Nordea får millionbøde i sag om brud på hvidvaskregler
Anklagemyndigheden gik efter en bøde på 6,6 milliarder kroner til Nordea. Banken selv gik efter frifindelse.
Københavns Byret dømmer Nordea til at betale en bøde på 155 millioner kroner i en sag om brud på hvidvasklovgivningen.
Det oplyser Københavns Byret.
I et domsresumé fra retten fremgår det, at banken er frifundet for størstedelen af de forhold, den var tiltalt for.
Det ene forhold, som banken er fundet skyldig i, vedrører seks selskaber, der drev pengeoverførsels- og vekselvirksomhed, og som havde købt 200- og 500-eurosedler for 85 millioner euro af banken.
Retten har fundet det bevist, at Nordea handlede groft uagtsomt og ikke havde overholdt sin opmærksomheds- og undersøgelsespligt.
Banken burde på det tidspunkt have haft en skærpet opmærksomhed på valutasalg til denne type kunder.
Da det kun var fem ud af de seks ovennævnte selskaber, der var kunder hos Nordea, blev banken frifundet for så vidt angår det sjette selskab.
Nordea er desuden fundet delvist skyldig i et forhold, der drejer sig om elektronisk transaktionsovervågning.
Her er retten nået frem til, at banken havde tilsidesat sin forpligtelse til løbende at overvåge mistænkelige transaktioner, fordi mere end 200.000 transaktionsalarmer var blevet arkiveret.
Det betød, at Hvidvasksekretariatet ikke rettidigt blev underrettet om mistænkelige transaktioner.
I dette forhold mener retten dog ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at overvågningssystemet var programmeret med utilstrækkelige alarmscenarier.
De forhold, som Nordea var tiltalt for, fandt sted mellem 2012 og 2015.
I det beløbsmæssigt største forhold i sagen er Nordea frifundet for mellem 2012 og 2015 ikke at have undersøgt 25 kunders transaktioner og for ikke at have underrettet Hvidvasksekretariatet om mistænkelige transaktioner for mere end 24 milliarder kroner.
I dette forhold er Nordea frifundet, fordi anklagemyndigheden ifølge retten ikke har løftet bevisbyrden for, at den på det tidspunkt gældende hvidvasklov var overtrådt.
Dele af tiltalen mod Nordea er også blevet afvist, fordi der var mangelfulde beskrivelser af Nordeas påståede kriminelle handlinger.
Retten er nået frem til bødens størrelse efter at have set på lovovertrædelsernes karakter, grovhed og omfang.
Nordeas eventuelle besparelse ved ikke at have gennemført de påkrævede kontroller har også været en faktor, da bøden skulle fastsættes.
Og så har den tid, der er gået fra politianmeldelsen, også spillet ind.
"Det indgik ved straffastsættelsen herudover, at sagsbehandlingstiden ved navnlig politiet og anklagemyndigheden havde været lang, og at der ikke nærmere var redegjort for perioder, hvor efterforskningen af sagen havde været uden fremdrift," skriver retten i domsresuméet.
Det er en enig domsmandsret, der er nået frem til dommen.
Anklagemyndigheden har i sagen krævet Nordea idømt en bøde på 6,6 milliarder kroner, mens Nordea er gået efter frifindelse.
Nordea, der på forhånd havde sat 700 millioner kroner til side til en eventuel bøde, er tilfreds med dagens afgørelse.
"Jeg konstaterer med stor tilfredshed, at Nordea blev frifundet i fem ud af syv forhold. Det er de væsentligste forhold, hvor vi er blevet frifundet, siger Anders Holkmann Olsen, der er chefjurist i banken," i en pressemeddelelse.
"Vi tager en bøde meget alvorligt, men jeg noterer mig også, at bødestørrelsen ligger meget langt fra det krav, vi blev mødt med af anklagemyndigheden".
Det var i 2016, at Finanstilsynet politianmeldte banken efter et tilsynsbesøg.
I juli 2024 rejste National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) tiltale mod banken.
Der blev taget hul på den store sag mod Nordea i maj 2025, og sagen er blevet behandlet over 60 retsmøder i Københavns Byret.
Fem anklagere har været på sagen, og det er to juridiske dommere og tre lægdommere, der har truffet mandagens afgørelse.
