Ny undersøgelse: Dårlige betalingsvaner koster milliarder
Det koster små og mellemstore virksomheder op mod 12 milliarder kroner årligt, fordi kunderne har dårlig betalingskultur.
energepic.com / Pexels
Danske virksomheder og offentlige myndigheder er så dårlige til at betale deres regninger, at det koster milliarder af kroner
En ny analyse fra SMVdanmark, så koster det små og mellemstore virksomheder ikke mindre end 12 milliarder kroner om året at vente på og rykke for penge, som ikke dukker op på kontoen, selvom der er sendt en faktura.
Analysen viser, at netop de danske små og mellemstore virksomheder bruger 38 millioner arbejdstimer om året på at kradse penge ind, fordi der ikke bliver betalt. Det svarer til 23.000 årsværk.
“Vi har simpelthen et problem med betalingskulturen i Danmark,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark og fortsætter:
“Vi kan se i vores analyse, at den dårlige betalingskultur har betydet økonomiske vanskeligheder for hver femte virksomhed. Og hver tiende har været decideret lukningstruede på grund af det.”
Manglende betaling skader likviditeten hos virksomhederne, da de skal betale løn, faste udgifter og som regel allerede har afholdt udgifter for eventuelle materialer.
Søndergaard forklarer, at den dårlige betalingskultur som regel ikke skyldes, at selve kunden har en dårlig økonomi.
“Det offentlige er faktisk det værste. Her er der endda en lov om, at der skal betales indenfor 30 dage, men alligevel sker det ofte for sent. Så kan man som virksomhed jo klage, men det kræver både meget tid og mange penge. Det har virksomhederne ofte ikke,” siger Alexander Søndergaard.
Loven om 30 dage gælder ikke for private. Derfor opstår der ofte et andet problem, hvor de store private virksomheder kører rundt med de små.
“De store virksomheder dikterer tit, at de først betaler om flere måneder. Nogle gange helt op til 120 dage. På den måde bruger de simpelthen deres leverandører som en kassekredit,” siger Alexander Søndergaard.
“Ofte er de små virksomheder afhængige af netop de store virksomheder som kunder for at overleve. Derfor har man ikke lyst til at være besværlig. Detr ved de store virksomheder jo godt, så derfor er deres opførsel ufin og tarvelig,” siger han.
Den dårlige betalingskultur har nået et omfang, hvor SMVdanmark nu kræver, at der lovgives på området.
Helt konkret foreslår SMVdanmark to ting.
For det første skal reglen om 30 dages betalingsfrist udvides, så den også gælder det private. Det skal således ikke være lovligt, at fortælle sin leverandør eller entreprenør, at man betaler om fire måneder.
Desuden så skal det være muligt for myndighederne at gøre indhug i en organisation eller virksomheds midler, såfremt de ikke betaler.
“Det kan for eksempel være, at hvis en virksomhed har et helt legitimt krav, som ikke er mødt, så kan det offentlige inddrive det der mangler, når virksomheden betaler f.eks. selskabsskat eller ejendomsskat,” siger Søndergaard.
Ny undersøgelse: Dårlige betalingsvaner koster milliarder
Det koster små og mellemstore virksomheder op mod 12 milliarder kroner årligt, fordi kunderne har dårlig betalingskultur.
energepic.com / Pexels
Danske virksomheder og offentlige myndigheder er så dårlige til at betale deres regninger, at det koster milliarder af kroner
En ny analyse fra SMVdanmark, så koster det små og mellemstore virksomheder ikke mindre end 12 milliarder kroner om året at vente på og rykke for penge, som ikke dukker op på kontoen, selvom der er sendt en faktura.
Analysen viser, at netop de danske små og mellemstore virksomheder bruger 38 millioner arbejdstimer om året på at kradse penge ind, fordi der ikke bliver betalt. Det svarer til 23.000 årsværk.
“Vi har simpelthen et problem med betalingskulturen i Danmark,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark og fortsætter:
“Vi kan se i vores analyse, at den dårlige betalingskultur har betydet økonomiske vanskeligheder for hver femte virksomhed. Og hver tiende har været decideret lukningstruede på grund af det.”
Manglende betaling skader likviditeten hos virksomhederne, da de skal betale løn, faste udgifter og som regel allerede har afholdt udgifter for eventuelle materialer.
Søndergaard forklarer, at den dårlige betalingskultur som regel ikke skyldes, at selve kunden har en dårlig økonomi.
“Det offentlige er faktisk det værste. Her er der endda en lov om, at der skal betales indenfor 30 dage, men alligevel sker det ofte for sent. Så kan man som virksomhed jo klage, men det kræver både meget tid og mange penge. Det har virksomhederne ofte ikke,” siger Alexander Søndergaard.
Loven om 30 dage gælder ikke for private. Derfor opstår der ofte et andet problem, hvor de store private virksomheder kører rundt med de små.
“De store virksomheder dikterer tit, at de først betaler om flere måneder. Nogle gange helt op til 120 dage. På den måde bruger de simpelthen deres leverandører som en kassekredit,” siger Alexander Søndergaard.
“Ofte er de små virksomheder afhængige af netop de store virksomheder som kunder for at overleve. Derfor har man ikke lyst til at være besværlig. Detr ved de store virksomheder jo godt, så derfor er deres opførsel ufin og tarvelig,” siger han.
Den dårlige betalingskultur har nået et omfang, hvor SMVdanmark nu kræver, at der lovgives på området.
Helt konkret foreslår SMVdanmark to ting.
For det første skal reglen om 30 dages betalingsfrist udvides, så den også gælder det private. Det skal således ikke være lovligt, at fortælle sin leverandør eller entreprenør, at man betaler om fire måneder.
Desuden så skal det være muligt for myndighederne at gøre indhug i en organisation eller virksomheds midler, såfremt de ikke betaler.
“Det kan for eksempel være, at hvis en virksomhed har et helt legitimt krav, som ikke er mødt, så kan det offentlige inddrive det der mangler, når virksomheden betaler f.eks. selskabsskat eller ejendomsskat,” siger Søndergaard.