Ifølge svenske medier lettede et fly fra Arlanda natten til den 28. oktober med omkring 10 somaliere, der skulle udvises.

Sverige har lavet en aftale med den somaliske regering og betalt millioner for at få folk sendt tilbage, blandt andet personer, der er kommet ind i landet med falske oplysninger om deres identitet, og personer dømt for kriminalitet.

Selv Greta Thunberg har demonstreret imod udvisningerne, men flyet lettede alligevel. Og der er angiveligt flere tilbagesendelser på vej.

Hvorfor hører vi næsten intet om det i de danske medier? Og hvorfor laver vores egen regering ikke en lignende aftale? Vi taler og taler om udvisninger, især når der er valg, men hvad er det egentlig, der forhindrer os i at gøre som vores naboland?

For mig handler det ikke om min somaliske baggrund. Jeg er vokset op i Danmark, og jeg mener, at man skal respektere det land, man bor i. Det gælder alle, uanset hvor de kommer fra.

Det, der frustrerer mig, er, at vores politikere ved hvert eneste valg taler om udvisninger, men hvorfor er der stadig så mange sager, hvor folk ikke bliver sendt ud?

Tag Mohamed Abdi Kedir, som har kaldt Danmark for et lorteland. Han har tidligere fået 500.000 kr. for at rejse hjem og kræver nu angiveligt 3,5 millioner kr. for at forlade landet igen. Hvordan er vi overhovedet endt der?

Jeg mener ikke, at Danmark skal blive ved med at huse mennesker, der har fået afslag på ophold, begået alvorlig kriminalitet eller fået ophold på falske oplysninger, når de lovligt kan sendes tilbage.

Jeg har intet imod mennesker med en anden baggrund, religion eller kultur. Men jeg mener, at man skal respektere dansk lov og andre menneskers frihed, hvis man vil bo her.

For mig handler det også om de værdier, jeg er vokset op med i Danmark. Friheden til at tænke selv, sige sin mening og leve uden frygt. Det er de friheder, jeg gerne vil værne om.

Og når vi taler om integration, er der nogle problemer, som jeg synes, vi er nødt til at tage langt mere alvorligt.

Jeg tænker især på den sociale kontrol og de børn, der bliver sendt til genopdragelse i Somalia, fordi de er blevet for vestlige. Hvorfor skal det være en kamp at blive integreret i det land, man bor i?

Selvfølgelig er der mange somaliere, der er godt integreret, men der er også nogle, der fysisk bor i Danmark, mens de mentalt stadig lever i Somalia. Nogle investerer og bygger huse i hjemlandet, samtidig med at de modtager offentlige ydelser her.

Og så er der problemerne med falske identiteter, aldre og dokumenter. Det er den slags, jeg gerne vil tage fat på. Ikke fordi det kun gælder somaliere, men fordi jeg selv har somalisk baggrund og kender til nogle af de her problemstillinger.

Jeg synes ikke, det er urimeligt at forvente, at mennesker, der får lov til at bo i Danmark, også respekterer det samfund, de er blevet en del af. Man behøver ikke opgive sin kultur eller sin baggrund, men man skal respektere dansk lov og de grundlæggende frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på.

Sverige har nu gennemført tilbagesendelser til Somalia. Derfor synes jeg, det er på tide, at vores egne politikere forklarer, hvorfor Danmark ikke kan lave en tilsvarende aftale.

Hvad er det konkret, der står i vejen? Er det lovgivningen, internationale aftaler, manglende samarbejde med Somalia eller den politiske vilje?

For når vores politikere igen og igen lover flere udvisninger, synes jeg også, vi har ret til at få at vide, hvorfor de ikke bliver gennemført.