af meningsmålinger,« sagde direktør Leif Wilson Laustsen. Han advarede mod, at danske særkrav kan flytte produktion og arbejdspladser til udlandet.
Men det er heller ikke dokumenteret, at forbrugerne blot er ligeglade.
En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, omtalt af Dyrenes Beskyttelse den 13. juli, viste, at 66 procent først valgte den billigste af tre kyllinger til henholdsvis 59, 89 og 129 kroner. Da deltagerne fik forklaret forskellene i dyrenes forhold, valgte kun 38 procent den billigste.
Det var oplyste valg i en undersøgelse, ikke registrerede køb. Men resultatet peger på, at også viden og mærkning spiller ind.
Økologisk Landsforenings fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, argumenterede den 28. oktober for, at manglende forbrugeropbakning ikke kan undskylde forholdene i produktionen. Hun mener samtidig, at et turbokyllingeforbud skal følges af blandt andet adgang til udearealer.
Regeringen har også varslet om flere kontrolbesøg hos kvægbesætningerne og mens vi venter på, hvad der skal forbedre livet for de Mortensænder, der snart skal spises, så er det måske værd for både politikerne og forbrugerne at huske på forbrugerøkonomen Ann Lehmann Erichsen.
Hun skrev tidligere på året dette i et indlæg på POV International:
"Man kan ikke både kræve verdens højeste standarder og verdens laveste priser."
Regeringen elsker dyr - men det må ikke blive for dyrt
Minkavl skal slutte, turbokyllinger kan blive forbudt, og griseproduktionen skal lægges om. Regeringen satser på dyrevelfærd, men danskernes opbakning er lettere at finde i meningsmålinger end i indkøbsvognen.
Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix
Minkene skal ud af burene for sidste gang. Kyllingerne skal vokse langsommere. Grisene skal have et bedre liv.
Regeringen har gjort dyrevelfærd til en markant politisk dagsorden. Siden juni har området haft plads på ministerskiltet hos Christian Rabjerg Madsen (S), minister for natur og dyrevelfærd. Nu følger beslutninger og udspil, der kan ændre dansk husdyrproduktion.
Men ambitionerne rejser et spørgsmål, som hverken ministertitler eller politiske hensigtserklæringer kan besvare: Hvor meget vil danskerne betale for dem?
Den 23. oktober meddelte regeringen, at Danmark ikke søger en særordning, der kunne lade minkavlen fortsætte trods et kommende EU-forbud.
Dermed skal erhvervet ophøre senest 7. august 2029 efter en overgangsperiode. EU-forbuddet skyldes minkens placering på listen over invasive arter, men regeringen begrunder sit fravalg af særordningen med dyrevelfærd.
»Regeringen har valgt dyrevelfærden til,« siger Christian Rabjerg Madsen i ministeriets meddelelse.
Den 28. oktober fulgte ministerens ønske om et nationalt forbud mod turbokyllinger efter TV 2’s afsløringer af forholdene hos en dansk producent. Et forbud er endnu ikke gennemført; de juridiske og økonomiske konsekvenser skal undersøges.
For grisene er regeringen allerede gået videre. Den har indført et midlertidigt stop for nye og udvidede konventionelle griseproduktioner og nedsat en grisefirepart, der efter nytår skal forhandle om blandt andet bedre dyrevelfærd, mere økologi og mindre antibiotikaforbrug.
Landbrug & Fødevarer mener, at stoppet risikerer at modarbejde målet.
»Regeringen vil have mere og bedre dyrevelfærd, men stopper samtidig de investeringer, der skal gøre det muligt,« sagde griseformand H.C. Gæmelke den 23. september. Hans argument er, at mere plads og friere søer kræver investeringer i staldene.
Politisk er der et publikum for regeringens kurs. I en Opinion-måling blandt 2.027 voksne, offentliggjort af Dyrenes Beskyttelse den 16. marts, kaldte godt halvdelen dyrevelfærd i landbruget vigtigt eller meget vigtigt for deres stemmevalg.
Socialdemokratiets egen kurs har dog ændret sig. TjekDet dokumenterede den 18. marts, at partiet i valgkampen foreslog forbedringer for grise, som det tidligere havde været med til at afvise.
Det gjaldt blandt andet forslag om løsgående søer og avl, der bedre tilpasses det antal pattegrise, soen kan passe.
Christian Rabjerg Madsen, dengang politisk ordfører, henviste over for TjekDet til dyrevelfærdsaftalen fra 2024 og forklarede, at partiet nu ville gå videre. Forløbet viser en politisk kursændring. Det fastslår ikke, at ønsket om flere stemmer er den eneste drivkraft.
Ved køledisken er opbakningen mere usikker.
I en kronik offentliggjort på Københavns Universitets hjemmeside den 8. december 2025 beskrev forskerne Peter Sandøe, Tove Christensen og Henning Otte Hansen en tilbagegang for dyrevelfærdsprodukterne.
Andelen af velfærdsgrise i danskernes forbrug af grisekød var faldet fra 15 procent i 2021 til omkring 10 procent. For kyllingekød var andelen med velfærdsmærke 33 procent i 2024 efter tidligere at have nærmet sig 40 procent.
Det er ældre tal, som dokumenterer et efterslæb i forbruget – ikke en måling af danskernes reaktion på regeringens nye initiativer.
Brancheorganisationen FødevareDanmark advarer alligevel mod at forveksle politisk opbakning med efterspørgsel. I en pressemeddelelse den 8. maj henviste organisationen til en Epinion-måling for Altinget: 53 procent støttede strengere dyrevelfærdskrav, selv hvis maden blev dyrere.
»Man skal være meget varsom med at lægge forretningsplaner eller designe vidtgående politiske indgreb på baggrund af meningsmålinger,« sagde direktør Leif Wilson Laustsen. Han advarede mod, at danske særkrav kan flytte produktion og arbejdspladser til udlandet.
Men det er heller ikke dokumenteret, at forbrugerne blot er ligeglade.
En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, omtalt af Dyrenes Beskyttelse den 13. juli, viste, at 66 procent først valgte den billigste af tre kyllinger til henholdsvis 59, 89 og 129 kroner. Da deltagerne fik forklaret forskellene i dyrenes forhold, valgte kun 38 procent den billigste.
Det var oplyste valg i en undersøgelse, ikke registrerede køb. Men resultatet peger på, at også viden og mærkning spiller ind.
Økologisk Landsforenings fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, argumenterede den 28. oktober for, at manglende forbrugeropbakning ikke kan undskylde forholdene i produktionen. Hun mener samtidig, at et turbokyllingeforbud skal følges af blandt andet adgang til udearealer.
Regeringen har også varslet om flere kontrolbesøg hos kvægbesætningerne og mens vi venter på, hvad der skal forbedre livet for de Mortensænder, der snart skal spises, så er det måske værd for både politikerne og forbrugerne at huske på forbrugerøkonomen Ann Lehmann Erichsen.
Hun skrev tidligere på året dette i et indlæg på POV International:
"Man kan ikke både kræve verdens højeste standarder og verdens laveste priser."