Navneforbud: Kvinde sigtet for vold mod Jonatan Spang
En kvinde, der sidste år anmeldte Jonatan Spang til politiet, er selv sigtet for vold mod komikeren.
Ron Lach / Pexels
En kvinde, der har anmeldt komikeren Jonatan Spang til politiet, er blevet sigtet for ti strafbare forhold. Jonatan Spang er den forurettede i alle forholdene.
Ni af dem omhandler vold efter straffelovens milde voldsparagraf.
Det er kommet frem onsdag i Retten på Frederiksberg, hvor kvindens forsvarer, advokat Mette Maria Lorentzen, har bedt retten om at beskytte kvinden med et navneforbud.
Et navneforbud gør det strafbart at bringe oplysninger, der kan identificere vedkommende.
De ni voldsforhold handler om, at kvinden skulle have slået, sparket, trampet og spyttet på Jonatan Spang. En enkelt gang skulle han også være blevet skubbet hårdt i brystet, så han mistede balancen og var ved at falde ned ad en trappe. Det skulle være sket ved forskellige lejligheder i perioden 2022-2024.
I byretten har forsvareren fremført, at der bør nedlægges navneforbud, blandt andet fordi efterforskningen endnu er på et tidligt stadie, og fordi der i forsvarerens øjne er tale om "forhold af begrænset alvorlig karakter".
Desuden ser advokaten ikke, at sagen har nogen offentlig interesse, sådan som pressen har argumenteret for.
"Der er absolut ingen berettiget samfundsmæssig interesse i at omtale sagen mod min klient andet end banal sladder," siger hun i retsmødet.
Dommer Mikkel Ruhnau endte med at nedlægge et navneforbud for kvinden, der foruden de ni tilfælde af vold er sigtet for endnu et forhold. Det er dog på grund af navneforbuddet ikke muligt at beskrive, hvad det forhold omhandler.
Det er heller ikke muligt at nævne, hvilken relation de har, om nogen.
Sagen både mod kvinden og mod Jonatan Spang har fået en del omtale, og bølgerne er gået højt hos de respektive forsvarere. Spangs forsvarer, advokat Julie Stage, har beskyldt kvinden i denne sag for at orkestrere sagen mod Spang, hvilket Mette Maria Lorentzen både tidligere og i retten onsdag afviste.
Lorentzen sagde, at det nok var et udtryk for tanken om, at det bedste forsvar er et angreb.
Efter retsmødet har Jonatan Spang og hans forsvarer ingen kommentarer til seneste udvikling.
Kvinden er alene sigtet. Det vil sige, at politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke hende for forbrydelserne. En sigtelse betyder dog hverken, at hun er skyldig eller dømt, eller at politiet er helt overbevist om, at hun har begået noget strafbart.
Som sigtet får man visse rettigheder. Man må få en forsvarer, behøver ikke at udtale sig, og man må lyve under en afhøring og under sin forklaring i retten eller lignende. Imens fortsætter politiets efterforskning af sagen.
Hvis der på et tidspunkt bliver rejst tiltale, viser det, at anklagemyndigheden har vurderet, at beviserne mod personen er så stærke, at vedkommende vil blive dømt i en straffesag. Så kan sagen føres ved domstolen.
Kvinden er en af de fem kvinder, der sidste år meldte Jonatan Spang til politiet for seksuelle overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter.
Kvinden, der nu er beskyttet af et navneforbud, har ikke anmeldt ham for et seksuelt overgreb ifølge Ritzaus oplysninger.
Sagen mod Spang så dagens lys, da det i september sidste år kom frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet "Tæt på sandheden" efter anklager om overgreb.
Overgrebet skulle have fundet sted i 2009 mod en pige, der dengang var 15 år. Jonatan Spang var 31 år på tidspunktet. I dag er han 48 år.
Jonatan Spang har skrevet på Instagram, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med "så ungt et menneske".
Siden da fulgte anmeldelser fra andre kvinder.
