Opkaldet mellem Finlands præsident, Alexander Stubb, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev afholdt i samråd med Ukraine.
Volodymyr Zelenskyj har talt med de to nordiske ledere efter deres samtale med Putin.
Telefonopkaldet var en opfølgning på mødet i Oslo den 20. oktober.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, og Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har kritiseret den nordiske kontakt med Putin.
Finlands præsident, Alexander Stubb, og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, havde tirsdag morgen et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin. De to nordiske ledere var samlet i Helsinki, skriver Finlands præsidentkontor i en pressemeddelelse.
Formålet med samtalen var at formidle budskaber direkte til Putin vedrørende fremtidige forhandlinger for at hjælpe med at afslutte krigen mellem Ukraine og Rusland.
Ifølge det statsstyrede russiske medie Tass drøftede Putin, Stubb og Støre krigen i Ukraine samt kommende forhandlinger i Abu Dhabi mellem USA, Ukraine og Rusland. Putin skulle have sagt til Stubb og Støre, at en retfærdig og langsigtet fred i Ukraine kun er mulig, hvis Ruslands interesser tages i betragtning.
Putin påpegede ifølge mediet desuden, at NATO's og EU-landenes "konfronterende politik" forlænger konflikten i Ukraine.
Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, kritiserer til TV 2 Norge og Finland for at gå solo med opkaldet til Putin. Frederiksen kan ikke se tegn på, at Rusland ønsker fred med Europa, hverken i forhold til Ukraine eller den igangværende hybridkrig.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, støtter Frederiksen i hendes kritik af Finland og Norge efter samtalen med Putin. Det skriver Dagens Nyheter.
Stubb og Støre understregede ifølge Finlands præsidentkontor, at Finland og Norge vil fortsætte deres mangeårige støtte til Ukraine.
“Diskussionen var åbenhjertig og indholdsrig. Vi er nabolande til Rusland. Resultatet af denne krig vil have en direkte indvirkning på vores og den bredere europæiske sikkerhed. At afslutte krigen kræver direkte diskussioner”
Nordisk uenighed om samtale med Putin
Finlands præsident og Norges statsminister havde tirsdag morgen en telefonsamtale med Vladimir Putin.