Justitsminister Nicolai Wammen har foreslået, at anklagere skal have forbud mod at bære religiøse og politiske symboler under retsmøder. Ifølge Ritzau er forslaget baseret på det faktum, at dommere og lægdommere siden 2009 har været forbudt at bære sådanne symboler i henhold til forvaltningsretens retsplejelov. Ministeren udtalte, at denne ensartethed er nødvendig, da han mener, at ”Hverken muslimske eller andre synlige religiøse symboler må få lov til at svække borgernes tillid til, at det, der foregår i danske retssale, er objektivt.”

Den aktuelle politiske debat blev sparket i gang af anklager Zahra Sediqi ved Statsadvokaten i Viborg. Sediqi skrev for nylig på LinkedIn, at hun er stolt over at være den første anklager i Danmark, der bærer tørklæde.

Foreningen af Offentlige Anklagere siger til DR, at de er uforstående over for den opmærksomhed, som sagen og anklagerens person har fået. De bakker ubetinget op om Zahra Sediqi. Foreningen understreger i en mail til DR, at anklageren til fulde har overholdt de gældende regler og passet sit arbejde.

Anklagemyndigheden har bekræftet, at der ikke findes interne retningslinjer, som forbyder medarbejdere at bære det muslimske tørklæde, eller hijab, imens de er på arbejde.

Dennis Flydtkjær, udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne, udtalte til DR, at der ikke må være nogen tvivl om objektiviteten i retssalen. Selvom han bemærkede, at en anklager ikke nødvendigvis er partisk ved at bære et tørklæde, understregede han, at domme udelukkende skal baseres på sagsakterne.

Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, kom også med i sagen. Han kritiserede den nuværende forskel på de regler, der gælder for anklagere, og dem, der gælder for dommere.