Nordea får millionbøde i sag om brud på hvidvaskregler
Anklagemyndigheden gik efter en bøde på 6,6 milliarder kroner til Nordea. Banken selv gik efter frifindelse.
Københavns Byret dømmer Nordea til at betale en bøde på 155 millioner kroner i en sag om brud på hvidvasklovgivningen.
Det oplyser Københavns Byret.
I et domsresumé fra retten fremgår det, at banken er frifundet for størstedelen af de forhold, den var tiltalt for.
Det ene forhold, som banken er fundet skyldig i, vedrører seks selskaber, der drev pengeoverførsels- og vekselvirksomhed, og som havde købt 200- og 500-eurosedler for 85 millioner euro af banken.
Retten har fundet det bevist, at Nordea handlede groft uagtsomt og ikke havde overholdt sin opmærksomheds- og undersøgelsespligt.
Banken burde på det tidspunkt have haft en skærpet opmærksomhed på valutasalg til denne type kunder.
Da det kun var fem ud af de seks ovennævnte selskaber, der var kunder hos Nordea, blev banken frifundet for så vidt angår det sjette selskab.
Nordea er desuden fundet delvist skyldig i et forhold, der drejer sig om elektronisk transaktionsovervågning.
Her er retten nået frem til, at banken havde tilsidesat sin forpligtelse til løbende at overvåge mistænkelige transaktioner, fordi mere end 200.000 transaktionsalarmer var blevet arkiveret.
Det betød, at Hvidvasksekretariatet ikke rettidigt blev underrettet om mistænkelige transaktioner.
I dette forhold mener retten dog ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at overvågningssystemet var programmeret med utilstrækkelige alarmscenarier.
De forhold, som Nordea var tiltalt for, fandt sted mellem 2012 og 2015.
I det beløbsmæssigt største forhold i sagen er Nordea frifundet for mellem 2012 og 2015 ikke at have undersøgt 25 kunders transaktioner og for ikke at have underrettet Hvidvasksekretariatet om mistænkelige transaktioner for mere end 24 milliarder kroner.
I dette forhold er Nordea frifundet, fordi anklagemyndigheden ifølge retten ikke har løftet bevisbyrden for, at den på det tidspunkt gældende hvidvasklov var overtrådt.
Dele af tiltalen mod Nordea er også blevet afvist, fordi der var mangelfulde beskrivelser af Nordeas påståede kriminelle handlinger.
Retten er nået frem til bødens størrelse efter at have set på lovovertrædelsernes karakter, grovhed og omfang.
Nordeas eventuelle besparelse ved ikke at have gennemført de påkrævede kontroller har også været en faktor, da bøden skulle fastsættes.
Og så har den tid, der er gået fra politianmeldelsen, også spillet ind.
"Det indgik ved straffastsættelsen herudover, at sagsbehandlingstiden ved navnlig politiet og anklagemyndigheden havde været lang, og at der ikke nærmere var redegjort for perioder, hvor efterforskningen af sagen havde været uden fremdrift," skriver retten i domsresuméet.
Det er en enig domsmandsret, der er nået frem til dommen.
Anklagemyndigheden har i sagen krævet Nordea idømt en bøde på 6,6 milliarder kroner, mens Nordea er gået efter frifindelse.
Nordea, der på forhånd havde sat 700 millioner kroner til side til en eventuel bøde, er tilfreds med dagens afgørelse.
"Jeg konstaterer med stor tilfredshed, at Nordea blev frifundet i fem ud af syv forhold. Det er de væsentligste forhold, hvor vi er blevet frifundet, siger Anders Holkmann Olsen, der er chefjurist i banken," i en pressemeddelelse.
"Vi tager en bøde meget alvorligt, men jeg noterer mig også, at bødestørrelsen ligger meget langt fra det krav, vi blev mødt med af anklagemyndigheden".
Det var i 2016, at Finanstilsynet politianmeldte banken efter et tilsynsbesøg.
I juli 2024 rejste National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) tiltale mod banken.
Der blev taget hul på den store sag mod Nordea i maj 2025, og sagen er blevet behandlet over 60 retsmøder i Københavns Byret.
Fem anklagere har været på sagen, og det er to juridiske dommere og tre lægdommere, der har truffet mandagens afgørelse.