Navneforbud: Kvinde sigtet for vold mod Jonatan Spang
En kvinde, der sidste år anmeldte Jonatan Spang til politiet, er selv sigtet for vold mod komikeren.
Ron Lach / Pexels
En kvinde, der har anmeldt komikeren Jonatan Spang til politiet, er blevet sigtet for ti strafbare forhold. Jonatan Spang er den forurettede i alle forholdene.
Ni af dem omhandler vold efter straffelovens milde voldsparagraf.
Det er kommet frem onsdag i Retten på Frederiksberg, hvor kvindens forsvarer, advokat Mette Maria Lorentzen, har bedt retten om at beskytte kvinden med et navneforbud.
Et navneforbud gør det strafbart at bringe oplysninger, der kan identificere vedkommende.
De ni voldsforhold handler om, at kvinden skulle have slået, sparket, trampet og spyttet på Jonatan Spang. En enkelt gang skulle han også være blevet skubbet hårdt i brystet, så han mistede balancen og var ved at falde ned ad en trappe. Det skulle være sket ved forskellige lejligheder i perioden 2022-2024.
I byretten har forsvareren fremført, at der bør nedlægges navneforbud, blandt andet fordi efterforskningen endnu er på et tidligt stadie, og fordi der i forsvarerens øjne er tale om "forhold af begrænset alvorlig karakter".
Desuden ser advokaten ikke, at sagen har nogen offentlig interesse, sådan som pressen har argumenteret for.
"Der er absolut ingen berettiget samfundsmæssig interesse i at omtale sagen mod min klient andet end banal sladder," siger hun i retsmødet.
Dommer Mikkel Ruhnau endte med at nedlægge et navneforbud for kvinden, der foruden de ni tilfælde af vold er sigtet for endnu et forhold. Det er dog på grund af navneforbuddet ikke muligt at beskrive, hvad det forhold omhandler.
Det er heller ikke muligt at nævne, hvilken relation de har, om nogen.
Sagen både mod kvinden og mod Jonatan Spang har fået en del omtale, og bølgerne er gået højt hos de respektive forsvarere. Spangs forsvarer, advokat Julie Stage, har beskyldt kvinden i denne sag for at orkestrere sagen mod Spang, hvilket Mette Maria Lorentzen både tidligere og i retten onsdag afviste.
Lorentzen sagde, at det nok var et udtryk for tanken om, at det bedste forsvar er et angreb.
Efter retsmødet har Jonatan Spang og hans forsvarer ingen kommentarer til seneste udvikling.
Kvinden er alene sigtet. Det vil sige, at politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke hende for forbrydelserne. En sigtelse betyder dog hverken, at hun er skyldig eller dømt, eller at politiet er helt overbevist om, at hun har begået noget strafbart.
Som sigtet får man visse rettigheder. Man må få en forsvarer, behøver ikke at udtale sig, og man må lyve under en afhøring og under sin forklaring i retten eller lignende. Imens fortsætter politiets efterforskning af sagen.
Hvis der på et tidspunkt bliver rejst tiltale, viser det, at anklagemyndigheden har vurderet, at beviserne mod personen er så stærke, at vedkommende vil blive dømt i en straffesag. Så kan sagen føres ved domstolen.
Kvinden er en af de fem kvinder, der sidste år meldte Jonatan Spang til politiet for seksuelle overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter.
Kvinden, der nu er beskyttet af et navneforbud, har ikke anmeldt ham for et seksuelt overgreb ifølge Ritzaus oplysninger.
Sagen mod Spang så dagens lys, da det i september sidste år kom frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet "Tæt på sandheden" efter anklager om overgreb.
Overgrebet skulle have fundet sted i 2009 mod en pige, der dengang var 15 år. Jonatan Spang var 31 år på tidspunktet. I dag er han 48 år.
Jonatan Spang har skrevet på Instagram, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med "så ungt et menneske".
Siden da fulgte anmeldelser fra andre kvinder.