Næsten to millioner borgere har taget stilling til organdonation
Nye regler på området for organdonation har fået langt flere til at tage aktivt stilling til emnet.
Stephen Andrews / Pexels
Knap fire ud af ti borgere over 15 år har aktivt taget stilling til, om de vil donere et eller flere af deres organer.
Det svarer til 1.941.790 borgere.
Det viser den seneste opgørelse fra udgangen er september ifølge Dansk Center for Organdonation.
Særligt hen over de seneste to år er antallet vokset kraftigt. Det er sket, efter at nye regler om organdonation er trådt i kraft.
De nye regler har betydet, alle danskere over 18 år automatisk registreres som mulige organdonorer. Man skal dog stadig bekræfte registreringen på sundhed.dk for at være aktiv donor.
For to år siden - det vil sige fra udgangen af september 2024 - havde 1.404.297 til sammenligning taget stilling.
Helle Haubro Andersen, der er leder på Dansk Center for Organdonation, forklarer, at langt flere typisk begynder at forholde sig aktivt til organdonation, når man eksempelvis får en direkte henvendelse om emnet.
I forbindelse med de nye regler fik danskerne en besked i e-Boks.
- Og langt de fleste har siden registreret et helt eller delvist samtykke til at donere organer, siger hun.
Som borger har man forskellige muligheder, når man aktivt tager stilling til organdonation.
Man kan vælge at give fuld tilladelse eller begrænset tilladelse, hvor man for eksempel har sagt nej til at donere visse organer.
Derudover kan man også registrere, at man ikke ønsker at blive organdonor, eller man endnu ikke ved det.
Lige nu har 66 procent af de knap to millioner borgere givet fuld tilladelse, 16 procent har givet delvis tilladelse, og 14 procent har sagt nej.
For at komme i betragtning til at blive donor efter sin død, skal man ifølge centerleder Helle Haubro Andersen dø af en stor skade i hjernen. Det kan være en blodprop eller en stor hjerneblødning.
- Man kan for eksempel ikke donere, hvis man er død af kræft, eller hvis man lider af andre sygdomme i organerne, siger hun.
Til gengæld er der ikke nogen aldersgrænse for, hvornår man kan blive organdonor. Den hidtil ældste organdonor i landet var 92 år. Det skete i 2019.
Det er dog primært nyrer og lever, der er robuste nok til at kunne blive doneret i en høj alder.
- Rigtig mange donorer er over 60 år, og vi har donorer helt oppe over 80 år, siger centerlederen.
Hendes udtalelser falder, på et tidspunkt hvor Rigshospitalet kritiseres fra flere sider for, at hospitalet har været nødt til at afvise levere til børn og voksne på grund af manglende kapacitet.
Helle Haubro Andersen vil ikke forholde sig til den konkrete sag, der kun omhandler en mindre andel af det samlede antal organdonationer.
I stedet nøjes hun med at konstatere, at der de seneste år har været et stigende antal organdonationer i Danmark, når man måler på det samlede tal.
Sidste år modtog 455 patienter et nyt organ. Antallet var 433 i 2024, 430 i 2023 og 338 i 2022.
Næsten to millioner borgere har taget stilling til organdonation
Nye regler på området for organdonation har fået langt flere til at tage aktivt stilling til emnet.
Stephen Andrews / Pexels
Knap fire ud af ti borgere over 15 år har aktivt taget stilling til, om de vil donere et eller flere af deres organer.
Det svarer til 1.941.790 borgere.
Det viser den seneste opgørelse fra udgangen er september ifølge Dansk Center for Organdonation.
Særligt hen over de seneste to år er antallet vokset kraftigt. Det er sket, efter at nye regler om organdonation er trådt i kraft.
De nye regler har betydet, alle danskere over 18 år automatisk registreres som mulige organdonorer. Man skal dog stadig bekræfte registreringen på sundhed.dk for at være aktiv donor.
For to år siden - det vil sige fra udgangen af september 2024 - havde 1.404.297 til sammenligning taget stilling.
Helle Haubro Andersen, der er leder på Dansk Center for Organdonation, forklarer, at langt flere typisk begynder at forholde sig aktivt til organdonation, når man eksempelvis får en direkte henvendelse om emnet.
I forbindelse med de nye regler fik danskerne en besked i e-Boks.
- Og langt de fleste har siden registreret et helt eller delvist samtykke til at donere organer, siger hun.
Som borger har man forskellige muligheder, når man aktivt tager stilling til organdonation.
Man kan vælge at give fuld tilladelse eller begrænset tilladelse, hvor man for eksempel har sagt nej til at donere visse organer.
Derudover kan man også registrere, at man ikke ønsker at blive organdonor, eller man endnu ikke ved det.
Lige nu har 66 procent af de knap to millioner borgere givet fuld tilladelse, 16 procent har givet delvis tilladelse, og 14 procent har sagt nej.
For at komme i betragtning til at blive donor efter sin død, skal man ifølge centerleder Helle Haubro Andersen dø af en stor skade i hjernen. Det kan være en blodprop eller en stor hjerneblødning.
- Man kan for eksempel ikke donere, hvis man er død af kræft, eller hvis man lider af andre sygdomme i organerne, siger hun.
Til gengæld er der ikke nogen aldersgrænse for, hvornår man kan blive organdonor. Den hidtil ældste organdonor i landet var 92 år. Det skete i 2019.
Det er dog primært nyrer og lever, der er robuste nok til at kunne blive doneret i en høj alder.
- Rigtig mange donorer er over 60 år, og vi har donorer helt oppe over 80 år, siger centerlederen.
Hendes udtalelser falder, på et tidspunkt hvor Rigshospitalet kritiseres fra flere sider for, at hospitalet har været nødt til at afvise levere til børn og voksne på grund af manglende kapacitet.
Helle Haubro Andersen vil ikke forholde sig til den konkrete sag, der kun omhandler en mindre andel af det samlede antal organdonationer.
I stedet nøjes hun med at konstatere, at der de seneste år har været et stigende antal organdonationer i Danmark, når man måler på det samlede tal.
Sidste år modtog 455 patienter et nyt organ. Antallet var 433 i 2024, 430 i 2023 og 338 i 2022.